Provst Lilleør og folkekirkens undergang

Tidehverv, 1980, s.60.

Provst Lilleør og folkekirkens undergang
Provst Sv. Aa. Nielsen, Haslev, der, som vi tidligere har omtalt, åbent vedgår, at han har benyttet sit embede til at "fraråde" ansættelse af tidehvervspræster i sit provsti, er blevet helligt forarget over N. C. Lilleørs beskikkelse til provst. Nu skulle man mene, at en sådan reaktion var noget i overkanten, for dels ligger Fyn jo et godt stykke fra Haslev, dels går Nielsen på pension om et par måneder og vil derfor næppe få noget embedsmæssigt med provst Lilleør at gøre. Men som sædvanlig, når Nielsen farer ud mod Tidehverv, er det ikke private interesser, det drejer sig om. Her står større ting på spil! For Nielsen varsler Lilleørs udnævnelse nemlig intet mindre end folkekirkens undergang og statskirkens indførelse: "Er han (kirkeministeren) ved at gøre forsøg på at gøre folkekirken til statskirke? For nylig gik han for første gang i den danske kirkes historie imod en biskops indstilling til en provstestilling og udnævnte en mand, der var helt uønsket både af biskoppen, der skal samarbejde med ham, og sikkert også af provstiets præster."(Dagbladet, 12.apr. 1980).

Nu er provsteembedet jo en ren administrativ funktion, og at den for rimelige administration nødvendige fordomsfrihed ikke er sikret blot ved en biskoppelig indstilling, er provst Nielsen et godt eksempel på. Uden tydeligvis at kende det mindste til Lilleørs provsti lader Nielsen sig forlyde med en påstand om at Lilleør "sikkert" er uønsket af provstiets præster. Et markant injurierende eksempel på at forpligte andre på Nielsens egne fordomme. Hvad der desværre ikke er første gang i kirkehistorien, siden Nielsen modtog sin provstebeskikkelse med biskoppelig indstilling.

Carsten Breengaard