Valget og Kirken

Tidehverv, 1926, s.48.

Valget og Kirken.
Vi har hidtil i vor Naivitet troet, at kristne Mennesker kunde have en hvilkensomhelst politisk Troesbekendelse og stemme paa ethvert politisk Parti, eftersom deres Overbevisning tilsagde dem det. Vi har endogsaa ment, at det kunde være nærliggende og naturligt for en Kristen at stemme paa det Parti, som - trods dets mulige Fejl - dog i særlig Grad er Underklassens Talsmand. Og vi har forstaaet det saadan, at det trygge ved den alvorsfulde Videnskab, der kaldes "den kristelige Ethik" netop var det, at det var en "Videnskab" og som saadan ikke havde til Hensigt at gribe ind i det praktiske Liv, (hvorfor dens Kristelighed ogsaa kunde synes en naiv Betragter en Selvmodsigelse). - Nu har vi imidlertid i den sidste Tid gennem "Kristelig Dagblad" erfaret, at vi i saa Henseende har svævet i en Vildfarelse: der kan virkelig opstilles ganske bestemte Regler for, hvorledes en Kristen i dette konkrete Tilfælde (d. v. s. ved dette Valg) skal stemme. Han bør nemlig kun stemme paa de Kandidater, der besvarer 4 af "Kirkeligt Landsforbund" opstillede Spørgsmaal med Ja; vi véd alle, at dette vil kun de konservative og en Del Venstremænd kunne gøre. Ellers handler han ikke kristeligt forsvarligt. Det kaldes at sætte de aandelige Hensyn før de materielle. D. v. s. at sætte Hensynet til Kirkens Magt og Indflydelse over sin eventuelle Samfølelse med Underklassen og dens Kaar. - Vi vil ærligt indrømme, at det vil falde os vanskeligt at revidere vor Opfattelse i den her antydede Retning.

Af T. S.

"Udtraadte Sandheder".
I disse Tider, da der mange Steder i vort Land er en stærk Følelse af, at Kristenlivet trænger til Fornyelse, overraskes man af at se, hvor store Forventninger i saa Henseende mange Præster nærer til Indførelsen af en ny Tekstrække. Endnu mærkeligere er dog en Udtalelse af Pastor Fibiger om, at ældre Præster "vaander sig ved Tanken om at skulle stikke i den Søndags udtraadte Sandheder". Det havde vi unægtelig ikke ventet fra Indre Missions Side. Det skal ikke nægtes, at der ofte er noget udtraadt over mange Præstere Forkyndelse - særlig dog hos os yngre. Men mon Fejlen i Grunden ligger i Bibelens Ord? Bliver Sandheden, naar den er personlig, nogensinde udtraadt? Og er det ikke fra disse "udtraadte Sandheder", at Fornyelse skal komme?

Af T. S.