Før og nu

Af Christian Truelsen. Tidehverv, 2002, s.129.

Det hændte engang i min ungdom, at en københavnsk sognepræst, som vistnok tilmed var provst, i anledning af en biskoppelig flokoptræden offentligt fremsatte den kommentar, at denne formation var karakteristisk for får, men ikke for hyrder. Det ser ud til, at kommentaren endnu ikke har mistet sin aktualitet. Så vidt jeg mindes, blev den formastelig ikke ramt af noget biskoppeligt eller politisk anathema, hvilket jo viser, at der stadig er forskel på før og nu. Om denne forskel også betyder et fremskidt, er så et andet spørgsmål.