Af sk., Tidehverv, 1992, s.104.

I Jyllands-Posten 11. april skriver fhv. chefredaktør Laust Jensen, den borgerlige presses grand old man: "Selv Ekstra Bladets fortvivlede forsøg på at "afsløre" - hvad alle vidste i forvejen -, at kendte venstrefløjsfolk har drukket rigeligt med vodka sammen med sovjetiske agenter, synes ikke at standse oplagsfaldet".

Vi læser det med undren. Hvortil denne overlegne bagatellisering af noget, der for os andre synes både opsigtsvækkende og kompromitterende? Der er jo tale om afsløringen ikke "afsløringer". At SF's formand, den glødende fredsforkæmper og idealistiske politiker, har plejet intim omgang med KGB, forekommer os at sige noget afgørende og afslørende om denne toneangivende del af vort offentlige liv. At Information har været en slags påvirkningsagent for Sovjetunionen i spørgsmålet om Danmarks sikkerhed, synes os ligeledes afgørende og afslørende. Har Laust Jensen vidst det længe? Har den borgerlige presse været orienteret om forholdet? Jamen hvorfor har de så ikke skrevet det? Det var dog af væsentlig betydning i 80'ernes bitre strid om fredsbevægelse og atomvåbenfri zonen. Det var faktisk afsløringer.

Men disse kompromitterende sandheder, som det er Ekstra Bladets fortjeneste at have bragt for dagens lys, vækker tilsyneladende ingen opsigt. De bagatelliseres eller forties. Af politikere. Af pressen. Herregud! siger disse gentlemen og trækker kynisk på skuldrene: det har vi allesammen da godt vidst...

Vi undrer os. Der er åbenbart sandheder, som er ligegyldige, selv om de er nye og opsigtsvækkende. Hvis du lyver på den rette baggrund, så gør det ikke noget. Socialismens løgne er ikke løgne i Danmark, højst "afsløringer". Her er der ikke vilje til sandhed, ingen interesse i hæderlighed og anstændighed. Borgerlige journalister smiler overbærende. Den herskende klasse reagerer med en træt gaben. Men hvis landets justitsminister benytter sig af sin ret til at administrere en lov og nedprioriterer familiesammenføringer af folk fra den anden side af kloden, i hvis land freden nu hersker, hvorfor al rimelighed og anstændighed taler for, at de skal familiesammenføres på Sri Lanka - så får vi en tamilsag, der i tre år lægger Danmark øde.

Det er underligt. Det er et underligt offentligt liv, vi har. Det er en underlig presse, vi har. Det er især underligt, når den kalder sig borgerlig.