"Næstekærlighed" i Enghave PDF Udskriv Email

Af Red., Tidehverv, 1991, nr. 8, s.154, 166-167, 168.

Palæstinenser-sagen i Enghave og Blaagaard kirke var en grundigt tilrettelagt politisk aktion, forberedt i over et halvt år af aktivister på den yderste venstrefløj:

BZere, den hårde kerne af tidligere stalinister i fagbevægelsens hedengangne "Formandsinitiativ", alias "Situationens generalstab", "Antiimperialistisk Aktionsgruppe", stormtropperne fra "Fællesinitiativet mod Racisme" og endelig som rosinen i pølseenden, "Palæstinakampagnen" .

Et sammenrend med fælles mål og drøm om at gøre op med "det her samfund".

Det hele blev afsløret i et telegram fra Ritzaus Bureau, normalt en af de vigtigste nyhedskilder for den danske presse. Telegrammet blev sendt fredag 13. sept. kl. 13.15 og stod derefter at læse på EDB-skærmene hos samtlige journalister, redaktionssekretærer, redaktionschefer og redaktører i hele den danske presse, både de skrevne og de elektroniske.

Men ikke én af de mange repræsentanter for den frie presse reagerede. Afsløringen nåede aldrig frem til læserne, lytterne eller seerne. Den havde ingen interesse.

I to uger havde alle medier fortalt offentligheden, at det var barmhjertigheden og medmenneskeligheden - intet mindre end selve næstekærligheden - der spontant var sluppet løs i og omkring de to københavnske kirker.

Bisper og præster og en enkelt teologiprofessor i dogmatik trådte frem i medierne - som neutrale eksperter i barmhjertighed - og bekræftede rygtet om, at det var næstekærlighed, der var tale om.

Nu kom Ritzau-telegrammet og væltede hele barmhjertighedsbaduljen og afslørede den, som det den var: Politisk plat og rendyrket propaganda. Og det var simpelthen for pinligt at delagtiggøre offentlighe-den deri.

Jyllands-Posten bragte afsløringen om søndagen. Men først efter at den ansvarshavende chefredaktør om lørdagen var blevet gjort opmærksom på telegrammets eksistens. Og det var ikke en journalist eller redaktionschef, der gjorde ham opmærksom på det opsigtsvækkende telegram. Det var såmænd en i sammenhængen udenforstående præst.

Man tør nok påstå, at den danske befolkning bliver taget ved næsen af sine ledere. Men når pressen ydermere massivt nægter at udføre sin fornemste opgave: At kontrollere lederne, kigge dem over skuldrene og skrælle fernislagene af, så er den slet og ret korrumperet. Demokratiets fundament er skredet.

Det er ganske enkelt en umulighed, at ikke én i den samlede presse har set sammenhængen i den spegede sag:

Da regering og folketing i 1987-88 forberedte en stramning af udlændingeloven, fik vi omgående en tamilsag, der siden har lammet det politiske liv.

I år har regeringen taget planerne om en stramning op på ny. Omgående fik vi en palæstinersag. Oven i købet med bisper og præster som hulkende aktører. De politiske aktivister har held med deres forehavende og i Ritzau-telegrammet fra 13. sept. kan en af aktivisterne, Søren Petersen fra stormtroppen i Fællesinitiativet mod Racisme, erklære, helt tydeligt duperet over sit held med at føre offentligheden bag lyset:

"Vi har oplevet en utrolig bred opbakning - også fra folk langt ind i de borgerlige partier - ellers ville det her aldrig have kunnet lade sig gøre".

Søren Petersen fra Fællesinitiativet kan lykkeligt spejle sig i magten fra ombudsmand H. Gammeltoft-Hansen, chef for DR-TVs dokumentargruppe, Preben Wilhjelm, der indtil for nylig var medlem af Flygtningenævnet, chefen for DRs program 1, Finn Slumstrup … bisperne og præsterne.

*

 

Udtalelse I

Kære justitsminister.

Vi beder dig: Lad palæstinenserne blive.

Siden søndag, den 1. september har en gruppe palæstinensiske flygtninge søgt tilflugt i Enghave kirke på Vesterbro, fordi de frygter for deres liv, hvis de udvises.

Vi oplever som præster jævnligt, at mennesker betror sig til os; men det er ikke en hverdagsbegivenhed, at de lægger deres liv, helse og velfærd i vore hænder.

Det er en del af vores opgave som præster at tage menneskers frygt og nød alvorligt, og "alvoren" understreges af, at Det Mellemøstlige Kirkeråd har bekræftet, at palæstinenserne har grund til at nære frygt.

Hvad præster og menighedsråd i Enghave kirke gør i øjeblikket er i vores øjne det eneste, et ansvarligt kristen menneske kan gøre.

Vi har i de seneste dage lyttet til dine offentlige udtalelser for at høre, om der i dem var grundlag for, at de palæstinensiske flygtninge kunne nære et håb om at blive i Danmark.

Det har vi ikke hørt. I stedet har vi hørt, at du henviser til Flygtningenævnets afgørelse.

Men der ligger også et ansvar hos dig som justitsminister. Også du kan gøre noget, som kan vende nøden for de palæstinensiske flygtninge. Du kan give dem lov til at blive. Det har du og Ninn Hansen endda gjort før. Bare et liv, der går tabt, hvis de udvises til Libanon, er et liv for meget.

