Murenes tid PDF Udskriv Email

Af Claus Thomas Nielsen, Tidehverv 2016, nr. 5, s. 85-90

 

Vort stakkels fædrelands nuværende statsminister, levebrødspolitikeren Lars Løkke Rasmussen, der har det tilfælles med sine to forgængere – og med sin symbolpolitiske tvilling, vælgerbedrageren Kristian Thulesen Dahl – at han siden sine teenageår ikke har fået løn for andet end for det, som ingen burde få løn for, men have som et ulønnet tillidshverv i fritiden, og som burde være af masimalt 3-4 års varighed, altså politikerhvervet, og som derfor formentlig er en af de personer i kongeriget, der ved mindst om virkeligheden uden for sin spindoktors kontor, denne statsminister har igen og igen demonstreret, hvor ganske blank han er om alt andet end taktiske manøvrer og regneark. Ligesom Kristian Thulesen Dahl har han bevæget sig så længe i symbolpolitikkens tåger, at han ikke længere kan se forskel på virkeligheden og ordene i en pressemeddelelse.

 

Ganske særlig blank er vores statsminister, når det gælder den katastrofe Europa med søvngængeragtig sikkerhed har bevæget sig frem mod gennem de seneste 35 års accelererende muslimske indvandring. En folkevandring som, da den sker ganske parallelt med at den oprindelige europæiske befolknings reproduktion er gået næsten i stå, vil medføre en rekordhurtig befolkningsudskiftning, Murenes tid og en rekordhurtig ankomst til den borgerkrig og samfundsopløsning, som med statistisk garanti altid følger, når muslimer bliver et stort mindretal, eller et lille flertal, i et samfund.

Det er ikke den søde lokale muslimske grønthandlers, eller din datters søde muslimske klassekammerats, personlige skyld at det sker, men det sker ikke desto mindre med sikkerhed. Såvel grønthandleren som skoleveninden er en del af den statistik, som utvetydigt fortæller, at jo større det muslimske mindretal bliver, jo mere fremskreden er jødeforfølgelsen, opløsningen og borgerkrigen: Beirut, Sarajevo, Kosovo, Marseilles, Blackburn, Leicester, Luton, Paris, Bruxelles, Malmø osv. Der findes ingen undtagelse fra denne regel. Og som disse byer også viser, så udvides den systematiske forfølgelse fra kun at omfattes jøder til også at omfatte alle andre ikke-muslimer, når også disse er i mindretal i et område. Enhver kan se hvad der venter.

Situationen i Europa i dag er tifold værre, end selv de værste pessimister forudsagde for 30 år siden.


*


Den nuværende folkevandring er da også langt mere omfattende, og den foregår langt hurtigere, end i den såkaldte folkevandringstid omkring det romerske imperiums sammenbrud i det fjerde og femte århundrede. Også dengang begyndte det som flygtningestrømme fra omkringliggende områder med opløsning og kaos. Men Romerriget forsøgte i det mindste, med massive grænsebefæstninger og genopbygninger af mure omkring alle større byer, at forhindre eller udsætte ragnarok. Man gjorde, hvad man kunne.

Selv efter det fatale slag ved Adrianopel i året 378: En flok flygtninge bestående af hovedsagelig kvinder, børn og familiefædre, fik allernådigst lov til at krydse Donau på flugt fra hungernød og borgerkrig. De fik tilmed kejserlig nødhjælp. Men de blev utilfredse, og på få år blev den forhutlede flok familier, gennem kædeindvandring over Donau, forvandlet til en veltrænet gotisk hær og røverbande, der hærgede inden for imperiet grænser, og som fik skaffet sig romersk militær udrustning. Kejser Valens måtte haste hjem fra østfronten i Syrien med imperiets hovedhær. Ligemeget hjalp det. Den 9. august 378 udslettede de gotiske ”flygtninge” hele den østromerske hær, inklusiv kejseren. Men selv efter denne katastrofe, der gav utallige andre ”flygtninge” blod på tanden, forsøgte man at redde, hvad reddes kunne. Det førte blandt andet til Konstantinopels geniale befæstning og det østromerske riges overlevelse, da vesten brød sammen. Konstantinopels mure afskrækkede selv en Attila og modstod endda den muslimske belejring 674-78. Uden disse mure kunne kalifatets dengang uovervindelige hære have vandret uhindret fra Balkan og ind i det forsvarsløse Europa østfra. Ca. 20 gange blev Konstantinopel i de følgende århundreder belejret af kalifatet og dets efterfølgere, og tyve gange frelste dets mure Europa.

