Kan Teologerne forhindre, at Guds Herredømme udbredes iblandt os?

Eversharp, Tidehverv, 1934, s.156.

Kan Teologerne forhindre, at Guds Herredømme udbredes iblandt os?
"Gud forbarme sig over Teologerne", skriver Pastor Jens Holdt, som i Præsteforeningens Blad er den kyndige Iagttager af den tyske Kirkekamp, der paa Vorherres Vegne kan give de kæmpende Raad og Vink (hvad sagde ikke Herman v. Bremen?) og orientere danske Præster om Vorherres og Jens Holdts Mening om Situationen: "Gud forbarme sig over Teologerne. De trænger vist til det, naar hans Herredømme skal udbredes iblandt os". Anledningen er Barth's Nej til Brunner. "Teologer har aldrig kunnet enes, thi i Teologien gælder det Sandheden, og Sandheden er altid større end et enkelt Menneskes Erkendelse -".

"Herman v. Bremenfeld: Hold op, det er nok; denne har jo ret ogsaa.
Henrich: Men jeg veed jo, at de kand ikke have ret begge.
Bremenfeld: Hvem har da ret?
Henrich: Det maa vor Herre og Borgmester vide."
(Den politiske Kandestøber V Akt. 3. Scene).
Den Sandhed, som er større end et enkelt Menneskes Erkendelse, maa vi vist overlade Vorherre og Jens Holdt og holde os til den Sandhed, som er ensidig og angaar os.

N. O. J.

Kendte Mænd udtaler sig om Oxford-Bevægelsen.

 

Luther:
Præsteforeningens Blad har i den senere Tid bragt en Række Udtalelser over Oxford-Bevægelsen af kendte Mænd, som alle synes at hilse den nye Bevægelse med Glæde og vente sig meget af den.

For ikke at staa tilbage har Tidehverv af gammel Vane interviewet en Mand, hvis Ord ogsaa engang havde en vis Vægt i vor Kirke, gamle Morten Luther. Han har jo ikke kunnet følge med Tiden og fører derfor sin egen af Kirken upaaagtede Tilværelse; men da vi opsøgte ham i hans Aftægtshus og forklarede ham, hvad det drejede sig om, var han straks parat til Svar:

"Lad det ikke anfægte dig, naar Gruppe-aanderne siger: "De skriftkloge i Wittenberg kan ikke andet end prædike og hæve det ydre Ord højt, derfor følger hos dem hverken Tro, Kærlighed, Taalmodighed eller andre gode Frugter; men vi har Aander (siger de), som virker i os Tro, Kærlighed, Taalmodighed, Foragt for Verdens Ære og Goder, Bestandighed i al Slags Trængsel, i Nød og Død." Det er hoffærdige, formastelige Hyklere. - Derfor lad dem fare og hold dig til disse Ord: "For at alle skulde tro ved ham" (Joh. 1,7). Thi det hedder kort og godt saaledes: Enten hører du Johannes' Vidnesbyrd eller du forbliver uden Tro evindelig. -

Derfor, hvor disse Hyklere vil hen med deres Aand, der agter jeg ikke at komme. Den barmhjertige Gud bevare mig for den kristne Kirke, hvori der er idel hellige. Jeg vil være og forblive i den Kirke og den Hob, hvori der er klejnmodige, svage og syge, som erkender og mærker deres Synd, Elendighed og Jammer og uafladeligt sukker og raaber af Hjertet til Gud om Trøst og Hjælp og tror Syndernes Forladelse og lider Forfølgelse for Ordets Skyld (som de læser og bekender rent og uforfalsket). Satan er en listig Skalk. Han vil gennem sine Sværmere bilde de enfoldige ind, at det er intet med Evangeliets Prædiken, vi maa ogsaa tage fat paa anden Maade som f. Eks, at føre en hellig Vandel og bære Korset og lide megen Forfølgelse, og ved den Slags falsk Skin og selvvalgt Hellighed (som strider imod Guds Ord), bliver mange forført. Men vor Hellighed og Retfærdighed er Kristus. I ham og ikke i os selv er vi fuldkomne (Kol. 2), og saa trøster og holder jeg mig til St. Paulus' Ord, som han siger i sit første Brev til Korinthierne det første Kapitel (V. 30), at Kristus er af Gud gjort til vor Visdom og Retfærdighed, vor Helliggørelse og Forløsning." (E. A. 45, 359-60).

N. O. J.

Holberg:
"Fanaticismus", som man paa Dansk kan kalde Sværmeri, er en af de farligste og tilligemed mindst farlige Religions-Sekter. Den er en af de farligste, efterdi den strider baade imod Skrift og Regering; thi en Sværmere sætter intet til Grundvold uden en Affect, som han kalder Samvittighed; det er Hjulet, som alene driver ham som en Machine, saa at den grundigste Lærdom og de klareste Argumenter, som man ofte ser at virke hos andre Kættere, kan ham aldeles ikke bevæge. Man kan disputere med andre Kættere, saasom de er enige udi almindelige Principiis, men differere alene fra hinanden udi Forklaringer: Med Sværmere derimod er det et forgæves Arbejde, efterdi de intet holder for Sandhed uden det, som de vil holde for Sandhed, og intet holder for Rette-Snor, uden hvad de selv have sat sig for at være Rette-Snor, eller rettere, ingen anden Gang kan tage, uden den, som Hjulet, hvoraf de drives, eengang haver sat dem udi. Saasom nu derfor deres Religion ikke grundes paa Fornuft, men er Machinal, saa er de af alle Kættere de ubekvemmeste til at leve udi Societet, og ingensteds kan passere for gode Borgere udi en Stad. Thi ingen kan indlemmes udi et Societet som vægrer sig ved at underskrive Societetets Love uden conditionaliteter, det er, med den Reservation, at iagttage Loven, saavidt deres Affect eller indvortes Drift tillader. Det er i den Henseende, at Sværmeri er den farligste Religions-Sect, ligesom man udi anden Henseende kan sige, at det er ogsaa den mindst farlige; thi Erfarenhed lærer at Faraticismzzs af alle Religioner haver mindst Bestandighed, thi den er som en hæftig Feber, hvilken jo stærkere den raser, jo hastigere faar den Ende." (Epistola 303).

T. S.