Vi har opfordret de palæstinensiske flygtninge til at søge dig om humanitært ophold. Det har vi gjort i tillid til den sande menneskelighed, som er en bærende grundpille i vort samfund.

Derfor bønfalder vi dig om at vise human forståelse ved behandlingen af ansøgningerne om humanitært ophold fra den udvisningstruede gruppe af enlige, palæstinensiske mænd, idet vi beder dig tage hensyn til deres lange ophold i Danmark og risiko ved indrejse i Libanon.

Vi beder dig, giv palæstinenserne opholdstilladelse af humanitære årsager.

Lørdag den 7. sept. 1991
Niels Arnberg, Finn Edvardsen, Aage Koed Mikkelsen, Grete Gellert, Hanne Storbjerg, Kirsten Sandholt, Christian Juul Busch, Knud Vad, Benedikte Knudsen, Henrik Frederiksen, Inga Holst, Johannes Lund Bundgaard, Peter Fischer-Møller, Birthe Andersen, Helle Poulsen, Inge Basther, Palle Dinesen, Rie Schwartzbach, Mary Holm-Larsen, Egon Lausen, Lisbeth Lundbech, Jakob Fløe-Nielsen, Birgit Madsen, Gert Blak Mogensen, Henning Nabe-Nielsen, Knud Aage Hansen, Gotfred Andersen, Regin Buus, Broder Wandahl, Esther Poulsen, Jan Lindhardt, Knud Oschner, Inger Riiskær Christensen, Helge Rønnow, Knud Ove Mandrup, Karl Erik Wienberg, Inger Tranholm-Mikkelsen, Verner Tranholm-Mikkelsen, Niels Grymer, Georg S. Geil, Arne Hareskov, Jakob Rønnow, Eva Meile, Eigil Saxe, Ane Hjerrild, Karsten Nissen, C. C. Jessen, Jørgen Bruun, Kr. Hjerrild Buhl, Christel Eyermann, Lars Eyermann, Tom Kjær, Frederik Hjerrild, Gunnar Bach Pedersen, Jens Johansen, Lissie Rasmussen, Flemming Jensen, Kaj Bollmann, Johan Petersen, Solveig Lentz, Ejgil Bank Olesen, Anders Gadegaard, Niels Tvilling, Hans Anker Jørgensen, Mette Gamstrup, Knud Sørensen, Anne Slinger, Paul Kuhle, Morten Mortensen, Bertil Wiberg, Ole Bertelsen, Ellen Christensen, Karen Marie Mortensen, Elisabeth Sørensen, Niels Munk Plum.

*

 

Udtalelse II

Undertegnede danske præster opfordrer justitsminister Hans Engell til at gøre øvrighedens gerning og hævde loven i landet i den aktuelle sag om palæstinensiske asylansøgere, der ikke opfylder betingelserne for asyl, idet vi vil understrege følgende:

Næstekærlighed er evangeliets fordring til den enkelte i forhold til den enkelte og ikke et politisk-humanitært program.

En kristen kirke har som opgave at forkynde evangeliet og kan ikke etablere sig som en stat i staten, der er hævet over loven.

I den danske folkekirke er alle døbte på lige fod, hvorfor ingen kirkelig klike skal driste sig til at ville repræsentere kirken, ej heller at fremme sine egne politiske synspunkter ved religiøs anmasselse og falske, uanstændige sammenligninger med besættelsestiden.

Den 9. sept. 1991
Hans Erik Apelgren, Hans F. Beck, Jens Brun, Johs. H. Christensen, Olav Fog, Majken Frost, Jens Hansen, Jørgen Hanssen, Kirsten Hjorth, Niels Aage Hjorth, Knud Holm, Johs. Horstmann, John Hørbo, Erik Kjær-Petersen, Asger Eg Kristensen, Astrid Klostergaard, Søren Krarup, Vilhelm Krarup, Frode Langballe, Jesper Langballe, Niels Carl Lilleør, Olav Lilleør, Karen Mogensen, Hans Olav Okkels, Jørgen Egebjerg Pontoppidan, Peter Steen, Richard Sørensen, Henning Thrane, Christian Truelsen, Peter Østerby-Jørgensen, H. C. Grosbøll-Poulsen, Eigil Hjørnholm, Ole Rydal.

*

 

NB!

De såkaldte barmhjertighedsgerninger i københavnske kirker over for palæstinensiske asylansøgere er nu afsløret som et bedrag. Det var rent politiske aktioner, planlagt i månedsvis af venstre-ekstremistiske stormtropper. De deltagende og underskrivende præster og biskopper har enten været kyniske bedragere eller nyttige idioter.

Lad dem skamme sig i deres ynkelighed!

Tilbage står nu de kirkelige forhold i Blaagaard sogn. Kirken er her afspærret af et BZ-vagtværn. Medlemmer af folkekirken er afskåret fra at kunne komme ind i deres kirke. Kirkerummet er forvandlet til et gedemarked af rygende, larmende, skrivemaskineskrivende politiske aktivister. Kirkens krypt fungerer som bederum for muslimer. Kirkelige handlinger er umuliggjort.

I denne situation kræver vi handling af Københavns biskop for at bringe orden i folkekirkens hus og respekt for folkekirkens opgave.

Ole Bertelsen må enten tage vare på sit embede eller gå af.

Red.