Af Morten Pontoppidan, Tidehverv, 1930, s.31.

Da Pastor Hansen saa indtrængende opfordrer mig til at svare paa hans Artikel i Januarnummeret, skal jeg ikke vægre mig ved at tage en og anden af hans Udtalelser frem til Belysning.

1) Pastor H. spørger mig: "Er det virkelig Kristendom, at der bare er noget hos mig, der skal frelses?" Nej, men jeg har heller ikke talt om "noget hos mig", men om det "noget", som jeg er.

Pastor H.'s Spørgsmaal er altsaa ganske grundløst.

2) Naar jeg videre skriver om dette "noget", der altsaa er identisk med mit Selv, at "dersom det er faldet i onde Magters Vold, saa kan det frelses og igennem Frelsen bevares", da siger Pastor H. dertil: "Her tales der, som om Faldet er Skæbne, men Kristendom er, at det er Skyld". Pastor H. læser mig altsaa, som om jeg ved at omtale Faldet som Skæbne har nægtet, at det er Skyld. Hvilket der jo kun vilde være Mening i, dersom det ene udelukkede det andet. Men da Menneskets Fald jo kan være (og faktisk er) begge Dele, baa-de Skæbne og Skyld, bliver Pastor H.'s Udfald imod mig her ganske grundløst.

3) Jeg har skrevet, at Nyskabelsen i Kristus "i Virkeligheden kun er en Genoptagelse og Fortsættelse af Gammelskabelsen i Adam". Deri lægger Pastor H. den Mening, at Menneskets Frelse skal være en "i lige Linie" fra den første Skabelse fremskridende "Proces" uden noget "Brud", som man behøver at "ænse", altsaa uden at nogen virkelig ny frelsende Indgriben af Guds Skaberkraft er fornøden. Ja, Pastor H. faar ligefrem min Frelseslære gjort til et Stykke "naturalistisk Udviklingslære". Saa jeg maa sige, han nægter sig i Sandhed ikke noget.

Det maa vel være det lille Ord "kun", han har forset sig paa. "Kun en Genoptagelse"; ja det staar der. Men dersom Pastor H. havde læst opmærksomt, vilde han af Sammenhængen have kunnet set, at hvad jeg med mit "kun" tager Afstand fra, ikke er Tanken om Guds Skabermagts ny Indgriben (der staar lige i Forvejen: "Ja, noget nyt maa Gud skabe, det er vist og sandt"), men blot den monstrøse Tanke, at ved Nyskabelsen forsvinder det, som før var skabt, og som skulde frelses.

Men dette vil altsaa sige, at ogsaa paa dette Punkt er Pastor Hansens Angreb paa mig ganske grundløst.

Pastor H. citerer Paulus og Luther imod mig. Og disse Citater har jeg intet at sige til. Hverken Paulus eller Luther har læst mig og altsaa heller ikke læst mig forkert. Saa dem har jeg intet Mellemværende med og kan altsaa her slutte.

(H. J. Hansens artikel findes i Tidehverv 1930, s.13-16. Denne var foranlediget af M. Pontoppidans artikel "Et lille Opgør med Gustav Brøndsted", som bragtes i Tidehverv 1929, s.132-135.)