Af Michael Pihl, Tidehverv, 2003, s.23-24.

Den græske historiker Thukydid var vist den første, der gjorde opmærksom på betydningen af at beherske sproget i politiske konflikter. Den, der har magt til at præge begreberne, kan i vid udstrækning styre den politiske debat. I nyere tid har George Orwell i romanen "1984" skildret et totalitært fremtidssamfund, hvor staten styrer sine borgere ved at omdefinere sprogets indhold til "Nysprog". Her er ordene berøvet deres egentlige indhold og betyder ofte det modsatte af det, de oprindelig udtrykte. "Krig er Fred - Frihed er Slaveri - Uvidenhed er Styrke" lyder således Storebrors slagord. I et efterskrift til "1984" om "Hovedreglerne for Nysprog" forklarede Orwell, hvordan en idé eller et begreb kan gøres utænkelig, hvis det ikke længere er muligt at udtrykke i ord. Han anskueliggjorde det med betydningen af ordet "fri". På Nysprog kunne ordet "fri" kun bruges i betydningen: "Denne hund er fri for lopper" eller "Denne mark er fri for ukrudt" og dermed forsvandt den politiske frihed, fordi ingen længere kunne give udtryk for den. Kætterske ord var afskaffet for at indskrænke tankens område. Biskop Kjeld Holms forsvar i sommerheden 2002 for muslimske kvinders "frihed" til at bære slør (JP d. 9/7-02), er bare et eksempel på, hvor forudseende Orwell var i analysen. I dag har man semantisk magt til at præge begreberne gennem udvalg og fravalg af politisk stof, politiske kommentarer og valg af såkaldte "eksperter", når man behersker de elektroniske medier. Således har vi i de sidste 20 år oplevet bevidste forsøg på at fordreje og præge en politisk korrekt fortolkning af selve ordenes betydning.

Og særlig i EU og udlændingedebatten har "Bermudatrekanten", mellem DR - dagbladene Politiken/Information - og forlaget Gyldendal, opnået et slags overherredømme i vort offentlige liv med en særlig elitær opfattelse af virkeligheden.

I det følgende vil jeg underbygge min påstand med forskellige eksempler på politisk korrekt Nysprog:

Moderat:
I "Bermudatrekanten" havde man længe været på udkig efter nogle "moderate muslimer", der kunne tjene som forbilleder, specielt efter, at imam Abdul Wahid Petersen var kommet til at forsvare stening af utro kvinder offentligt. Derfor ville begejstringen da heller ingen ende tage, da den kønne Sherin Khankan lod sig fejre som leder af foreningen for "Kritiske Muslimer", før hun lod maskerne falde på det Radikale Venstres landsmøde, hvor hun betegnede sharia-lovgivning som "en smuk vej til Gud". Brugen af adjektivet "moderat" i denne sammenhæng svarer vel til, at man søgte "dialog" med en ny gruppe "moderate nazister".

Ligestilling:
Betyder på DR Nysprog at gøre forskel på folk. "DF siger nej til ligestilling i forsvaret" bekendtgjorde Danmarks Radios nyheder på tekst-tv d. 7/7 2002, da Peter Skaarup kritiserede Forsvarskommandoens planer om at afgrænse soldater med muslimsk baggrund fra de øvrige menige, gennem anderledes uniformer, anden kost og særlige bederum. Ligestilling betyder altså på DR-sprog imødekommenhed overfor muslimske krav om særbehandling.

Fascisme:
Den engelske Journalist Stephen Smith og dagbladet Politiken brugte i sommeren 2002 denne betegnelse for den nye regerings stramninger i udlændingepolitikken. "Er Danmark på vej mod Fascisme?" spurgte han og svarede bekræftende, at det var ganske vist. Således var det danske folk altså på vej imod strækmarch og kz-lejre, fordi det havde afsat en socialdemokratisk regering og stemt for sin egen overlevelse som et sammenhængende og selvstændigt folk.

Populisme:
Bogstaveligt talt: at tage udgangspunkt i folket (populus), hvilket i politisk korrekt forstand meget betegnende er suspekt og i øvrigt per definition altid noget højreorienteret. Overbudsforslag og underlødig argumentation er aldrig populistisk, når det fremsættes af venstreorienterede politikere. Når salig Pim Fortuyn kritiserede EU og det multikulturelle "samfund", blev han dæmoniseret som "højrepopulist" og "fremmedhader", selvom han på sundheds- og socialområdet repræsenterede klassiske socialdemokratiske synspunkter. Heroverfor er det tværtimod udtryk for den højeste oplysning, når Svend Auken og Georg Metz foreslår deres tilhørere en mentalhygiejnisk metode, hvorefter man bytter ord anvendt af politiske modstandere ud med nogle andre, der har en helt anden betydning. Således erstatter man ordet "udlænding" med "jøde" - og sammenligner dermed Foghs udlændingepolitik med nazisternes jødeforfølgelser. Efter samme metode kunne man jo gøre Pjerrot på Bakken til nazist, men det har selvfølgelig intet med populisme at gøre.

Diskrimination:
Ordet betyder oprindelig "adskille, skelne, sondre" (iflg. Gyldendals Opslagsbog fra 1958) og er en handling, vi alle dagligt udfører hver gang, vi vælger imellem forskellige muligheder. Et firma diskriminerer, når det træffer et valg imellem forskellige ansøgere, idet det vælger den bedst kvalificerede. På Nysprog indebærer det imidlertid en kriminalisering af enhver, der tager udgangspunkt i en virkelighed, hvor der rent faktisk er forskel på kulturer og religioner. Forestillingen om Danmark som danskernes fædreland, hvor dansk sprog og historie er grundlaget for en fælles kultur, er selvfølgelig "diskriminerende" overfor abstrakt-ideologiske tanker om Danmark som et multikulturelt "område".