 

*

 

Ja, alting har sin tid. Det er en tid til at bygge op og en tid til at rive ned, som Den hellige Skrift lærer os. Der er en tid til at rive mure ned og en tid til at bygge murene op igen. Den rige, der lever i homogen fred og harmoni med sine nærmeste omgivelser, og som er respekteret og frygtet af de fremmede længere borte, han kan trygt ignorere murene omkring sin gård.

Men får han sine nærmeste omgivelser kulturberiget, og er han ikke længere respekteret og frygtet af de fremmede, så er det atter tid at forstærke fæstningsværkerne.

Behovet for mure og hegn er naturligvis altid et tegn på svaghed, men når man nu engang har gjort sig svag, så er mure den eneste mulighed for at overleve, indtil man får sin styrke tilbage.

Således blev blev den romerske kejsertids åbne og ubefæstede villaer i løbet af folkevandringstiden forvandlet til middelalderens befæstede borge, og således kunne man ved fremkomsten af de homogene europæiske nationalstater atter fjerne alle former for private fæstningsværker.

 

Ja, i århundreder kunne vi her i landet leve uden at være individuelt bevæbnede, uden at låse vore døre, og uden at selv de rigeste eller mægtigste behøvede livvagter. Vore regenter og deres ministre kunne for få årtier siden færdes frit som almindelige borgere. Selv i de fattigste ghettoer kunne man for få årtier siden lade være med at låse dørene.

 

En historisk helt enestående situation, som naturligvis især var til gavn for dem, som ikke har råd til at befæste sig eller bringe sig og sine i sikkerhed. Det er dem, som bor på sletten mellem borgene, som for alvor lider, når Attila hærger, og mørket sænker sig. Når vinteren kommer.

 

*

 

Åndeligt, moralsk og dannelsesmæssigt befinder vi os allerede i en ny mørk tidsalder, og det er de uundgåelige materielle og demografiske konsekvenser af dette åndelige mørke, som nu vælter ind over os.

Det skal man begræde, og det skal man til det sidste bekæmpe. Få ting er så ærefulde som den indædte kamp for en tabt sag. Hvor meget man end kunne håbe at genskabe vestens åndelige fundament, og derigennem dets materielle styrke, så tager et sådant projekt århundreder. Det tager kun én generation at udslette en civilisation indefra – thi man skal jo blot lade være med at reproducerer sine værdier til den næste generation – men det tager århundreder at opbygge den. Lige nu er det svagheden, vi må indrette os på i mange år fremover. Det allerfarligste er, hvis vi ikke erkender vores svaghed. De europæiske lande fremstår i dag som den haltende gnu på savannen, sjakalerne og hyænerne samler sig om. Det er nøjagtig sådan alle de dygtige muslimske intellektuelle omtaler os, når de ganske åbent betegner vore lande som områder, der er blevet ”åbnet op” for muslimsk overtagelse, når de allerede nu føler sig stærke nok til at kræve, at også ikke-muslimer skal indrette sig efter muslimske regler, og når de på én gang tager afstand fra den muslimske terror og samtidig forklarer, at vi kunne undgå terroren, hvis vi ikke i så voldsom grad sårede de fredselskende muslimers følelser, ved ikke at indrette os efter deres regler! Således på en gang benægter og bekræfter man sammenhængen mellem den søde, men følsomme muslim vi har som nabo og terroristen, der åbenbart blot gør det beskidte arbejde for deres fælles sag. Ja, slangetunger og hyæner som Tariq Ramadan og alle de øvrige ”moderate” lister omkring os med savl om munden.

Tænk om den haltende gnu nu kunne forskanse sig bag en solid mur med pigtråd ovenpå. Så kunne den leve i sikkerhed, indtil den genvandt sin førlighed.

 

På samme vis er det nu de enkelte europæiske landes sidste chance, hvis de ønsker at overleve. Vi kan med alle midler forskanse os og bevare friheden bag de juridiske, de militære og de helt bogstavelige mure.

