Moderne ,,positiv" Kristendom!

Tidehverv, 1928, s.75-76.

Moderne ,,positiv" Kristendom!
I et Provinsblad læses følgende Henvendelse under Overskriften: ,,Konfirmander" af K. F. U. M.s Generalsekretær Gunner Engberg.

Maa jeg give Dem et Raad? Gaa i Kirke Konfirmations Søndag.
Hvis De er den Mand, jeg tænker, saa vil De faa stor Glæde af dette.
Der er Voksne, som faar ikke mindre Udbytte af at overvære en Konfirmation end Konfirmanderne selv! Udbyttet er et helt andet, maaske, men ikke ringere!
Det er bedre end at komme I Skoven ved Foraarstid.
Dette menneskelige Foraar, som vi ser ned ad Kirkegulvet endog ved Efteraarstid, kan bevæge ens Sind mere end den nysudsprungne Bøgeskov.
Mange af de unge Konfirmander har saadan et rent Blik. Og mange af dem ser dejligt tillidsfulde ud. Og alle sammen synes de en lige ubeskyttede - og der er Øjeblikke, hvor man synes, man vilde give hvad det skulde være for at kunne værne dem!
Tænk om denne Ungdom hele Livet kunne vedblive at være tillidsfulde -! Og tænk, om den maatte bevares ren!
Skrev ikke en tænksom Mand nylig i ,,Borgnyt" saaledes:
,,Den uskyldige har langt flere Muligheder for et rigt Gudsliv, end Synderen med sine Synders Forladelse".
- De gamle Romere havde et mærkeligt Udtryk: ,,Ver sacrum" - hellig Vaar. Et mærkeligt og smukt Udtryk.
Konfirmanderne er Fædrelandets og Kirkens Vaar.
Man synes, Samfundets vigtigste Opgave er at værne sin Ungdom, og at Ungdommens skønneste Pligt er at finde Gud og dernæst at søge en tillidsfuld Tjeneste i Uskyld og Tro!
Det er saadan noget, K. F. U. M.s Ungdomsafdeling vil hjælpe Konfirmanderne med!

I et Hæfte for Spejdere skriver den kendte KFUM Mand Engsig-Karup følgende og Spejderloven:

Spejderloven! Bliv os fra Livet med alle de Love! De bliver os en Tynge for Samvittigheden, for de gennemføres ikke. Har vi ikke mødt Loven, fra vi var ganske smaa, Fars og Mor's: Du maa - og Du maa ikke! Bag den mærkede vi dog Kærligheden. Saa kom Skolens Lov. Den var mere streng og kedelig og pertentlig. Uf! - Bag de to Love dæmrede en anden, Stentavlernes Lov fra Sinai.

Mægtig, alvorlig, højtidelig. Den var ligesom allevegne - men mest under Kirkens Hvælving og inde i Hjertet. - Og naar man saa vokser til, og bliver Embedsmand, saa skal man love ubrydelig at holde Rigets Grundlov, og naar man saa engang gifter sig, saa er der noget forfærdelig kedeligt noget, som ikke har med Kærlighed at gøre, som hedder Ægteskabsloven.

Kærlighed! Der var jo en, der sagde, at Kærlighed er Lovens Opfyldelse. Ham der sagde: ,,Du skal elske Gud og Din Næste." Det var det ene store Bud, af hvilke de andre afhang. Han, den eneste, der opfyldte Moseloven, Kongesønnen, der i Saligprisningene skrev Rigets Grundlov og lærte sin Brud den store Kærlighedslov. - Spejderloven det er slet ikke nogen ny Lov, det er hans store, dejlige Kærlighedsbud forklaret Drengen i hans eget Sprog - ikke andet. K. F. U. M.-Spejderne, hvad er de andet end en ny Hvælving i den gamle danske Kirke. - Hvad er Førerne andet end de af Kongesønnens Tjenere, som fik særlige Ordre af ham til at gaa ud og indbyde Drengene. Men som Jesus selv levede og opfyldte sin egen store Lov, maa Drengene lære Spejderloven og lære at elske den og opfylde den gennem deres Føreres Liv.

En Spejder taler altid Sandhed og sviger aldrig sit Ord.
Saa er det ikke Uniformen, der gør det. Tycho Brahes Valgsprog: Esse non videre: ,,at være, ikke at synes" er det samme og svarer til Johs. 18,37.

En Spejder er tro.
Mod hvem? Det Spejderløftet nævner; tro mod Gud og sit Land, som f. Eks. Absalon - med et rent Hjerte, Danmarks trofaste Søn. Det er vel til dem Matth. 25,23 sigter.

En Spejder er ren i Tanke, Ord og Handling.
Her staar Slaget for de fleste Drenge. Ansgar, Knud Lavard, det er vel nogle af dem, der nu efter Matth. 5,8 ser Gud, og hvis Styrke var som 10 Mands, fordi Hjertet var rent.

En Spejder er lydig.
Mod hvem? Den der har Ret til at byde. Mod Loven. Som de 6000 Sønderjyder der faldt i Verdenskrigen - i hans Skole, som er nævnt i Filip. 2,8.

En Spejder er frejdig.
Uden daarlig Samvittighed. - Hvor finder han Kraften til Livet, det frejdige Mod? Paa Knæ for ham der har knækket Frygtens Magt. Som Daniel Rantzau og hans Folk, der knælede før Kampen og saa vandt. - Lyttende af Hjertet til Johs. 16,33.

En Spejder er nyttig og hjælpsom mod alle.
,det er praktisk Kærlighed. Kærlighed er vel altid praktisk? Vi kan vel godt lære af Dronning Dagmar: Hun kom uden Tynge, hun kom med Fred, hun kom arme Bonde til Lise, - i hans Fodspor, som fik det herlige Skudsmaal i Marc. 7,37.

En Spejder er ridderlig i al sin Færd.
Denne er i Slægt med § 3. Den middelalderlige Ridder var ,,ridderlig mod Kvinden", beskyttende den svage, ren i sin Tanke og Tale. Gud forbyde, at dette skulde blive gammeldags. Hvis Drost Hessel ikke er for idealiseret, sender vi ham en venlig Tanke - men mere ham der i Døden tænkte paa sin Mor: Johs. 19,26-27.

En Spejder er sparsommelig.
Det var Kristoffer d. 2. ikke - derfor gik det galt, men det var Valdemar Atterdag, og derfor blev det atter Dag. Men lær Sparsommelighed af Johs. 6,12.

En Spejder er Dyrenes Ven.
thi en Spejder er et Barn af Naturen. Havde Valdemar d. Store ikke behandlet sine Heste godt, havde han ikke vundet Slaget paa Grate Hede. Men Matth. 10,29 forpligter alvorligt.

En Spejder er en god Kammerat,
fordi det maa følge af § 6. Fordi Enighed gør stærk. Fordi vort gamle Flag skal samle os og give os Sejr, naar vi løfter det højt. Fordi derpaa skal alle kende, at I er mine Disciple, om I have indbyrdes Kærlighed. Johs. 13,35.