Infantiliseringen

Af Finn Ole Hansen. Tidehverv, 2003, s.28.

Der skrives og tales for tiden meget om den manglende tilgang til de theologiske studier, og der gives mange bud på, hvad grunden hertil dog kan være. Men den grund, som for mig må være den indlysende rigtige, høres praktisk taget aldrig: infantiliseringen og tivoliseringen af Folkekirken. Hvilket ungt, begavet menneske med anlæg for en akademisk uddannelse vil dog spilde tid, evner og kræfter på den slags! Først i et mere og mere pastoraltheologisk studium - med udsigt til obligatorisk pastoralseminarium og obligatorisk efteruddannelse! Dernæst i et præstejob, hvor han i første række skal udfolde sig amatøragtigt, barnagtigt, ja, rent ud sagt latterligt.

Jeg ser derfor ikke andet, end at det særlige præste- og prædikeembede er på vej ud af Den danske Folkekirke. Og dermed er evangelisk-luthersk kristendom på vej ud. For, som vi tudes ørene fulde med: Magt og myndighed hører da hjemme i en feudal tidsalder og passer ikke ind i vor progressive, demokratiske forståelse. Vi har da heldigvis udviklet os og er nået videre.

Men den udvikling havde Jesus åbenbart ikke forudset. Så helt uden fornemmelse for, hvad der er progressivt og tidssvarende, bliver han ved sit: "Jesus kaldte de tolv sammen og gav dem magt og myndighed over alle dæmoner og til at helbrede sygdomme. Så sendte han dem ud for at prædike Guds rige og helbrede de syge" (Luk. 9,1-2).