 

*

 

Det mærkelige er nu, at indtil det trak op til muslimsk folkevandring, havde næsten alle vestlige lande ganske fornuftige love om indvandring. Love nogenlunde som dem Japan har i dag. I 2015 modtog Japan 5000 anmodninger om asyl. Man afviste 99% af anmodningerne og accepterede 11 personer! (Mon ikke det var nordkoreanere af japansk afstamning.) Til næste år kommer der naturligvis ingen ansøgninger. Så nemt er det. Også alle vestlige lande betragtede det indtil 1960erne som en pligt over for tidligere og kommende generationer at styre immigrationen på en måde som understøtter og ikke undergraver landets stabilitet og rigdom.

Da USA omkring år 1900 havde en alt for stor italiensk og kinesisk indvandring, der skabte de fra krimierne så kendte parallelsamfund i amerikanske storbyer, lukkede man i 1924 for næsten al indvandring, især den sydeuropæiske og asiatiske. Kun derved blev de allerede ankomne nødt til at assimilere sig. Og det virkede stort set. Så længe kulturforskellene ikke er alt for store og de fremmede ikke alt for mange, kan assimilationen sikres ved den almindelige blide sociale mobning af de fremmede, som fungerer så effektivt i enhver skoleklasse, enhver landsby og ethvert samfund. I løbet af 1960erne og 1970erne kom det europæiske kulturelle selvhad (Dvs. hadet til kristendommen) imidlertid endegyldigt til magten i de fleste vestlige lande. Det er formentlig et udtryk for netop dette selvhad, at man på én gang for det første indførte masseindvandring, for det andet holdt op med at diskriminere på baggrund af indvandrernes assimileringsegnethed, for det tredje holdt op med overhovedet at forlange assimilering efter ankomsten, og for det fjerde indførte de totalitære og evigt forsørgende socialstater.

Det var os selv, som rev alle forsvarsværker ned, inviterede fjenden inden for, betalte ham for at slæbe sin lige så fjendtligt indstillede familie hertil og afskaffede alle økonomiske incitamenter til assimilation. Ville vesten begå selvmord, kunne ingen skarntydesaft være mere effektiv end denne cocktail.

Også dette er verdenshistorisk enestående og et af eksemplerne på, at post-kristendom er tifold værre end præ-kristendom:

 

Fordi Kristendommen forkynder, at Gud gør sig til ét med mennesket, derfor holder man post-kristendommen også op med at tro på mennesket når man holder op med at tro på Gud. Ligeledes bliver den gode kristne dyd ”offervilje” i postkristendommen forvandlet til selvhad og selvdestruktion.

 

Nu ligger vi, som vi har redt: Vi har drukket vores egen cocktail, og selvdestruktionen er i fuld gang.

 

*

 

Mængden af ressourcer, og graden af overvågning og politistatsmetoder, som nu er nødvendige for at holde den åbne borgerkrig fra døren, er i dag så voldsom, at det ikke længere kan benægtes, at vi overalt i Europa har en simrende borgerkrig, og at krigens intensitet alene afhænger af procentdelen af muslimer i det enkelte land og den enkelte by. Ganske særligt, naturligvis, procentdelen af kampduelige unge muslimske mænd. I Frankrig har man nu haft undtagelsestilstand, og derved suspension af mange borgerrettigheder, i et halvt år, og alt tyder på, at det bliver en mere eller mindre permanent tilstand. Når det lykkes at bombe JP/ Politikens hus, eller gennemføre 10 simultane mord på islamkritikere, vil det samme ske i Danmark.

Som Kasper Støvring flere gange har dokumenteret, så viser alle undersøgelser, at langt de fleste unge muslimer i Europa betragter Europa som deres militære fjende, og at fjendskabet bliver mere og mere åbenlyst for hver generation. I Frankrig er sammenfaldet ganske spektakulært: Ca. 27% af alle franskmænd mellem 18 og 24 identificerer sig med islamisk stat og ca. 27% af af alle franskmænd mellem 18 og 24 er muslimer! Om så kun 5% af unge franskmænd støttede væbnet kamp mod den franske stat, korsfæstelse og levende afbrænding af kristne, terrorbombning af civile osv., ville der være tale om borgerkrig. Men nu er det altså 27%!

