De unge løver

Eversharp, Tidehverv, 1981, s.88.

De unge løver
Sammen med en bøn om høstoffer er tilflydt os programmet for efterårssæsonen i Studenterkredsen i Aarhus, og under datoen 3.12. læser vi:

"Chr. Braad Thomsens film: DEN MAN ELSKER.
Filmen blev hurtigt landskendt, da Kristeligt Folkeparti tog sig kærligt af den. De karakteriserede den Freud-inspirerede film om incesttabuet som sygelig eller pervers, hvilket kunne tydes i den retning, at det sidste religiøst funderede tabu, den sidste moralske helle, vakler - eller måske er faldet".

Vi finder det heroisk, at Studenterkredsen således kæmper for at vælte den sidste moralske helle. Blodskam eller mord på din bedstemor - når der er tale om moralske heller, går de unge grundtvigske løver i krig. Det er naturligvis ligegyldigt, om der er tale om en god film eller en dårlig film, om det er udelikat, ja kvalmende at se på: når Kristeligt Folkeparti har sagt nej, siger Studenterkredsen ja. Så selvstændig er man i Aarhus. Her går saglighed og tapperhed hånd i hånd.

Vi sender en respektfuld hilsen til de unge løver.

sk.

Et par bemærkninger.
Tilstanden i dansk teologi og kirkeliv belyses somme tider som i et glimt gennem en bemærkning eller to. Pludselig træder den frem. Det er jo sådan, det er.

I sommer blev P. G. Lindhardt portrætteret i dansk fjernsyn gennem en samtale med Johs. Møllehave. Henimod samtalens slutning kom man ind på Lindhardts nu afsluttede præstegerning i Aarhus, og han blev spurgt, om det var drøjt at holde op. Men det fandt Lindhardt ikke. Han anså tidspunktet for at være det rette, for - sagde han - "mit variationstalent er ved at være slidt op."

En lille bemærkning, der i sin lidenhed er fuldstændig afslørende. Det er altså under denne synsvinkel, han har forstået en prædiken. Som en oratorisk præstation. En forestilling for det ærede, fremmødte publikum. Et spørgsmål om at have talent til at variere og gøre det underholdende.

Den anden bemærkning er af universitetslektor Bent Hahn. I Præsteforeningens Blad l981/30 går han i rette med biskop Wiberg i Roskilde i anledning af dennes kritik af fredsbevægelsens misbrug af kristendommen og skriver: "Hvis freden i verden i dag ikke er en sag, hvorom alt drejer sig, så ved jeg i hvert fald ikke, hvad sagen drejer sig om. Og hvis kristendom og evangelium ikke har noget at sige og tilføje og bidrage med til denne fred, så ved jeg i hvert fald ikke, hvad kristendom og evangelium drejer sig om".

For Bent Hahn drejer kristendom og evangelium sig altså om fred politisk forstået og dermed om politik. En politisk teologi, der er politik og ikke teologi. En uselvstændig og sært stakåndet gentagelse af de ideologiske slagord fra 1968.

Sådan er tilstanden på prædikestol og kateder. Et par bemærkninger belyser det pludselig. Man giver et nummer eller man leverer en gang moderigtigt propaganda. Attituden og agitationen som to sider af samme sag.

Herrens ord? Det synes ganske fordrevet af Hans hus.

sk.