Tja, Tja, bum, bum, bum

Af Claus Thomas Nielsen, Tidehverv, årg. 82, 2008, nr. 4, april, s.75.

Under den opbyggelige overskrift ”Nej, nej og atter nej!” (bemærk udråbstegnet) skriver Christian Langballe et svar på mit svar på hans kritik af mit Essay ”Aftenlandet”. Nærværende svar er altså det femte lag i debatten, og jeg skal gøre det ganske kort.

Jeg finder, at det mest sigende ved Christian Langballes indlæg er overskriftens ”atter”. Langballe bringer i det væsentlige ikke nye argumenter frem, og jeg vil derfor ikke besvære læserne med gentagelse af tidligere svar. Lige så lidt vil jeg diskutere Christians Langballes skingre råben op om en ”loge af tidehvervspapister” og lignende oppustet sludder.

Enhver interesseret kan bibringe sig et rimeligt vurderingsgrundlag ved at læse artiklen ”Aftenlandet”, Langballes ”Nej” og mit svar ”Gud skabte jo ikke himmelen for gæs”. Jeg vil her derfor nøjes med at bemærke tre ting.

For det første er der såmænd ganske mange ting, Langballe hævder i sin kritik, som jeg stort set er enig i, og hvor jeg må konstatere, at hvis Christian havde ret i sin beskrivelse af mit standpunkt, så ville han også have ret i sin kritik. Men da det første ikke er tilfældet, er det andet det heller ikke. I det hele må jeg sige, at jeg ikke er i nær så stor modsætning til Christian Langballes teologi, som han er til min.

For det andet lader jeg mig gerne belære om f.eks. Barths teologi af en, der givetvis ved mere end jeg. Jeg er langtfra ekspert i Barth. Det ville kun glæde mig, hvis Barth er mere i overensstemmelse med den klassiske augustinske og lutherske kristendom, end jeg har fået indtryk af gennem min begrænsede læsning af ham. Jeg har ganske vist svært ved at tro det – sakramentsforståelsen er for mig den helt afgørende lakmusprøve – men det er under alle omstændigheder en helt anden debat.

For det tredie og væsentligste så er der givetvis også tale om en klar teologisk og kirkelig uoverensstemmelse. Hvis Christian Langballe og jeg opholdt os i en by i et fremmed land, og der i byen kun var to kirker, en katolsk og en calvinsk (reformert/unieret), så ville jeg ud fra såvel rejseerfaring som teologi vælge at tage til messe i den katolske kirke. Som jeg i øvrigt netop har været det seks aftener i træk i en italiensk alpeby og dér mødt en udmærket gudstjeneste næsten identisk med den lutherske messe, som den afholdes i Tjele og Stauning kirker. Christian Langballe ville derimod formentlig vælge den calvinske kirke. Eller han ville vælge at holde sig borte fra dem begge, hvilket i så fald også ville være et klart udtryk for den teologiske uoverensstemmelse mellem os, således som den fremstår af denne debat.

Igen vil jeg dog understrege, at jeg ikke er tilnærmelsesvis lige så uenig med Christian Langballe, som han er med mig. Rent indholdsmæssigt finder jeg tilmed hans afsluttende stykke narrative teologi ganske sympatisk.

Note 1: Artiklens overskrift: Citat af Niels Helveg Petersen, 1987.