Som Lars Løkke ville formulere det: ”27% af Frankrigs unge voldtager den religion, som de samme 27% af Frankrigs unge bygger deres liv på. I øvrigt støtter 16% af samtlige franskmænd islamisk stat, selvom de officielle statistikker siger, at kun 10% af samtlige franskmænd er muslimer!

Som bekendt er det i muslimske områder ofte nødvendigt med militærlignende forberedelser og betydelige styrker i reserve, når der skal foretages simple anholdelser i muslimske byområder. Selv brandmænd og ambulancefolk skal ofte have beskyttelse osv. At kalde denne situation andet end begyndende borgerkrig, er at lyve ganske åbenlyst.

Som stadig flere europæiske politiog efterretningschefer nu understreger, så er vi snart derhenne, hvor man ikke længere, med de nuværende metoder og retsprincipper, kan overskue eller nogenlunde kontrollere situationen. I stedet for at opretholde loven må man blot opfordre borgerne til ikke at bevæge sig ind i områder, som myndighederne har opgivet.

Ud fra de kriterier vi plejer at bruge, vil det ene europæiske land efter det andet kunne betegnes som failed states. Det er da også, hvad det amerikanske udenrigsministerium er begyndt at gøre. De er nu begyndt at udsende trusselvurderinger ang. rejser til Europa, ligesom til andre borgerkrigsprægede områder.

Igen: Borgerkrigens niveau afhænger kun af én ting: Hvor stor del af befolkningen der er muslimsk. Det betyder som sagt ikke, at den enkelte borger kan anklages for terrorsympatier, fordi han har en muslimsk kulturbaggrund, lige så lidt som en tysker kunne anklages for at ønske udryddelseslejre, blot fordi han for hyggens skyld var medlem af nazipartiet.

Men for det første er statistikken alligevel sand, og for det andet så stiger sandsynligheden for, at en tilfældig muslim har terrorsympatier, går ind for sex med barnebrude, går ind for stening af kvinder, jødeudryddelser, kristenudryddelser osv. ligefrem proportional med, hvor flittigt han går til fredagsbøn, og hvor tit han læser i koranen, thi koranen, som er ufejlbarlig og tidløs og skrevet i himlen, anbefaler alle disse ting. Ingen troende muslim kan være kritisk over for Muhammeds personlige eksempel udi pædofili, steninger, jødeudryddelser osv. Islam har intet moderationspotentiale.

Et par vellykkede terrorattentater og det ene europæiske land efter det andet bliver som Frankrig tvundet til at indføre undtagelsestilstand, med manglende retssikkerhed, politistatsmetoder, totalovervågning osv. Muslimerne er problemet, men alle borgere mister deres rettigheder.

 

*

 

Og hvad gør Lars løkke så ved disse trusler mod borgernes frihed, Danmarks frihed og vort lands hele fremtidige eksistens?

Hvad gør han, når hans spindoktorer fortæller ham – ikke om virkeligheden naturligvis, men om befolkningens aldeles irrationelle frygt for de samfundsomvæltende konsekvenser af den muslimske indvandring?

 

Ja, skal man holde på magten, skal man bilde befolkningen ind, at man er villig til at gøre noget ved det som optager dem. Og det gør Lars Løkke så. Han sender nogle signaler. Da det var nødvendigt for at vinde valget, lovede han en straksopbremsning af invasionen, men det var naturligvis kun ord. I 2014 og 2015 kom der hvert år 15 tusind muslimske asylansøgere til Danmark, flygtninge som hver især trække en uhæmmet kædeindvandring efter sig.

Løkke forsvarer sig så med, at vi nu står i en situation, som umuligt kunne forudsiges. Men det er aldeles usandt. Der er utallige mennesker, deriblandt en del skribenter i nærværende tidsskrift, som i årtier har sagt, at vi skal forberede os på masseinvasionen, netop som den begyndte i 2015.

