Eversharp i Tidehverv - Kronologisk ordnet

Frygtløs tale

Eversharp, Tidehverv, 1984, s.28.

Frygtløs tale
Den mondæne verdens utrættelige entertainer, manden, der kan bestilles som konferencier for alt ligefra socialdemokratiske vælgermøder og fagbevægelsens bankospil til celebre bryllupper - kort sagt: Johannes Møllehave - har fundet et nyt emne for sin rekyldrevne talestrøm, et nyt ideal at fremstille til beundring. Dyrkeren af Kierkegaards afgørelse, barnets spontanitet, glædens gud og meget andet, har nu rettet sin begejstring mod: evangelieforkynderens mod til at provokere. Altså ikke sådan at forstå, at pastor Møllehave selv går og lægger sig ud med nogen. Bevar os vel! Men han forklarer meget interessant om, hvordan modet til at provokere har ytret sig hos andre, der har forkyndt evangeliet.

Anledningen er Birte Andersen sentimentale og oplevelsesreligiøse juleprædiken om "nærhed og nåbarhed" - hvormed hun følsomt udtrykker sin særlige social-farisæiske udgave af almanak-fortællingernes julestemning. Johannes Møllehave har en uge igennem i radioprogrammet "Ved dagens begyndelse" fastslået, at i den prædiken var evangeliets ånds kraft, fordi den provokerede borgerskabet. Det havde han andre kirkehistoriske eksempler på; nok til en hel uge. Det var det samme med Luther og Grundtvig og Kierkegaard. De sagde også forfærdelig skrappe ting og ligeså frygtløst som Birte Andersen. Der er nemlig altid sprængstof i evangeliet, forklarer Møllehave. Og når han sådan beskriver for os, hvordan det knalder og futter med frække ord hos kirkehistoriens store provokatører - så er det faktisk ligesom om man ser deres tros-mod ganske livagtigt for sig. Så gemytligt og vellignende som han fremstiller det.

For nogle af de nævnte kirkehistoriske personer drejede det sig ganske vist om evangeliets egen provokation, som ikke blot bestod i at skabe lidt røre under en valgkamp, men som var en personlig anfægtelse og tvang, der anbragte dem selv i opgørets kald og nødvendighed, og gav dem mod til opgaven. Ikke således med Møllehave. Hans særlige kald er at forklare, hvor drabeligt modet tager sig ud hos historiens store trosvidner i Wittenberg og Lundehus. Og det skal nok vække gysen hos gamle kirkelige damer. Han er tros-modets sprechstallmeister, der viser det frem og lader det gøre volter i manegen. Og det er yderst interessant - mindst ligeså dybt, stærkt og skarpt som det forudgående radioprogram "Vi bruger også...", hvor morgen-forbruger-damen gik til indædt angreb på nitrit i kødpølsen. Det gav sikkert også morgenduelige lyttere omtrent ligeså meget mod på at begynde den ny dag.

Hvem orker på morgenkvisten at tage sagen alvorligt og gøre opmærksom på, at det kun er fejgheden, der slår sig til ridder på andres mod. Herregud, det er jo kun underholdning.

Go'mo'ren, Møllehave!

Frygtløse gerninger
Johannes Møllehaves eget mod består nu heller ikke kun af ord. De omsætter sig også i resolutte og dødsforagtende handlinger. Han har sammen med andre ligeså modige politikere og intellektuelle - bl.a. Anker Jørgensen, Ole Krarup og Erik Knudsen - ydet et originalt bidrag til bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløsheden ved tappert at stille sig bag hvervningen af unge, som ikke har andet at lave, til at tage ned i Nicaraguas jungle og stå vagt for freden. Hermed vil de modige støtte den kommunistiske sandinist-regering, hvis militære potens og handlekraft overfor anderledes tænkende har de danske fredselskeres ubetingede sympati. Man regner med, at en evt. amerikansk invasionsstyrke vil gå sin vej igen, når den ser de danske fredsvagter tumle rundt i de store regnskove med madpakke og thermokaffe og spørge om vej.

Ole Krarup blev lidt bleg og forskrækket, da tv-avisens medarbejder efter hans flammende appel spurgte, om han selv agtede sig til Nicaragua. Men sådan bliver store, opofrende tanker ofte mødt med usaglige og pinlige taktløsheder.

Den ideologiske hvervning af forvirrede unge idealister, der med ildnende tilråb og opmuntrende skulderklap fra rigets toneangivende sendes afsted til fjerne fronter som kanonføde for totalitære regimer, er ikke helt uden fortilfælde herhjemme. Hvorfor ikke associere til fortiden ved at give projektet navnet "Fredskorps Danmark"?

Go'mor'en Møllehave! Kører snakkemaskinen?

J.L.