Rystet

Af sk., Tidehverv, 1991, s.96.

Sognepræst Jens Ole Henriksen fortalte i Jyllands-Postens påskenummer om et besøg i Sovjetunionen, hvor han havde set unge kommunistiske bøller terrorisere en kristen menighed og forhindre den i at komme i kirke. Stemmen og kronikken dirrede af oprigtig forargelse.

Vi forstår det godt, for Jens Ole Henriksen er medlem af Kirkeligt Samfunds bestyrelse og har i Danmark hjulpet unge bøller med at kvæle det frie ord ved at stemme ja til at lukke Den danske Forening ude af Vartov.