Intet er imidlertid nemmere end at lave et straks-stop for muslimsk indvandring. Intet er nemmere end internationalt at erklære, at vi er i en national nødsituation, og at vi fra i dag lukker for indrejse fra de lande, hvorfra presset kommer, stopper for al tildeling af statsborgerskaber, lader sociale ydelser, uddannelse og sundhed kun gælde danske og europæiske statsborgere, ophæver alle midlertidige og permanente opholdstilladelser fra problematiske lande, stopper al udbetaling af sociale ydelser, sygesikring osv. til ikke-statsborgere osv. Sådan ville enhver dansk politiker have handlet i en tilsvarende situation for 50 år siden, sådan handler Japan, sådan handler Israel, sådan handler de fleste østeuropæiske lande, og sådan lover Trump at handle, hvis han bliver præsident i USA. Mange lande er ved at opføre fuldt dækkende grænsebefæstninger. Det samme bør vi naturligvis gøre Intet er nemmere end at stoppe den muslimske indvandring til Europa. Det er så simpelt som at meddele, at ingen kommer ind. Den grænsebevogtning, der skal til langs middelhavets kyster osv., koster en tusindedel af, hvad de samme mennesker koster efter ankomst. Så snart det er erkendt, at ingen får opholdstilladelse, vil trafikken tilmed helt ophøre nøjagtig som i Japan. Ja, hvis vesten truede med total handels- og finansboykot af Tyrkiet, Libyen osv. og indefrysning af elitens værdier i vesten, ville de ikke tillade en eneste flygtning af forlade den tyrkiske eller libyske kyst. Det var sådan, vesten forhandlede, indtil den popmusikdyrkende Blairgeneration kom til magten.

 

*

 

Denne generation tilhører Løkke og Thulesen Dahl også. Generationen som har transcenderet den politiske løgn og kommet frem til det rene bull-shit.

Derfor gør de intet. Eller rettere: Jo nu gør de noget. De vil nu afskaffe ytrings- og trosfriheden i Danmark og kriminaliserer alle ”radikaliserede” ytringer. De har nemlig til deres store overraskelse fundet ud af det, som alle uden for deres kunstige virkelighed altid har vidst, nemlig at muslimer er muslimer og derfor går ind for den livsanskuelse, som hedder islam og følgelig også efterspørger imamer, som kan undervise og forkynde islam rent og purt, således som koranen og hadith foreskriver. Deriblandt at alle ikke-muslimer er urene, at jøder er som aber og svin og skal udryddes, hvor man end møder dem, at muslimer på alle måder skal undgå at blive en del af et ikke-muslimsk samfund, at muslimske børn ikke må blive venner med danske, at mænd skal banke deres koner, at en muslim skal hykle venskab med ikke-muslimer, indtil han er stærk nok til at overvinde dem, at det er tilladt at lyve og bedrage i et ikke-muslimsk samfund osv. Alt dette er, hvad koranen – og derfor al muslimsk tradition – foreskriver.

Det er man angiveligt chokeret over. Det må jo være endnu nogle ekstremister, som har voldtaget fredens religion, thi en ideologi der har halvanden milliard mennesker i sin magt, kan da ikke være ond, siger man. Ikke fordi man har sat sig ind i sagen, men fordi man synes, at sådan skal det være. Sådan argumenterer man i bullshit- talens æra.

skal staten nu beskytte dem, der selv har ansat de ”radikale” imamer mod de selvsamme imamer (som naturligvis ikke er radikale, men blot ganske almindelige). Fjerner vi udbuddet, så vil efterspørgslen også forsvinde, tænker man tilsyneladende. En rent ud imponerende logik.

 

*

 

Thulesen Dahl har meddelt at han ønsker et ”europæisk islam”. Derved har han afsløret sig som en fuldblods konstruktivist, dvs. en som tror at ingen ideer har nogen essens, nogen kerne, men kan forvandles til hvad som helst, også sin egen modsætning.

