Tidehverv, 1928, s.156.

Folkets Ret.
Et nyt kirkeligt Tidsskrift "Kirken" har set Dagens Lys, og vi ønsker det velkommen blandt Brødre. Vil det da sige, at "Kirke og Folk" har vist sig overflødigt? Nej, "Kirken" altsaa ikke, kun "Folket". Hvis "Kirken" nu slaar sin Konkurrent helt af Marken, og Folket saaledes bliver hjemløst, ser vi ingen anden Udvej, end at, "Tidehverv" antager sig dets ildestedte Sag.
Saa er da Problemet kun dette: Hvad ønsker Folket? Hvormed kan vi tjene det?

Anmeldelse. (Optaget efter Anmodning af G. B.)
Vi følger hermed det udmærkede Princip at gøre opmærksom paa vore egne Bøger. Det er denne Gang Gustav Brøndstedt, der møder med en Samling Taler, samlet under Titelen: "Kristendom eller Kristustro." To er tidligere trykt i "Tidehverv", 1. Aarg. (uds.), en tredie foreligger først nu paa Dansk.
Vi undser os ikke ved at anbefale denne Bog, der trygt kan henlægges paa ethvert aandeligt interesseret Julebord.

Ansvarsfølelse.
Under det videnskabelige Præstekursus talte Pastor Olesen Larsen om Karl Barths Teologi.
Den almindelige Dom blandt Præsterne var, at den nye kirkelige Retning var daarlig tjent med saadanne Talsmænd. Retningen har derfor tænkt at se sig om efter andre og bedre skikkede. Hvad gør man ikke, naar man er blevet til en Retning og føler en Retnings Ansvar!

Fra paalidelig Kilde.
I Anledning af et eventuelt Bispevalg i Ribe Stift har adskillige Navne været paa Tale: Gunner Engberg, Skovgaard-Petersen, Kirkeministeren o. a. Vi kan tilføje, at der fra den nye kirkelige Retning er sket Henvendelse til Pastor N. I. Heje om at være dens Kandidat ved et eventuelt Valg.

Sprænges Studenter forbundet af en yngre Præst?
"Det er Aand at spørge om to Ting: Er det muligt? Kan jeg gøre det?
Det er aandløst at spørge om to Ting: Er det virkeligt? Har Christoffersen gjort det, har han virkelig gjort det?"

S. Kierkegaard.