Eversharp, Tidehverv, 1930, s.107-108.

Ved Tage Schack.

Noget maa der gøres.
Pastor Nedergaard, som ængsteligt vaager over, hvor Strømmen gaar i vor bevægede Tid, er betænkelig ved det voksende Antal, som helt glemmer Kirkens Eksistens og lader sig nøje med borgerlig Vielse, Konfirmation o. lign., og finder sig derfor beføjet til i Præsteforeningens Blad at indskærpe de rene Linier: at hvad, der er en borgerlig Forretningssag, ordnes rent forretningsmæssigt uden nogen højtidelig Hokuspokus. Ja, lur ham, den Filur. Han har jo ikke haft svært ved at opdage, at det ofte er det højtidelige, det stem-ningsfulde, Folk vil have. Kunde Kirken saa faa Eneret paa det, vilde den vel klare sig bedre i Konkurrencen. Saaledes reklamerer man nu i en fast Rubrik i Elias Sogns Søndagsblad, efter nogle rent faktiske Oplysninger om Takster o. lign.: "Det er altsaa langt bil-ligere at blive begravet fra kirken end fra de kommunale Kapeller paa kirkegaardene.

Og hvor ganske anderledes hyggelig og højtidelig er ikke Eliaskirken end Kommunens Kapeller, hvor der mange Steder ikke er et Skriftsted eller Antydning af det kristne Haab.

Og hvor ganske anderledes stemningsfuldt er ikke et Bryllup i Eliaskirken end en Ægteforening paa Raadhuset.

Det rigtige og naturlige for døbte, kristne Mennesker er at blive konfirmeret og viet i en Kirke og at blive begravet fra Guds Hus.

Derfor: Brug Eliaskirken, Deres Sognekirke!"

Bare nu de gæve Vesterbroarbejdere gennem denne Reklame maa faa øget Respekt for Kirken; men - sæt de nu tilfældigvis min-des Visen om ølhunden: Ja, nu logrer den Fa'me med Halen!

N. O. J.

Arvinger.
Pastor A. Rosendal har i en hel Spalte i "Menighedsbladet" besværet sig over Eversharps Vid. Vi har altid haft en Anelse om, at vi var Pastor Rosendals Arvinger i den Retning, men nu staar det os indlysende klart, i hvert Fald, at Rosendals Vid er gaaet videre (det-te maa opfattes som et direkte Forsøg i hans egen Stil).

N. J. R.

Kyrie eleison!
I Præsteforeningens Blad for 6. Juni har Paul Brodersen udtalt ønsket om at faa en Del af den fra Fædrene arvede Liturgi erstattet af nyere Frembringelser. "Det giver dog ofte en egen Varme i Brystet, naar man læser en Bøn formet i vor egen Tid og mærker sit eget Hjerte slaa i disse Ord. Guds Aand er endnu med hans Menighed, og den vil ogsaa give Evne til at skabe nye liturgiske Udtryk."

Som Eksempel paa Guds Aands literære Virksomhed i vor Tid, anfører han et "Arbejdets Litani", made in England, "lejligheds-vist" benyttet af ham selv. Vi nøjes med at citere Brudstykker:

"Jesus Kristus, født i Fattigdom, født for at bringe Freden til Menneskenes Børn, du Arbejdsmand fra Nazareth - før os, Herre! Jesus, du som raabte Vé over Undertrykkerne og belærte de enfoldige og drog omkring for at øve godt - før os, Herre! Jesus, for-raadt for Mammons Skyld, taget til Fange af Ypperstepræsterne og naglet til Korset af de mægtige - før os, Herre! O, Jesus, du den evige Retfærdigheds Stemme, der raaber til os: Hvad I har gjort imod een af de mindste blandt mine Brødre, det har I gjort imod mig - før os, Herre!"

Vi tvivler ikke om, at dette Litani "lejlighedsvist" vil kunne opnaa Sukces, f. Eks, ved borgerlig Konfirmation i Nikolaj Kirke. Visse Folk vil sikkert mærke deres eget Hjerte slaa stærkere i disse Ord. "Du Arbejdsmand fra Nazareth - før os, Herre!" end i de gamle: "O, du Guds Lam, som bar al Verdens Synder - forbarm dig over os, Herre!"

