Boganmeldelse

Af T. S.. Tidehverv, 1927, s.208. (Gunner Engberg: "Dansk Hjemliv". (De unges Forlag. 1927. 150 S.)).

Denne Bog har ikke været ventet uden Spænding, idet Forfatteren for et Par Maaneder siden trak sig ud af en Debat i "Kristeligt Dagblad" om Tidens Nød paa det seksuelle Omraade - med en Henvisning til, at hvad han havde at give af Vejledning herom, vilde fremkomme i en Bog med ovenstaaende Titel. Hvis man da griber dette Skrift i Haab om at finde en saadan Vejledning, vil man imidlertid blive bittert skuffet; man sidder efter Læsningen tilbage med en torn Følelse af at have læst en Del ligesaa velmente som ved deres Præg af Uvirkelighed skadelige Betragtninger. Forfatteren citerer Bibelordet: "Der skal være Dække over alt, hvad der er herligt" (der ganske vist ingenlunde i Esajas 4,5 bruges om det seksuelle, angaaende hvilket Bibelen har for Skik at udtale sig meget frimodigt og aabent). Det maa derfor beklages, at hele hans Behandling af dette vanskelige Emne er præget af aandelig Ublufærdighed, en sentimental Sammenblanding af bjørnsonsk Lyrik og de 10 Bud, Kys og Fadervor med Vorherre i Baggrunden som den store Garant for den afholdende Ungdoms senere erotiske Lyksaligheder. Det virker forstemmende, at den Lummerhed, som er den uundgaaelige Følge af dette, ikke er set som noget, der bør overvindes, men som Maalet. Forfatterens Opfattelse af Blufærdighed synes at være rent fysisk; derfra stammer hans ubeherskede Had til Sigrid Undset. At Blufærdighed er et Spørgsmaal om Aand synes han at være ganske uvidende om - at dømme efter hele hans Maade at behandle dette Emne paa. Han har ingen Anelse om, at det usunde aldrig stammer fra, at der tales rent ud, men derimod ofte fra lyriske Antydninger af en skjult Herlighed, hvorved der gaar Religion i Elskoven. Han ved intet om, i hvilken Grad det religiøse og det erotiske virker gensidigt ophidsende, naar de saaledes sammenblandes; en renlig Adskillelse mellem disse to Omraader - og intet tiltrænges haardere i øjeblikket - er derfor ikke hans Sag.

At Kristendommen, naar den søges indført, maa gøre en mærkelig Figur i denne Sammenhæng, er indlysende. Der kastes et grelt Lys over dette ved en Bemærkning som den, at der er kun Hjælp i Bøger om dette Emne "naar der skrives ud af Harmoni og Sejr". Det er muligt, som Forfatteren antyder, at Goethe har sagt noget saadant; han var jo ogsaa den rette Mand til at sige det; i det nye Testamente findes denne Tankegang derimod ikke, men den modsatte. Det er maaske det sørgeligste ved denne Bog, at den giver sig ud for at være skrevet paa kristelig Baggrund; - og dog er det jo saadan, at Kristendommens Interesse for smuk Lyrik og vellykket Erotik er minimal; dens eneste Interesse er Synderen. "De raske (d.e.: de harmoniske og sejrende) trænger ikke til Læge, men de syge. Jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men Syndere".