Lars Løkke har på sin side meddelt, at han ønsker en lovgivning i stil med den engelske, hvor man har en helt utrolig bred definition af ekstremisme og ”hate speech”. Hundredvis af mennesker, der har holdninger, som indtil for få år siden var de gængse i vesten, er blevet nægtet indrejse i Storbritannien. Deriblandt Geert Wilders, adskillige jødiske rabbier og Knesset-medlemmer, amerikanske abortmodstandere, modstandere af homoseksualitet osv. osv. Samtidig kriminaliseres stadig flere holdninger og livsformer, der ikke lige er moderne for tiden. Skulle der være lighed for loven, så skulle den katolske kirkes katekismus, der kalder homoseksualitet ”intrinsically disordered”, fordømmes som ”hate speech” og katolske præster nægtes indrejse i f.eks. UK, alene fordi de mener det, som alle Europæere mente indtil for nylig. Hver gang der tales om imamer med terrorsympatier fremhæver f.eks. Politiken, at så skal Indre Mission også forfølges af staten. Kristne friskoler som mener, at menneskekroppen er hellig og derfor ikke skal bruges til sex uden forpligtende kærlighed, skal tvinges til at undervise i fri uforpligtende sex og promovere fri abort. Osv. osv. Vi er på vej mod at skifte de liberale vestlige samfund ud med politistater, hvor kun de for tiden af staten autoriserede holdninger er tilladte.

Og nu bruger statsministeren islam som grunden til at accelerere denne udvikling. Samtidig betyder den muslimske indvandring som nævnt, at vi er på vej til at skabe totalovervågning af borgernes privatliv, får eroderet retssikkerheden osv. Intet af alt dette var nødvendigt før den muslimske indvandring, men i stedet for at diskriminere islam vil man nu kriminalisere alle holdninger, der ikke er på statens seneste positiv-liste.

 

*

 

Vil vi undgå f.eks. etnisk udrensning af jøder i Europa, kan det kun ske ved et øjeblikkeligt stop for muslimsk befolkningstilvækst. Ja, da mere end en fjerdel af Frankrigs unge som sagt er muslimer, og de stadig får børn i en langt yngre alder end europæere og får 50% flere af dem, er det nu umuligt, selv med totalt indrejseforbud for muslimer at redde jødedommen i Frankrig, ligesom det er umuligt at undgå, at muslimske adfærdsnormer bliver de gældende.

Men det er stadig muligt at redde de dele af Europa, der endnu ikke har helt så mange muslimer som Frankrig. Vi står i et konkret valg: Vil vi diskriminere islam, eller vil vi udrense jøderne fra Europa? Det er et ubehageligt valg, men vi undgår det ikke. Ligeledes står vi i valget: Vil vi diskriminere islam, eller vil vi diskriminere samtlige holdninger og livsformer, der ikke er moderne for tiden, deriblandt de klassisk europæiske og jødiske.

 

*

 

Ved konkret at diskriminere islam og motivere praktiserende muslimer til at forlade landet, kan man bevare de borgerlige frihedsrettigheder for alle andre.

Jeg mener ikke, at VS og kommunisterne skal kriminaliseres eller juridisk mobbes, blot fordi de går ind for en voldelig revolution og internering af kapitalister og borgerlige journalister, jeg mener heller ikke, at jødiske sekter, som går ind for moselovens steningsregler, skal juridisk bekæmpes eller mobbes (eller have deres rabbier udvist), jeg mener heller ikke, at alle jøder skal fordrives fra Danmark (Således som Pernille Vermund og en stor del af folketinget ønsker) ved at forbyde drengeomskæring, jeg mener heller ikke, at Jehovas vidner skal have blodtransfusion ved tvang, jeg mener heller ikke, at lutheranere og katolikker skal forbydes eller mobbes, fordi de betragter homoseksualitet som en unaturlig perversion og mener, at abort er mord på uskyldige.

Ikke desto mindre er det det, som vil ske, når en i sin selvforståelse religionsneutral statsmagt med lovgivning vil bekæmpe ”ekstremister” generelt.

 

Så længe man ikke klart og tydeligt i lovgivningen diskriminerer og skelner mellem islam og alle andre, er det frygteligt farligt at støtte en postkristen sekularistisk stats kamp mod ”ekstremister”.

 

Ud fra den herskende klasses synspunkt er alle holdninger, den ikke selv deler, jo ekstremisme. Man er allerede i fuld gang med at kriminalisere alle ikke-statsautoriserede syn på seksualitet, ægteskab, børneopdragelse osv. Det er totalitarisme.

Kun diskriminering af islam kan redde friheden for alle andre.

 

Hvorfor gøre indrejse og familiesammenføring svær for alle, når kun muslimer er problemet, hvorfor forbyde alle ”ekstremister”, når kun muslimerne er problemet?

