En død sild i Esbjerg

Eversharp, Tidehverv, 1986, s.88.

En død sild i Esbjerg
Da de såkaldte "Danske Kirkedage" lever af og for publicityvirksomhed og medieopmærksomhed, har det været en smule pinagtigt for dem, at sommerens seance i Esbjerg stort set er forblevet uænset. Vi forstår arrangørerne. Når man står på hovedet for at blive lagt mærke til, er det i længden nedslående at stå dér uden at folk bemærker det. Blodet løber jo til hovedet, pulsen dunker, skuldrene værker, balancen bliver usikker - og så haster folk bare forbi uden øje for atleterne...

For at råde bod på fiaskoen har en af deltagerne, Eberhard Harbsmeier, skrevet en omtale i Præsteforeningens Blad nr. 32/1986, hvor han udnævner kirkedagene til at være "en kilde til kirkelig fornyelse". Og han citerer en yngre ambitiøs gejstlig, domprovst Søren Hvas, som i sin prædiken på kirkedagene udtrykte både kirkedagenes og Harbsmeiers hjertens mening om kristendom og folkekirke: "Søren Hvas prægede i sin prædiken ved afslutningsgudstjenesten ordet om "en særlig dansk landsbyidyl-teologi, hvis eneste spørgsmål er, hvordan jeg bliver frelst", en teologi altså, der er præget af provinsielt snæversyn og individualistisk kredsen om den personlige frelse, derfor bliver den blind og ufølsom over for det, der rører sig i samfundet, nøden og undertrykkelsen andre steder i verden".

Det er med fornøjelse og - indrømmer vi - en vis skadefryd, vi ser kirkedagene afsløre sig selv så grundigt. For vi forstår jo, at spørgsmålet om et menneskes frelse og den ængstede samvittigheds trøst hermed er et overstået stadium for Søren Hvas og Eberhard Harbsmeier. Luthers anliggende lå i spørgsmålet: Hvordan får jeg en nådig Gud? Evangeliets anliggende ligger i det svar på dette spørgsmål, som hedder syndernes forladelse. Søren Hvas og Eberhard Harbsmeier kalder et sådant forhold til Guds ord for en misforståelse, udtryk for en særlig dansk landsbyidyl-teologi, og de haster forbi menneskets evige og eneste anliggende for at komme langt ud i verden - helt derud, hvor nøden og undertrykkelsen giver publicityhungrende kirkefolk mulighed for at gøre sig selv og deres ambitioner gældende og blive lagt mærke til.

Vi beder dem hilse derude.

sk.