Tidehverv, 1928, s.91-92.

"Den rette Tone".
Af Anmeldelserne af "Ungdomsløgn eller Kristentro" anføres følgende efter K. F. U. M.s Maanedsblad:
De af Maanedsbladets Læsere, som faar Øje paa denne Bog, vil vente den omtalt i Maanedsbladet. For deres Skyld skrives dette.

Bogen bekendtgør sig i Forordet som "et Forsøg paa at klare den Nødsituation, hvori den saakaldte Ungdomsforkyndelse har bragt os." Man spørger et Øjeblik sig selv, om dette er Uvidenhed eller noget andet? Det er nu i hvert Fald Uvidenhed. Den yngre Slægt er jo iøvrigt undskyldt i, at den ikke ved Besked om, hvad der var før dens Tid. Den bliver først skyldig, hvis den - som her - fingerer at vide Besked.

Naar Chr. Gads Bog om kort Tid foreligger: "Da vi var unge, Billeder fra Ungdomsarbejdets første 25 Aar," - saa vil de yngre forstaa, hvad alle ældre véd, at "Ungdomsforkyndelsen" har været os til Velsignelse.

- Pastor Hejes Bog har faaet en slem Reklame-Titel. Det er muligt, den kan skaffe Bogen Købere. Men Reklame er ikke nok til at sikre en Bog Læsere, - Folk, der læser Bogen til Ende.
Denne Bog er daarligt skrevet. Det ene Punktum efter det andet vil Folk blive nødt til at læse om igen, fordi det er uklart og daarligt Dansk. Uklar Tale kommer jo af uklar og halvfærdig Tænkning. En Forfatter kan i Grunden ikke forlange, Folk skal ulejlige sig med det, han ikke selv gør færdigt.

Denne Forfatter kan iøvrigt ikke vente, at vi sysselsætter os med ham:
"Danmarks kristelige Studenterforbund" har jo til Huse i K. F. U. M. Vi har altid regnet deres Ledere som Medarbejdere for samme Sag. Den Gang (1924), da det kom frem, at der var Uoverensstemmelse mellem Ungdomsarbejdet i Nr. 17 og Nr. 15, indbød den daværende Generalsekretær (Svend Bøgh) Forbundets Ledelse til en Samtale. Medarbejdere plejer jo at snakke om Sagerne og se, om de kan lære noget af hverandre! Pastor Heje vilde imidlertid hellere angribe. I Stedet for Forhandling ("det er nu i hvert Fald Uvidenhed". Pastor Heje har intet vidst om den paatænkte Forhandling, der i øvrigt vilde have nødvendiggjort Trykningen, Red.) lod han sin Tale trykke i Forbundets Blad. Den vakte Opsigt, jeg tror: paa Grund af sine Angreb paa K. F. U. M. Den, som søger Sensation, finder vel i Almindelighed det, han søger. (Det er til Gengæld et Spørgsmaal, om han finder stort mere?)

Talen bragte tillige Simpelheder (Angaaende Simpelhederne henvises til det første Foredrag i Pastor Hejes Bog, især Side 15, Red.) af en saadan Art, at Forbundets daværende Formand, Provst Hans Koch, tog sit Tøj og gik.

For at bøde paa de grimme Indtryk mødte Pastor Høje derefter i Forbundets Blad med en "Redegørelse". De, som læste den, fik ikke noget Indtryk af Oprigtighed. I Forordet til den nu udkomne Bog indrømmer Pastor Heje, at "Redegørelsen" heller ikke havde anden Hensigt end Forsøg paa at genvinde borgerlig Ære. Saa skulde han ikke have skrevet den. Man vinder ikke Agtelse paa den Maade.

Disse uskønne Erindringer havde det været rarest at kunne lægge til Side. Pastor Heje har villet det anderledes. Han optrykker nu disse gamle Taler, skønt de nu har tabt Aktualiteten, -- og han sørger for, at man igen møder to af de Egenskaber, som den Gang frastødte En: Sensationstrangen og Simpelheden.

- Man kan efter min Mening forbigaa denne Forfatter uden at miste noget; men K. F. U. M.'er kan ikke uden Tab overse den nye, kirkelige Strømning. Under tysk Paavirkning (Barth) har en Kreds af yngre Teologer ført denne Bevægelse frem imellem os. Hvis det er rigtigt, hvad man siger, at de agter at udgive en Samling Prædikener, da vil jeg imødese denne med Interesse. Jeg skrev en Pjece om denne nye Retnings Kritik af K. F. U. M. og Indre Mission for at gøre mit til at forhindre, at K. F. U. M.er ikke lærer noget. Det kan gerne være, den nye Strømning gør sine Tilhængere mere Skade end Gavn: Eet Sted maa den i hvert Fald kunne gøre Gavn: Indenfor Ungdomsbevægelsen. Ære være vore Førere - hvad de har givet os og bestandig giver os! Men det skulde dog være mere end mærkeligt, om ikke vi, deres Efterfølgere, paa forskellig Maade trængte til Kritik. Efterfølgere kan let blive Eftersnakkere; Unoder kan let sætte sig fast. Den Slags kan jo udenforstaaende bedst se; og de mest uvenlige Øjne har undertiden det skarpeste Blik.

Hvorfor slog Pastor Hejes Kritik saa godt an? Fordi der mange Steder havde opsamlet sig Indvendinger imod os Ungdomsarbejdere! Vi var Taaber, om vi oversaa dette.

Hvordan kan en middelmaadig og uklar Fremstil1ing af en Række kendte Indvendinger vække Opsigt?, Fordi den mødes af en Tidsstrømning, som kommer til os Syd fra, hvorfra Theologer er vant til at tage Paavirkning.

En Tidsstrømning skal man ikke ligge paa Maven for, men heller ikke foragte. Man skal lade sig belære, rette og paaminde; prøve alt og beholde det gode.
Ungdomsbevægelsen trænger i hvert Slægtled til Hjælp, ogsaa til den Hjælp, Kritik kan give. Selv Ungdomsarbejdets Fjender kan hjælpe dets Elskere med Renselsen.

G. E.