Omkring en nekrolog

Tidehverv, 1976, s.132.

Omkring en nekrolog.
Rudolf Bultmann er død, og den journalistiske repræsentant for Århus-skolen - den med plasticposerne og synden, De ved - har skrevet nekrolog. Heri hedder det: "Bultmann lod, således som Marx havde fordret det, sin tale om troen gå igennem den moderne religionskritiks ildbæk (Feuerbach). Men han gik ikke vejen til ende med Marx og lod kritikken af religionen mundede ud i en kritik af det samfund, der frembragte religionen. Tværtimod viste hans teologi sig at være systembevarende, hvilket naturligvis måtte blive et angrebspunkt for en ny form for kritik, en kritik imod Bultmann selv for at han ikke havde medbetænkt sin egen forskereksistens, og for at han ikke havde gennemtænkt de politiske sider af formidlingens problem, idet han overså den samfundsmæssige sammenhæng". (Viggo Mortensen i Information 17. august).

Som alt, hvad Århus-skolen siger, er dette interessant, fordi det er et hver gang lige forbløffende vidnesbyrd om dens misforhold til teologien. Her er - i en nekrolog over Bultmann - religion gjort til noget, der frembringes af samfundet. Her er alt sociologi. Det synes Viggo Mortensen ukendt, at når Bultmann gjorde op med religionen, gjorde han op med noget andet end det, der frembringes af samfundet, og at han fandt religionens mest typiske træk i just den holdning, der tror at kunne afskaffe religiøsiteten ved samfundsmæssige ændringer. Viggo Mortensen er derfor slet ikke i noget forhold til Bultmanns problemstilling. Han står med begge sine ben plantet i en politisk-ideologisk tankegang og er sikkert ikke selv klar over det komiske i sin forsikring om, at Bultmann ikke konsekvent "gik vejen til ende", fordi - han ikke blev politiker! Den "systembevarende" Bultmann. Ak, hvilke tåbeligheder, teologer kan ende i, når de giver sig af med at aftegne synden for at komme den i plasticpose. Hvor nemt det hele bliver, når man tror at kunne ordne tilværelsen ved at sætte en tændstik til alverdens plasticposer. Hvor nemt og uendeligt ligegyldigt. Teologi som byggeklodser. Teologi på børnehaveplan.

I forhold hertil vil det altid være Bultmanns fortjeneste, at han "overså den samfundsmæssige sammenhæng", for det betød, at han fastholdt teologiens anliggende: at den beskæftiger sig med Guds ord, hvilket ikke er en byggeklods i samfundsreligiøsitetens politiske børnehave, men er dommen og frelsen for mennesket. Der var væsentlighed i Bultmanns teologi, for den fastholdt mennesket på synderens plads over for Gud, og ud fra denne påstand gennemtænkte den det lutherske ærinde påny. Der er hverken væsentlighed eller mening i den politiske eller økologiske teologi, som forveksler den korsfæstede Kristus med "den korsfæstede natur" og gør kristendom til en sløjfe på et sociologisk frelsessystem. Lad Århus-skolen fortsætte sin leg med plasticposer og lysegrønne træer. Imedens fortsætter Bultmanns forfatterskab med at være en udfordring for dem, der interesserer sig for teologi.

sk.