Eversharp i Tidehverv - Kronologisk ordnet

"Gud, jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker -"

Eversharp, Tidehverv, 1934, s.112.

ved Tage Schack.

"Gud, jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker -".
Farisæerens gamle Takkebøn fra Luk. 18 er atter blevet bedt offentlig paa Gadehjørnet af Sognepræst Georg Bartholdy i en Artikel: "Lyst til Herrens Lov" (Indre Missions Tidende for 17. Juni). Han drager til Felts imod dem, der "ligefrem hævder, at vi har ingen evangelisk-kristelig Ethik." Hvad en saadan "Afsvækkelse af Herrens Lov" fører til, fremgaar af flgd. afskrækkende Eksempler: "En Jakob Knudsen hævdede ivrigt den evangeliske Frihed for Mose Lov, og bestandig syslede han i sine Romaner og Skrifter med Problemet og prøvede at vise, at særlige Situationer kunde ophæve Budene, saa det blev rigtigt at slaa ihjel og at skilles og gifte sig igen. Selv gjorde han det sidste og var et sønderrevet, ulykkeligt Menneske. Hans Ven, Pastor Brücker naaede i sin Iver for at forsvare samme Syn til at lovprise "den ærlige Rus" og forsvare al Slags Verdslighed og Banden. Og i Dag fører Tidehvervsbevægelsens Disciple samme Tale og delvis samme Liv, saa der er Studenter af den Bevægelse, som morer sig med at bande og prale af deres Synder. - Sandelig Sporene skræmmer." - Derfor "maa vi med Salmisten takke for Herrens Lovbud, at vi ikke skal fare vild. Hvor skærmede Guds naadige Budord mange af os i var Ungdom som barmhjertige, lysende Vejsten, der advarede os mod Moradset borte fra Vejen og kaldte os tilbage, naar vi var ved at synke i Dyndet, saa vi dog blev friet fra de Fald, som der bødes for i Hjem og Ægteskab."

Skulde Pastor G. B. virkelig i sin Ungdom have været saa nær ved at synke i Dyndet? Saa forstaar man jo bedre hans noget paafaldende Glæde over hans veloverstaaede Ungdomsliv. Personlig havde vi langt foretrukket at se ham nedsunket i det omtalte Dynd fremfor at træffe ham saa frelst og velbevaret, med en saa ustyrlig "Lyst til Herrens Lov", at han maa takke Gud, fordi han ikke er som visse andre. Thi man kan nok være tilbøjelig til at gøre Grin med ovenstaaende Bekendelse og Taksigelse og mene, at det dog er saa ubegavet og saa tykt lavet, at det ingen videre Skade kan gøre. Men som Tiderne er nu, da den simpleste Renlighedssans synes at mangle indenfor Kirken, vil det være en Misforstaaelse at tro noget saadant. Vi nødes derfor til at tale mere rent ud, end vi ellers vilde gøre, og sige, at ovenstaaende Ord i al deres Taabelighed giver Udtryk for en selv i kirkelige Kredse ikke helt almindelig Selvretfærdighed og dermed sammenhængende beskidt Tankegang. Den, som ikke kan se det, er enten meget naiv eller er selv inde paa samme Tankegang.

Vi slutter med et Ord af den i Danmark for Tiden højt ansete Karl Barth: "En Ethik, som mener at kende og at kunne opstille Guds Skaberbud, sætter sig paa Guds Trone, tilstopper og forgifter Kilderne og er for det kristelige Liv mere ødelæggende end alle Biografer og Danseboder tilsammen."

T. S.