En juleprædiken

Eversharp. Tidehverv, 1984, s.11-12.

En juleprædiken
Når politikeren Erhard Jacobsen og præsten Birthe Andersen skændes om, hvad kristendom er, bliver alt politik. Sidstnævnte prædikede i fjernsynet juleaften, og Erhard Jacobsen har siden angrebet hende for at have holdt en "venstreorienteret" prædiken. Hun har forsvaret sig ved at kalde ham for "højreorienteret" - og det angiver meget godt niveauet. Må man ikke tale ondt om USA fra prædikestolen? Må man ikke tale ondt om Sovjetunionen? Det kan to politikere bruge megen tid på at toppes om.

Man kunne ønske sig, at Erhard Jacobsen ville nøjes med at kræve, at der blev forkyndt kristendom fra prædikestolen. Hele den politiske lektie om at man ikke må være ensidig eller subjektiv eller tendentiøs er temmelig malplaceret i kirken. En prædiken, der ikke er ensidig, er ikke nogen prædiken. Den, der forkynder Kristus, kan aldrig være andet end subjektiv og tendentiøs.

Men så kunne man unægtelig også ønske sig, at en sognepræst i den danske folkekirke gjorde det. Ad snoede veje er Birthe Andersens juleprædiken kommet os i hænde, og anklagen mod hende er ikke, at hun er venstreorienteret, men at hun ikke prædiker evangeliet. Det er politik, det hele, og om Erhard Jacobsens reaktion er der ikke andet at sige, end at som man råber i skoven, får man svar. Hendes prædiken er lagt an på at få lejlighed til at kalde USA for moralsk korrupt, voldsbetonet og uværdig. Det er i grunden den juleprædikens budskab. Som basis for budskabet taler Birthe Andersen henført om et begreb, hun kalder "nærhed", og som forholder sig til "jorden, dyrene, de elementære livsprocesser, kroppens rytme og børn og deres verden", men det ses intetsteds, at prædiken forholder sig til Kristus. Politisk og socialt sværmeri. Naturdyrkelse og oplevelses-religiøsitet. Men ikke eet kristent ord.

Det var der grund til at anholde. Birthe Andersen er yderst religiøs, men hendes religion er ikke kristendom. Hun er da ikke blot en politiserende præst. Hun er slet ikke præst.


Et PS.
At Københavns biskop kalder Birthe Andersens juleprædiken "god, stærk og original", siger ikke så lidt om Ole Bertelsens kristendomsforståelse.

Men at Erhard Jacobsen derefter vil begrænse præsternes forkyndelsesfrihed, siger endnu mere om Erhard Jacobsen. Er der ingen i hans omegn, som kan fortælle ham, at kirken er ikke statsmagtens forlængede arm, men tværtimod dens dårlige samvittighed: den prædiken, der sætter øvrighedens grænse?

sk.