Om tidehvervsk terrorisme

Af Hans Raun Iversen. Tidehverv, 1986, s.75-76.

Under overskriften "Gratulationer" bringer Søren Krarup følgende citat på bagsiden af Tidehvervs martsnr. 1986. "Jeg gratulerer Esajas menighed med at være sluppet af med 50 års tidehvervsk terrorisme". Citatet tillægges mig som en udtalelse, jeg skulle være kommet med på et møde i Esajas kirkes krypt 5. november 1985.

Da jeg den 23. april blev opmærksom på citatet, ringede jeg straks redaktøren, som også er Søren Krarup, op. Jeg kunne meddele ham, hvad sandt er 1) Jeg har ved det pågældende møde ikke gratuleret menigheden med nogetsomhelst. 2) Jeg har aldrig brugt og har heller aldrig drømt om at bruge udtrykket "tidehvervsk terrorisme". 3) Talen faldt ved mødet ikke på kirkens præsteskifte, som jeg af gode grunde ikke har noget med at gøre - og ikke kunne drømme om at kommentere som indbudt foredragsholder. Videre har jeg bedt redaktøren korrigere meddelelsen i martsnr. af tidehverv, ligesom jeg bad om at få oplyst, hvordan et så besynderligt rygte dog kunne være fremkommet.

Søren Krarups svar var, at han ikke finder grund til at dementere noget, da han har fuld tillid til "sin kilde", hvis identitet han dog ikke vil afsløre - under henvisning til sine "presseprincipper". Og så må jeg nok indrømme, at jeg netop på dette tidspunkt for første gang i mit liv fik den tanke, at der måske eksisterer noget, man kunne kalde "Tidehvervsk terrorisme".

Søren Krarup er i sin fulde ret til at tillægge mig det fejlagtige motiv, at jeg "vil al tidehvervsk forkyndelse til livs", som han gjorde i telefonen forleden. Jeg kan sige, at det er galimatias, og han kan påstå, at han kender mine motiver bedre, end jeg selv gør. Den kommer vi ikke længere med!

Men kan han også blot påstå, at jeg har udtalt hvad som helst, som jeg end ikke kunne drømme om at sige? Og det uden at føre blot et vidne frem når jeg og andre mødedeltagere end ikke mindes udtalelser, som på nogen måde kunne misforstås i ovennævnte retning? Jo, det minder faktisk en del om terrorisme. I hvert fald har det ikke noget at gøre med at fægte med åben pande.

Hans Raun Iversen.


Replik

Ved at bringe ovenstående har vi fulgt god skik og givet en udhængt lejlighed til at protestere. Hans Raun Iversens protest giver os dog ikke anledning til at betvivle vor hjemmelsmands ord om de sætninger, der undslap talerens mund den pågældende aften i Esajas Kirkes krypt. Dels kan hukommelsen bedrage selv en taler, dels er talerens vidneførsel - i telefonen henvistes til sognepræsten ved Esajas Kirke - ikke ubetinget overbevisende.

Efter den senere tids begivenheder i Esajas sogn tør vi sige tværtimod. De optrin, der har udspillet sig i forbindelse med udnævnelsen af Johs. Horstmanns efterfølger, taler sit alt for tydelige sprog om, hvor terrorisme og hensynsløs magtbrynde og almindelig uanstændighed befinder sig i folkekirkelige sammenhænge. Under henvisning til "demokratiet" har sognepræstens flertal i menighedsrådet her søgt at ophæve kernen i ethvert anstændigt demokrati: respekten for mindretallet. Og via dette forsøg på flertalsdiktatur har samme gruppe søgt at ensrette forkyndelsen i Esajas Kirke og drive mindretallet ud af den. For fuldstændighedens skyld skal vi blot notere, at flertalsgruppen efter udnævnelsens stadfæstelse har truet den udnævnte og lovet ham chikane og obstruktion.

Hans Raun Iversens henvisning til vidner forekommer os følgelig ikke tvingende. Den virker tværtimod til at bekræfte vores fremstilling af de ord og tanker, der spirer i den særlige atmosfære i Esajas Kirkes krypt.

Red.