En prædikenvejleder

Eversharp, 1988, s.11.

En prædikenvejleder.
I Præsteforeningens Blad 1987/46 har universitetslektor Erik A. Nielsen "en prædikenvejleders fortale". Den handler ikke om prædikenvejledning, men om årsagen til, at Erik A. Nielsen i skuffelse og vrede er udtrådt af den liturgiske kommission. Han havde nemlig fået løfte om, skriver han, at pligten for landets præster til at skulle bede for kongehuset ville falde bort til maj 1986 - en pligt, som Erik A. Nielsens kone, præsten og SF-politikeren Margrete Auken havde haft visse vanskeligheder med, idet hun fandt bønnen "reaktionær". Nu ville hun kunne være herligt progressiv også i kirkebønnen. Og så var både hun og Erik A. Nielsen blevet snydt, for også i fremtiden skal der bedes for kongehuset - og Erik A. Nielsens forargelse kender ingen grænser. "Den afgørelse, Liturgikommissionen traf, er efter min mening skandaløs. På trods af, at jeg i årevis har presset på for at høre det argument, der gør forbønnen for kongehuset umistelig i den danske kirkebøn, har jeg ikke fået nogen form for redegørelse eller overbevisende argumentation."

En sådan bekendelse stiller den kommende prædikenvejleders fremtidige vejledning i et ejendommeligt lys. På samme måde som det gør hans deltagelse i en liturgisk kommission i en evangelisk-luthersk kirke mere end underlig. Han er jo fremmed for det mest elementære i den kristelige børnelærdom. Han ved ikke, at netop bønnen for kongehus og øvrighed holder disse myndigheder på plads som de arme syndere, der har bønnen behov. Han ved ikke, at hermed forkyndes forskellen på Gud og kejseren.

Der skal nok være forargelse over dette i SF's folketingsgruppe. Men at en prædikenvejleder i den danske folkekirke ikke kender "nogen form for redegørelse eller overbevisende argumentation" for nødvendigheden af at bede for kongehuset, er - ja, ejendommeligt.

Præsterne har noget at se frem til.

sk.