 

Skulle Tyskland i 1945 også have forbudt Jehovas vidner og antidemokratiske monarkister, når det nu kun var de 10% nazister, som var problemet? (Ja, Lars Løkke mener, formentlig at Hitler voldtog nazismen, og at 80 millioner tyskere ikke kunne tage fejl, ligesom 800 millioner maoister heller ikke kunne det, men blot blev voldtaget at ekstremister.)

I 1956 forbød Vesttyskland også det kommunistiske parti og forbød derved også flere hundrede tusind menneskers livsanskuelse/religion. Også dette findes jeg i den konkrete situation rigtigt, og i hvert fald langt mindre indgribende end at forbyde ”ekstremisme” generelt. Islam er en intrinsisk ond livanskuelse ligesom f.eks. nazismen, kommunismen osv., hvilket naturligvis ikke betyder, at muslimer eller kommunister er onde blot ved at have betegnelsen muslim eller kommunist. Det er kun ved at praktisere koranens forskrifter, at man udfører onde handlinger. Havde nazismen bestået i 500 år, havde flertallet naturligvis blot været kulturnazister, men de ville stadig have mere tilfælles med de ægte nazister end med den omgivende verden, og i en konfliktsituation vil de vælge side med den ægte nazisme. Vendes udviklingen ikke, er den nuværende jødiske flugt fra Europa kun et forvarsel om også andre befolkningsgruppers flugt.

 

*

 

Nu ved jeg godt at politikerne straks vil komme løbende og spørge mig, hvad det er de, inden for grundlovens rammer, skal gøre. Det skal jeg med glæde hermed svare på. De skal:

 

1) Meddele, at vi fra nu af har samme forhold til flygtningekonventioner som Japan, Israel og andre civiliserede nationalstater.

2)Ophøre med at tillade nogen form for familiesammenføring fra muslimske lande.

3) Begrænse tildelingen af statsborgerskab til ansøgere der stammer fra lande på en positivliste af ikkemuslimske lande.

4) Annullere alle midlertidige og permanente opholdstilladelser til personer fra lande der ikke er på positivlisten.

5) Reservere socialhjælp, skatteyderbetalte sygehuse, skatteyderbetalt uddannelse osv. til danske (Og evt. enkelte andre landes) statsborgere.

6) Forbyde muslimsk tørklæde og lign. undertrykkelsessymboler i det offentlige rum og fjerne alle offentlige ydelser til personer der ikke vil overholde reglen og derfor ikke kan integreres på arbejdsmarkedet.

7) Tilbyde f.eks. én million kroner til personer med rødder i muslimske lande som frivilligt fraskriver sig deres danske statsborgerskab og rejser hjem. (Med den nuværende sociallovgivning skal der måske mere end en million til for at de svarer ja, men det er under alle omstændigheder langt billigere end at have dem på evig forsørgelse.

8) Indføre komplet grænsekontrol og bygge grænsebefæstninger som kan modstå fremtidige flygtningestrømme internt i Europa. Et tysk firma har netop bygget en effektiv befæstning langs hele den Saudiarabiske nordgrænse. Vi kan umiddelbart købe denne model til grænsen mod Tyskland, og vi kan købe den israelske middelhavsmodel for bevogtning af kysterne.

9) Forberede lovgivning som imødeser de fremtidige interne flygtningestrømme i Europa, således at der kan skelnes mellem europæiske flygtninge og muslimske. Hvis f.eks. hundredtusinder af franskmænd eller svenskere om nogle år flygter fra et Frankrig eller et Sverige i opløsning, bør vi derved kunne undgå at borgerkrigen importeres hertil. Og altså diskriminere muslimer. At være et land og et folk er i sig selv diskriminerende, og kun så længe man vil diskriminere, vil folket og landet bestå. Det ved Israel, det ved Japan og det vidste alle danskere indtil for få årtier siden.

Gennemfører vi alt det ovenstående, kan vi – ud fra de nuværende ungdomsårgange – i bedste fald få den muslimske befolkningsandel i Danmark til at toppe omkring de 15%, dvs. vi kan få den situation, de hårdest ramte områder har i dag. Til gengæld kan vi undgå den katastrofe, disse områder snart kommer til at opleve.

Og Lars Løkke og Kristian Thulesen Dahl? De fører stadig symbolpolitik.