Af Søren Krarup, Tidehverv, 1984, s.11.

I det grønne område ved siden af Simon Peters kirke på Amager står en mindesten for Tage Schack, som var kirkens sognepræst indtil april 1945, hvor han blev myrdet af hipofolk. Jeg husker stenens afsløring i foråret 1946. Tage Schacks efterfølger talte og begrundede, hvorfor der på mindestenen var sat Grundtvigs vers:

Vor sjæl er døv og stum
for evangelium,
men høres vil Guds ord
og føres trindt på jord:

"Han kæmpede ikke for en sag, hverken kirkens sag eller Guds riges sag. Derfor hændte det, at mennesker, der regnedes for kloge og begavede, ikke forstod, hvad det var, han kæmpede for, for de kunne ikke fatte, at mennesker kæmper, hvis de ikke har en sag, et program eller en idé at kæmpe for. Han var ikke ude efter at missionere eller moralisere, og derfor fandt kirkens mænd, at han svigtede kirken....

Derfor var han en oprører, en forarger for alle dem, der ønsker verdslig-politisk eller fromt-kristeligt at komme udenfor eller ovenpå. At passe dagens gerning, at gå ind i livet som medstrider med alle stridende imod forløjetheden hos andre og hos sig selv, ikke at stile efter succes eller sejr, ikke at flytte sig af stedet, (som han i en prædiken kaldte det at tro), det var hans bundethed". (Vilhelm Krarup, Tidehverv nr. 5,1946).

Siden er der kommet andre sognepræster ved Simon Peters kirke, men mindestenen over Tage Schack er blevet stående, og i sidste nummer af sognets kirkeblad har den nuværende sognepræst, Paul Zebitz Nielsen, taget anledning af den til at skrive om "Fred over jorden". Han ser på stenen hver dag, når han går ind i kirken, fortæller han. "Jeg læser Grundtvigs ord. Jeg sætter ubevidst ordene i forbindelse med en kamp - en kamp mod noget ondt.
Evangeliets kamp.
Evangeliet - Guds budskab - der rusker op i os med sit krav om næstekærlighed.
Den næstekærlighed, der engang fik mennesker til at kæmpe mod den nazistiske trussel.
Den næstekærlighed, der idag får mennesker til at kæmpe mod en afsindig oprustning og trussel om atomkrig.
... En atomkrig vil udslette alt det liv, som Gud har skabt.
Som kristen må man derfor kæmpe mod den oprustning. Med de evner og midler, man har. For situationen er alvorlig". (Fra Simon Peters kirke nr.4,1983).

Ja, stenen er blevet stående og salmeverset står der også, men dens budskab er unægteligt blevet et andet. Nu har kirken fået en sag, og at evangeliet og dermed næsten er blevet forrådt af den kirke, der gør freden til sagen over alle sager, har ikke strejfet den nuværende sognepræst. Han er kommet ovenpå - ovenpå at skulle gøre dagens gerning og kun det, ovenpå evangeliets fordring om bundethed til det konkrete liv og det fattige, enkelte menneske. Og han tager Tage Schacks strid til indtægt for sin meget kirkelige kamp. Jovist, stenen står der endnu. Verset på den taler stadig til dem, der går forbi.

Men de hører det ikke, for kirken er blevet omformet i programmets og succes'ens billede.