Og saadanne Ord som: "O, Jesus, du den evige Retfærdigheds Stemme, der raaber til os: Hvad I har gjort imod een af de mindste blandt mine Brødre, det har I gjort imod mig - før os, Herre!" giver uden Tvivl mere Varme i Brystet end, om man sagde f. Eks.: "O, Jesus, du som raaber til os: Hvad I ikke har gjort imod een af de mindste blandt mine Brødre, det har I heller ikke gjort imod mig - forbarm dig over os, Herre!"

A. Bl.

Hvor findes Hjælpen? eller: Hvad Automobilnumre kan bruges til.
I K. F. U. M.'s Maanedsblad for Juni kan man læse en Artikel om, hvordan man bevarer sin sædelige Renhed. Det er en Tale af en Professor med et amerikansk-klingende Navn, holdt i Kairo (!), oversat uden Antydning af Tillempning til danske Forhold. Det mær-kes paa mange Punkter. F. Eks. foreslaar Taleren den unge Mand, der paa Gaden "ser en tiltrækkende Kvinde, hvis Paaklædning un-derstreger hendes sexuelle Tillokkelse" at "flytte sit Blik fra den Kvindes Skikkelse og give sig til at tælle sammen Numrene paa de Automobiler, som passerer ham paa Gaden. Inden han har naaet et firecifret Tal, vil hans Tanker om Kvinden være forsvundet!" Det er kun beklageligt, at Automobilernes Numre her i København i Reglen er fire- eller femcifrede saa det i de fleste Tilfælde vil kunne lykkes den unge Mand at naa den attraaede Kvinde med sit Blik igen. Det amerikanske lyser ogsaa frem af den Maade, hvorpaa det anbefales den unge Mand, der "i Dag" har besluttet at blive bedre og renere, "endnu i Aften" at forsøge at hjælpe en af sine Venner. - Kairo er en slem By, slutter Taleren, men den kan i overordentlig Grad forbedres: Hvis bare 50 pCt, af Tilhørerne bestemmer sig til at føre et rent Liv, vil Gud gøre store Ting. Det samme gælder uden Tvivl København, hvis Maanedsbladets Læsere, som det anbe-fales, "underkaster det hele en fair Prøve, i det mindste et Aars oprigtig Prøve."

Det er længe siden, vi har set et saa renlivet amerikansk-statistisk, overfladisk og haabløst umulige Forsøg, udgaaet med den dan-ske K. F. U. M.'s officielle Stempel. - paa et Omraade, som aldrig klares ved Opstilling af Punkter, Tegning af Diagrammer eller andet af den Slags Vrøvl, ovenikøbet sammenblandet med Kristendommen paa den mest afsindige Maade. - Prøv at læse!

P. K.

Oscar Geismar afholder Ragnarok.
Vi er ganske enig med Valgmenighedspræst Oscar Geismar i, at han bør beskæftige sig et betydeligt Antal Gange tiere med os end vi med ham.

I denne Tingenes gode og tiltalende Orden vil jeg nødig ved disse Linier afstedkomme nogen Forandring; de er tværtimod tænkt som en Opmuntring til Valgmenighedspræsten. Ingen vove heller at finde ham ensformig eller kedelig; efter hans Forlags paalidelige Udsagn bruger han nemlig altid at overgaa sig selv. Vi for vort Vedkommende vil ærligt indrømme, at de Salver, Valgmenighedspræ-sten affyrer mod os, er saa voldsomme, at vi ganske burde forstumme. Har O. G. ikke paavist eller i hvert Fald sagt, at det hele kan komme af, at vi er blevet forgiftede af den lumre Luft paa Nyborg Strand? Har han ikke heftet Ordet Intellektualisme - det værste, der findes, - paa os? Har han ikke Gang paa Gang erklæret, eller i hvert Fald vist, at han ikke har faaet andet ud af det end mis-forstaaet Filosofi? Og har han ikke med den største Grumhed reduceret os til Nonsens, Spræl og Spektakel?

