Navnet og Sagen

Eversharp, Tidehverv, 1930, s.31-32.

Ved Tage Schack.

Navnet og Sagen.
Vor faderlige Ven Gunnar Engberg har atter udtalt sin Bekymring for, at K. F. U. M. ikke skulde faa lært nok af Kritikken, og sin Forvisning om, at "Tidehvervsbevægelsen"s Begravelse er nær. Mærkelig er derfor hans og "Kristelig Dagblad"s store Interesse for, hvad Navn der skal skrives paa Dødsattesten. Det har i længere Tid staaet mange klart, at Barth er for pæn og solid en Mand til at laane Navn til de danske kirkelige "Kasketdrenge" (det er Engbergs Udtryk, som alle Venner af den gode Tone maa tage Afstand fra). Der er endnu nogen Usikkerhed m. H. t. den rette Benævnelse, men man synes dog at være faldet til Ro med noget i Retning af Heje. I hvert Fald bør Grænsen mellem "Barth" og "Heje" drages tydeligt, saaledes som Engberg gør det i følgende Ord: "Gan-ske vist mener jeg, at Hejismen er paa Vej til sin Begravelse. Men en Del Mennesker, især yngre Præster, har faaet fat paa Barth - paa en saadan Maade, at de kan hjælpe os med Tilegnelsen af det, der er værd lære." Vi lykønsker disse Mennesker og yngre Præ-ster til den smukke positive Opgave, de har faaet tildelt. Gid den maa lykkes, saa Kirken og Ungdomsbevægelsen maa gennemgaa den saa haardt tiltrængte Foryngelsesproces og med friske Kræfter kunne begynde forfra paa deres syndefulde Levned. Saa Haand paa Værket, nøler ej!

Løft dit Hoved, du raske Gut!
Den danske Præstestands Redaktør og aandelige Vejleder i Tidens Spørgsmaal: Pastor Poul Nedergaard har bekendt sig til et lyst Syn paa Fremtiden, - af Flere Grunde (som den forsigtige Mand, han er), blandt hvilke Guds Forjættelser kommer ind som en flot Nr. 1. Fremtiden for Menigheden er altsaa ligesaa lys som Guds Forjættelser. Aa ja, saamænd. De falske Profeter og Israels Folk havde ogsaa en lys og fast Tro paa Guds Forjættelser, men Gud narrede dem alligevel. Som skrevet staar om Sion: "Hvis Sty-rere dømmer for Gave, og hvis Præster giver Vejledning for Skænk, hvis Profeter giver Sær?-sagn for Penge, og dog støtter sig til Jahve: "Jahve er jo vor Midte, os kan intet ondt træffe". Derfor skal for Eders Skyld Sion pløjes som en Mark, Jerusalem blive til Grushobe, Tempelbjerget til en kratbevokset Høj". (Mika. 3,11-12). - Det er jo ogsaa en Slags Forjættelse.

"De stille i Landet".
Der skal indenfor den danske Kirke findes en hel Del Mennesker - baade Lægfolk og Præster, - som i Grunden giver "Tide-hverv" Ret. Det er "de stille i Landet", de musestille, som i Tavshed underkaster sig den Ydmygelse, at de ikke har Myndighed til at sige deres Mening, og trøster sig med, at de, Gudskelov, ikke har Ansvaret for Kirkens Skæbne, - og som saa maaske ogsaa - i Stilhed - bæres frem til den Ære, Magt og indflydelse, som Kirken nu, efter fattig Lejlighed, er i Stand til at give. Disse "stille" vilde vi gerne takke, - bare vi kendte Adressen! Men som Skjalden siger hos Helge Rode: "De allerbedste - de skjuler sig jo nok - maaske"; - hvortil Narren svarer: "Dem er der mange af! Det er alle dem, som ingen véd, hvor bor. De er udmærkede." - Man faar saa tilgive os, at vi intet Hensyn tager til disse mange udmærkede, men holder os til de mindre stille, hvis Adresser vi kender temmelig nøje, - og prøver paa at træffe dem hjemme.