Af Marianne Wagner, Tidehverv, 2008, nr. 1, januar, s.15.16.

Om tidsskriftet Budstikken
"Jeg har fra studerende på dansk og litteraturvidenskab hørt, hvordan flere og flere unge studerende har svært ved at læse forfattere fra 1900-tallet! Johannes V. Jensen og Henrik Pontoppidan, begge nobelpristagere fra den moderne del af vores litteratur, kan kun læses under ledsagelse af utallige ordbogsopslag, forlyder det. Hvorfor? Fordi sprogudviklingen i disse år - primært gennem presset fra engelsk - går så stærkt, at (yngre) danskere mister gehør for det danske sprog og dermed også adgang til nationallitteraturen. Et folk, hvor det kun er en elite, der formår at læse tekster, som er ældre end fyrre-halvtreds år? Hvad bliver dét for et folk?"

Dette spørgsmål stillede Christian N. Eversbusch til Modersmål-Selskabets debatmøde om sprogpolitik tilbage i februar i år. Om han fik svar på spørgsmålet er uvist, men at det er netop dette spørgsmål, danskerne bør stille sig selv i disse år, er efterhånden klart. På landets højere læreanstalter fortrænges dansk som undervisningssprog af engelsk, og engelske ord vinder indpas i dagligsproget med voldsom hast. Som om det ikke var nok, præger en skvadrende stil og en sjusket omgang med udtalen den største del af vore offentlige personer, fra politikere til journalister. Alt sammen vidner det om en ligegyldighed over for vort modersmål. Længe er enhver kritik blevet affejet med påstande om, at sproget blot udvikler sig, det har det altid gjort. Dansk, vrænges der, det er jo i virkeligheden blot et miskmask af vore nabolandes sprog.

Imidlertid kan man ved blot den mindste tankevirksomhed hurtigt erkende, at sådan forholder det sig netop ikke. At bevare det danske sprog er en del af den eksistentielle kamp, som pågår i disse år, og i denne kamp har det fine lille tidsskrift, Budstikken, meldt sin ankomst, foreløbig med tre numre. Udgiverne er Modersmålskredsen (www.modersmaalet.dk), der består af en flok yngre herrer, for hvem sprogrøgt er en hjertesag. Budstikken bringer både originale artikler og artikler, der har været optrykt andetsteds. Skulle man have læst enkelte af indlæggene før, fungerer det dog udmærket som en opsamling af væsentlige synspunkter. Endvidere kan man holde sig orienteret i den nyeste litteratur på området, idet der hver gang bringes boganmeldelser af relevante bøger. Her kan man nævne Arild Hald Kierkegaards anmeldelse af bogen "Med 'bil' i Norden i 100 år" (i nr. 2), der giver læseren indsigt i de forskellige nordiske landes sprogpolitik.

Hvad er det, der ifølge Budstikken er på spil i vort forhold til sproget? Ja, det er spørgsmålet, som Eversbusch stillede, nemlig det, om vi kan være og kalde os et folk, når størstedelen ikke længere gider eller kan forstå, dels hvad vore forfædre skrev og sagde, dels hvad vi, der lever nu, siger og skriver til hinanden. For mig at se er dette spørgsmål omdrejningspunktet for Budstikken.

I "Sprogets forsimpling" (nr. 2) af Gunner Pedersen udpeges præcist problemerne ved moderne sprogbrug. Det, at ord skifter betydning, f.eks. "bjørnetjeneste" og "forfordele", at man bruger over? ødige fyldord, at man artikulerer dårligt, er alt sammen tegn på, at sproget udvandes. Gunner Pedersen kommer i øvrigt også ind på det problematiske i, at Dansk Sprognævn blot registrerer ændringer i sproget i stedet for aktivt at bevare og berige det.

Claes Kastholm Hansen gør sig i samme nummer nogle eksistentielle overvejelser over vor skødesløse omgang med sproget; for er denne nonchalance ikke i virkeligheden en åndelig dovenskab, der forhindrer os i at tænke klart, altså et intellektuelt forfald?

Man kan føle sig som en Jeronimus, når man således side efter side svælger i vort sprogs vanrøgt. Lad mig derfor sluttelig omtale Hanne Gullestrups opmuntrende artikel "Ord der bedrager. En konsulents bekendelser" (nr. 3), hvor hun gør op med den engelske dille, der har grebet hendes egen branche, konsulentbranchen. Gullestrup redegør på underholdende vis for, hvordan de kurser, som virksomhederne sender medarbejderne på, blot er nyreligiøst blændværk; flotte ord som "empowerment", "coaching", "teambuilding" o.s.v. får kursusdeltagerne til at tro, at de får en masse personligt ud af at deltage i kurserne, ja, de kan næsten blive afhængige af disse kurser, fordi de føler, at de bliver bedre til at håndtere arbejdslivet. Desværre er kurserne lidet bevendt, når hverdagen og de sure kolleger atter melder sig. Hvad er så Hanne Gullestrups opgave som konsulent? Jeg lader hende selv svare:

"Manglende klarhed om mål og hensigter, dårlige møder og ugunstige omstændigheder har været kroniske lidelser siden Kains og Abels sidste fatale møde. Jeg kan som konsulent bidrage til, at ledere og medarbejdere forstår, at mennesker er forskellige og har forskellige måder at udtrykke sig på. Det fungerer fint på helt almindelig dansk. Ja, det fungerer faktisk bedst på dansk, når hensigten nu er at skabe klarhed i ord og tanker og meddele sig til sin omverden.

Mellem mennesker fødes sunde tanker og idéer, når det lykkes at skabe møder med nærvær og gensidig respekt. Mennesker, der forstår hinanden og forstår, hvorfor de går på arbejde, er mennesker, der har lyst til at gøre deres bedste. De forstyrres, hvis deres samtale skal foregå på et fremmedsprog."

Det danske sprog skal bevares og plejes, fordi det er vort sprog! Hvis vi misrøgter det, kan vi ikke længere tale sammen, vi kan ikke tænke, drømme eller fantasere, vi mister m.a.o. tankens klarhed og får svært ved at gennemskue hinandens motiver. Kampen for sproget er kort sagt kampen for vor eksistens som folk. Derfor er udgivelsen af Budstikken væsentlig.

Budstikken udkommer fire gange årligt.
Bestilling kan ske hos
Loránd-Levente Palfi,
Prinsesse Charlottes Gade 41, 3. t.v.
2200 København N,
e-post: Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den ,
tlf.nr. 29 92 12 92