Og har han ikke ganske rigtigt hver Gang overgaaet sig selv i nye Udtryk for sin knusende Overlegenhed? - lad det saa bare være det eneste nye, der kommer til, det er dog ikke enhver, der har saa megen Lyrik til sin Raadighed.

Der burde - i det mindste hos os - ikke være nogen Tvivl om, at det er O. G. der bliver tilbage paa Valen som Sejrherre, for hver Gang mere sejrende og straalende i Dyder. Af disse sidste skal jeg kun nævnte et Par Stykker: først hans rent ud fænomenale Fantasi (aus dem Inneren, hvis det ikke havde været Tysk). Hvis han ikke allerede har gjort det, tør jeg garantere for, at han vil kunne skrive en hel Bog om "Tidehverv" uden at have læst et eneste Hefte. Ligervis henretter han til den beundrende Menigheds Opbyggel-se et Par Gange om Aaret nogle fæle Uvætter fra Middelalderen, de gamle Dogmatikere, uden at man faar andet at vide om dem, end at de er fæle - naa ja, og saa, at O. G. ikke har læst dem.

Dernæst vil jeg fremhæve en anden, maaske mindre fremtrædende, men dog højst priselig Egenskab: hans Beskedenhed. Hvor un-derlig skøn er ikke O. G.s Beskedenhed! Da han for et halvt Aars Tid siden i "Fyns Venstreblad" skrev, at mens man i Tyskland hav-de haft Schleiermacher og Hegel at kæmpe imod, havde man i Danmark kun Engberg at prygle løs paa, hvorfor det hele da ogsaa var blevet saa ubetydeligt, forstod jeg nok, at det var af lutter Beskedenhed, han glemte Brødrene Geismar, og jeg beundrede den Hero-iskhed, hvormed han udleverede sig selv til Forglemmelsen. Nu har han imidlertid overgaaet sig selv i "Højskolebladet" for 22. Au-gust, - her er ogsaa Skovgaard-Petersen kommen med - og jeg iler med at give ham den Ære, der tilkommer ham: vi har virkelig ogsaa angrebet Brødrene Geismar. Ja, skulde nogen savne et Bevis, vil jeg blot henvise til den varme Understrøm, der gaar igennem O. G.s Artikler.

Og saa synes jeg nok, O. G. gør os nogen Uret: det er saa sandt, saa sandt, at vore Artikler var blevet endogsaa meget betydeligere, om vi havde haft større Mænd at kæmpe imod. Men har man Ret til at bebrejde os, at Brødrene Geismar ikke er betydeligere, end de er?

Mens jeg er ved det, saa er der et Par smaa Misforstaaelser, der udelukkende skyldes, at O. G. ikke har læst "Tidehverv", inden han satte sig til at skrive om det, og slet ikke nogen Mangel ved hans Intelligens: vi har ikke smykket os med Barths Navn, - denne Udsmykning er en Foræring fra Menigheden - og vi har ikke Gang paa Gang proklameret vore gode Hoveder - det har vore Mod-standere været utrættelige i at gøre og derved opnaaet dels at holde sig "Tidehverv" fra Livet og dels at vise, at de har deres endnu bedre, siden de kan sætte os paa Plads.

K. O. L.

Frem med Ungdommen.
Det er kedeligt, at Pastor Nedergaard igen maa holde for, men i nogle Mindeord over Biskop Ludwigs har han atter fremhævet, "at det engang imellem kan være godt at betro de yngre (og ikke blot de 60-aarige) Førerposterne i vor Kirke," og som en af de yngre, der (ogsaa?) gerne vil frem, kan jeg ikke lade være at give min Tilslutning.

N. O. J.

Er Lauritz Koch Biskoppernes Skriftefader?
Hvis det ikke er, fordi det vilde være en krænkelse af skrifteseglet, forstaar man næppe, hvorfor forstander Koch har fundet det fornødent at skjule for den menighed, hvis offervilje han trækker veksler paa, at to i diakonissestiftelsens bestyrelse veltjente biskop-per, der oven i købet havde kongelig konfirmation, er udtraadte af bestyrelsen.

N. I. H.