Vandene skilles

Af Søren Krarup, Tidehverv, 2001, s.175.

Terror-handlingerne i New York og Washington, som efter alt at dømme har muhamedansk baggrund, får tidens grundlæggende og afgørende front til at træde frem: modsætningen mellem kristenheden og islam, kampen mellem disse to fundamentalt forskellige kulturer, som efter Huntingtons udsagn er fremtidens egentlige opgør. Nu begynder et alt for naivt Vesten tilsyneladende at forstå det. Illusionerne brister. Hele den velkendte snak om dialog og integration og uophørlig tolerance.

Vesten aner, at der er modsætninger, som man ikke kan snakke sig forbi.

Men ikke Det radikale Venstre. Ikke de velkendte snakkemaskiner med de evige fraser. Og naturligvis er det kirkens minister, der går forrest i forsøget på at begrebsforvirre danskerne og få dem til at lukke øjnene for virkeligheden vedrørende kristendom og islam. Hans grundbegreb hedder "dialog". Dette ord flyder ud af hans mund mange gange i minuttet. Via begrebet "dialog" - på dansk hedder det samtale, men samtale lyder mindre fint - bestræber kirkeminister Johs. Lebech sig på at fordumme og forblinde danskerne.

Når man som jeg netop har haft lejlighed til at krydse klinger med ham om sagen (Struer 13.9.) og har kunnet konstatere, hvor overfladisk, uvidende, ja nærmest hjælpeløs han er vedrørende sagens kerne og indhold, er det vanskeligt at undgå at blive grebet af en slags moralsk forargelse. Ja, en blind, der leder blinde - eller som rettere sagt søger at forblinde dem, de arme danskere, hvem sagens virkelighed begynder at gå op for, men som af kirkens minister, netop af ham, skal fyldes med fraser og bundløst nonsens om forholdet mellem kristendom og islam. Dialog, dialog, råber det usalige vrøvlehoved. Snak, snak, snak.

Men det aner os, at der er modsætninger, man ikke kan snakke sig forbi.