Kære Majken!

Af Knud Møller, Tidehverv, 1986, s.112.

Præsteforeningen har aldrig sanktioneret - og da langt mindre arbejdet for - at præster skal undlade at holde gudstjeneste om søndagen. Selvfølgelig kan der have været særlige grunde til, at gudstjenesten er bortfaldet i de tilfælde, du nævner. Men præsteforeningens holdning er klar nok. Præster skal holde gudstjeneste om søndagen. Selvfølgelig! MEN - der skal være et passende antal præster til at gøre dette arbejde. Det er der ikke nu. Det medfører, at nogle præster ikke, selvom de ønsker det, kan holde fri i det omfang, de har krav på. Bl.a. for - og det havde jeg i grunden ventet, at du havde sans for - at kunne være sammen med ægtefælle og børn i deres fritid.

Skal disse præster trøste sig med, at Grundtvig jo aldrig havde sommerferie - at dømme efter de prædikener, han har efterladt? Og at der jo, hvad tid angår, er mulighed for, at en præst kan holde i hvert fald 5 gudstjenester hver søndag: Kl. 8,30, 10, 14, 17 og 19,30?

Med andre ord: Din berettigede anke over, at gudstjenester af og til bortfalder uden rimelig grund - men nok også din afvisende holdning til fagligt arbejde som sådan - fører dig til at sige, at præsteforeningen ikke må arbejde for ordentlige arbejdsforhold for præster. Du skelner ikke mellem nyttigt og skadeligt fagligt arbejde. Det synes jeg er trist.

Knud Møller.