Boganmeldelse

Af N. O. Jensen. Tidehverv, 1926, s.31. (Gunnar Rosendal: Nutidens Teologi och Forkunnelsen. (Stockholm 1926 - 247 S)).

Bogens Titel fanger straks Interessen. Det er saa øjensynligt, at der trænges til et nyt Opgør overfor Forkyndelsen. Vore Præster skal vide, at deres Forkyndelse ofte skjuler Gud for os, at Ordene er blevet tomme, og at det er nødvendigt alvorligt at besinde sig paa, om der ligger en Realitet bag dem. Gud er blevet borte for os, derved at vi har gjort ham til Middel for vore Idealer, vor Lykke og Salighed. Vi tvinges til nyt Opgør og derved blandt andet ogsaa til Studium, til Teologi.

Det er karakteristisk, at en Bog om ovennævnte Emne kommer til os fra Sverrig. Dens Forfatter viser sig som en gennemdannet Personlighed med Kærlighed til sin gamle Kirke, med Sans for Kunst og Videnskab. Han har undersøgt vore Dages systematisk Teologi, og endelig søger Forf. til sidst at øjne og set dens Værdi for Forkyndelsen. Bogen indledes med en Undersøgelse af Personlighedsbegrebet og en Kritik af et foregaaende Slægtleds Personlighedskultur. "Vi trænger ikke til Personligheder, vi trænger til Gud." - "En god Prædiken maa være nedrivende, Jeget, Personligheden skal rives ned, Vej for Troen beredes." Det Krav, der stilles til Forkynderen er, at han skal være et intensivt Menneske, og hans Maal er at gøre Tilhørerne til intensive Mennesker. Intensitet er aabenbart Bogens Hovedbegreb. Det er valgt i Stedet for Ordet Tro for at betegne Grebetheden af Gud, Opfyldelsen af ham og den deraf strømmende Aktivitet, og Grebethed betyder igen, at det er Gud alene, der handler. Mennesket gør Modstand, men besejres, dør og giver Plads for Gud. Hensigten er tydelig; men det er et Spørgsmaal om Gennemførelsen er radikal nok, om ikke det menneskelige Hovmod, der ligger i Personlighedens Overvurdering, og som Forfatteren vil bekæmpe, sniger sig med ind, saa snart der bliver Tale om, at vi er "opfyldt af Gud", "har faaet en højere Eksistens, den guddommelige", "bliver ham lig"! Afstanden er ikke bevaret.

Bogens midterste Afsnit giver en Fremstilling af de forskellige Strømninger indenfor moderne systematisk Teologi, og endelig søger Forf. til sidst at øjne Hovedlinierne deri og vise deres Betydning for Forkyndelsen. Naar man ser Navnefortegnelsen: Barth. Otto, Aulén, Schweizer o. s. v. ,kunde man synes, at de undertiden maatte indbyrdes ophæve hinanden, og finde, at et Opgør med deres Tanker havde været mere værdifuldt, men Forf. forholder sig væsentlig refererende til dem og søger det fælles Grundlag i den brogede Mangfoldighed. Han finder det deri, at moderne systematisk Teologi 1) er teocentrisk, gør Gud og Gud alene til Midtpunkt, 2) fremstiller Gud som den suveræne Almagt, der gennem Modstand realiserer sine Planer, 3) har selv et stærkt Præg af Aktivitet. Den har derfor den største Betydning for en intensiv Forkyndelse, hvis Maal er at berede Vej for Guds Handlen gennem Ordet. Karakteristisk nok inddrages herunder til sidst ogsaa Altertjenesten i Behandlingen. Der siges mange træffende Bemærkninger og arbejdes energisk paa, at lade Gud alene være Midtpunkt og den eneste handlende, men ved Siden deraf støder man paa Overvejelser, der virker paafaldende i denne Sammenhæng og synes at vise, at disse Tanker ikke er ført ud i deres Konsekvens, d.e.: i en klar Erkendelse af, at selv med den fuldkomne Forkyndelse og den fuldendte Gudstjeneste kan vi intet udrette - højst skabe en from Stemning. Det eneste afgørende, Guds Handlen kan vi ikke fremkalde, kun i en aaben Erkendelse af vor Intethed give Plads for.

Alt i alt en Bog, som nok kan vække Interesse for de Tanker, hvormed vore Dages Teologi arbejder, og vise at vi trænger til dem. Den vil have Værdi i samme Grad som dens Indhold ikke overtages direkte, men faar Lov at virke som Tilskyndelser til selvstændigt Opgør med Tidens Tanker.

P.S. Maa jeg i denne Forbindelse henlede interesseredes Opmærksomhed paa en udmærket lille Artikel af Günther Dehn i Teol. Blätter (5. Jahrg. Nr. 3 - März 1926) om Volksmission und Verkündigung skrevet ud fra en dyb Lidelse under, at Kirken og Missionen ikke forstaar Tidernes Tegn og tilsyneladende ikke aner, hvad det betyder at forkynde Guds Ord.