Det er forbudt!

Eversharp, Tidehverv, 1986, s.16.

Det er forbudt!
En missionsmand skrev i Indre Missions Tidende, at AIDS - den dødelige sygdom, der rammer homoseksuelle mænd - er Guds straf over dem, der overtræder Guds bud. Men det skulle han aldrig have gjort, for en sådan tale er en forulempelse af teologien i Danmark, og så protesterer teologerne på Aarhus universitet og den grundtvigske Kirketidende.

Har missionsmanden da ret? Det kan ingen vide, for end ikke en teolog fra Aarhus ved besked med Guds veje og midler, men naturligvis kan det forkyndes. Hvad er AIDS? Hvad er atombomben? Om sidstnævnte har Rudolph Arendt skrevet: "Atombomben er ingen tilfældighed. Den er den anden side af et storagtigt forsøg på at genrejse Babelstårnet i den tro, at forløsningen for mennesket består i, at intet er umuligt for mennesket. Den er en torn i kødet på en overmodig kultur, for at den ikke skal hovmode sig af sine videnskabelige resultater og tekniske fremskridt", (- og give dig fred, 1984, p.l9).

Er det umuligt at betragte AIDS i samme perspektiv? Er det udelukket, ja forbudt, at se AIDS som Guds torn i kødet på en kultur, der har gjort mennesket og dets behov guddommelige og livet til et eksperiment og som derfor finder sin forløsning i seksuel frigørelse og udfoldelse?

Nej, det er naturligvis hverken forbudt eller umuligt, men kan tværtimod være sand og evangelisk tale i en situation, hvor Baal og Astarte dyrkes og Babelstårne skyder i vejret. Måske er det oven i købet forkynderens opgave at sige det? Af en samvittighed, der er bundet i Guds ord, kan han blive drevet til at gøre det. Derom kan intet vides.

Men på Aarhus universitet ved teologerne, at Gud siger aldrig noget, der er upopulært og umoderne. De samler underskrifter på det. Hele 43 Aarhus-teologer kan fortælle den danske offentlighed, at Gud finder sandelig aldrig på at sige noget forargeligt og stødende, for Gud - han er så rar, ja han er så!

Den grundtvigske Lars Holm i Dansk Kirketidende supplerer: "Den kristendomsopfattelse, der kan lægge ord til en sådan tankegang, har intet som helst at gøre med det evangelium, som blev forkyndt af Jesus Kristus, og hvis stadig gentagne centrale indhold er barmhjertighed, tilgivelse, kærlighed... Netop den af Guds lov ramte møder -som den fortabte søn i lignelsen - en altovervældende kærlighed, som ser bort fra skylden og ikke kan andet end omfavne". (Nr. 21/85).

Det er ikke nemt at være Gud, hvor grundtvigianerne og Aarhus-teologerne bestemmer. Han køres i stramme tøjler. Han har at makke ret og levere den vare, som det emanciperede borgerskab forlanger. Hit med tilgivelsen! kommanderer Lars Holm, og hvis Vorherre vil bestemme selv, får han strengt at vide, at han aner ikke, hvad kristendom er, og i Aarhus sættes der en underskriftindsamling i gang mod hans urimelighed.

Det er sandelig en teologi, der har sit på det tørre. En Korinter-teologi, om hvilken det ifølge apostelen gælder: "I er allerede blevet mætte, I er allerede blevet rige, I er blevet konger uden os". (1.Kor.4,8) Vi gratulerer.

Men vi tilføjer, at sjældent har vi set den benløse, bruskede, servile folkekirkelighed afsløre sig selv så grundigt.

sk.