Af Gustav Brøndsted, Tidehverv, februar, 1928, s. 24. (Gunnar Engberg: Den nye kirkelige Retning i dens Angreb paa Ungdomsarbejdet og Indre Mission).

Gunner Engberg: Den nye kirkelige Retning i dens Angreb paa Ungdomsarbejdet og Indre Mission. 1928. - 29 S., De unges Forlag.

Af en Polemik forlanger man, ikke blot at den selv skal være navngiven, naturligvis, men ogsaa, at den skal navngive.

En Polemik kan jo imidlertid formodes at fremkalde Svar.

Men Gunner Engberg "tror ikke mere paa offentilg Meningsudveksling mellem kirkelige Retninger" og "det er ikke en saadan, jeg herved indlader mig paa", thi "Verden trænger ikke til at se de troende skændes". Pjecen her taler derfor ikke til nogen, bare om, nogen; den nævner ingen Navne, men nøjes med tilstrækkelig at betegne og karakterisere; den ønsker sig udtrykkelig opfattet som "en Undervisning", rettet til Ungdomsarbejdere og Lægfolk.

Af en Undervisning forlanger man bl. a.: 1) at det altid skal være klart, hvad og hvem der sigtes til; 2) at der i Fremstillingen skal gøres Forskel paa Formodninger og Virkelighed; og 3) at Forfatteren (navnlig naar Undervisningen er detailleret og omfattende) skal oplyse, hvorpaa han bygger sin Viden.

Gunner Engbergs Undervisning mangler disse Egenskaber; allerede af den Grund vil en Realitetsdrøftelse her være udelukket. Hertil kommer for Anmelderens Vedkommende en Formodning om at være indbefattet i Bogens "de", der mener, er og taler saadan og saadan. Det vil derfor stemme baade med Forfatterens Ønske, og tillige med min egen Tilbøjelighed, naar jeg afholder mig fra en Meningsudveksling om det saglige.