"Progressiv-Reaktionær":
Rubriceringen af folk i det offentlige rum ud fra dette skema viser virkelig, hvordan udsagn får tillagt deres betydning efter, hvem der siger det og ikke efter, hvad der rent faktisk bliver sagt.

Når Politiken-redaktøren Adam Holm (m.fl.) udgiver bogen "Islam i Danmark", som er kritisk overfor de autoritære træk i denne lovreligion, er det "progressivt". Når Søren Krarup eller Rolf Slot-Henriksen i deres bøger udtrykker kritik af de samme totalitære forhold i islam, er det naturligvis dybt "reaktionært". Da Pia Kjærsgaard 4/10 2001 sagde: "Islam - med de fundamentalistiske tendenser, vi har set - skal bekæmpes...", bragte P1-nyhederne dagen efter som første indslag en kommentar fra en jura-professor, som beskyldte hende for "grundlovsskænding". DR lod lytterne forstå, at hendes udtalelse ganske vist var kriminel, men at hun ikke kunne retsforfølges - alene fordi hun var medlem af Folketinget. Det er også "progressivt", når Ralf Pittelkow i sin seneste bog fremsætter flg. analyse: "Befolkningsvæksten og ufriheden i den muslimske verden er kulturbestemt og de moderne folkevandringer undergraver derfor både velfærdsstaten og demokratiet i Vesteuropa". Når frafaldne socialdemokrater og andre gennemfører den samme analyse, er det udtryk for den sorteste reaktion.

"Midterpartierne":
Placeringen af Folketingets partier på "skolelærerlinjen" mellem højre- og venstreorienterede kan i vore dage ind imellem forekomme lidt absurd, når man betænker, at de såkaldte "midterpartier", nemlig CD og de Radikale, jo i virkeligheden har anbragt sig på den yderste fløj i forhold til vælgernes midte. Det gælder i hvert fald i spørgsmål om EU og rets- og udlændingepolitik, hvor f.eks. den radikale Anita Bay Bundegaards tanker om at lukke dørene op for alverdens økonomiske flygtninge repræsenterede et yderpunkt og ikke en midterposition, i udlændingepolitikken.

"Tolerance - Intolerance":
Slår man op i "Samfundsstatistik 2002", som anvendes i undervisningen i Gymnasiet lærer man at dele folk op i "tolerante" overfor "intolerante". Statistikken bygger på det såkaldte "Eurobarometer", som udarbejdes af EUs "Overvågningscenter mod Racisme og Fremmedhad" (EUMC), og den kategoriserer automatisk enhver kritik af indvandring og muslimsk kultur som "intolerant". Tilsvarende scorer man automatisk højt på "intolerance"-skalaen, hvis man mener, at indvandrere er mere kriminelle end gennemsnittet ganske uanset om det rent faktisk er tilfældet. Dermed kunne Eurobarometret da også nå frem til den vidtgående konklusion, at ikke mindre end 43 % af danskerne "erklærer sig helt eller delvist" racistiske. At valgforskeren Hans Jørgen Nielsen beskrev Eurobarometrets konklusion og metode som "uvederhæftig behandling af data, tæt på manipuleret behandling af data" forhindrede ikke, at den blev taget dybt alvorligt i den danske offentlighed. På samme måde blev "tolerance "-begrebet misbrugt til fremme af en politisk korrekthed, som er direkte totalitær i sit forhold til anderledes tænkende, da en rapport fra ECRI under Europarådet sidste år definerede danskerne som intolerante racister og anbefalede censurlignende indgreb overfor pressen, suppleret med politisk korrekt indoktrinering i folkeskolen.

"Sindelagskontrol",
råbte DRs Torben Krogh i programmet "Orientering" d. 26/7 2002. Anledningen var såmænd ikke, at Beate Winkler og EUs "Overvågningscenter" i Wien arbejder systematisk på at registrere og dæmonisere synspunkter og partier, som er kritiske over for den muslimske indvandring. Heller ikke det dybt problematiske indgreb i den demokratiske proces i Østrig for et par år siden havde fået Krogh op af stolen. Derimod reagerede han anderledes skarpt, da en ungdomspolitiker havde forsøgt at rejse en debat om partisk og tendentiøs nyhedsdækning i Danmarks Radio. Lytterne fik iøvrigt kun Kroghs subjektive og ensidigt fordømmende opfattelse at høre om initiativet "Kritiske Licensbetalere" fra Morten Messerschmidt, som selvfølgelig ikke selv fik lov at komme til orde. Således kom DR ufrivilligt til at bekræfte Messerschmidts påstand om politisk ensidighed og tendens, selvom der jo var god demokratisk fornuft i hans anliggende, forsåvidt som det gik ud på at sikre sig en loyal og upartisk formidling af alle politiske synspunkter - også dem, som DR måtte anse for politisk ukorrekte. Dette hensyn er ikke blevet mindre aktuelt i en tid, da journalister uden folkeligt mandat i stigende grad har kunnet spille en politiserende rolle i vort offentlige liv.

Læseren kan jo selv fortsatte listen, som langt fra er dækkende. Således kunne man diskutere begreberne: Kulturberigelse, fordomme-tolerance, blokpolitik, nedskæringer, dannelse, kompetencer og senest Undervisningsministerens floskler om "Faglighed fremfor Fag" i Gymnasieskolen.

Hvis den frie politiske debat fremover skal overleve i vort offentlige liv, må det danske folk og dets politikere bryde igennem muren af politisk korrekt Nysprog i medierne.