Eversharp, Tidehverv, 1976, s.72.

Vistnok kalder ophidsede bedsteborgere den slags for "skandaløst", men også andre må det forekomme for dårligt, ja sølle, når forfatteren Ole Wivel i radioen søndag den 14.3. på et spørgsmål, om ikke også Solzjenitsyn repræsenterer en tradition i europæisk humanisme, kan svare (citeret efter hukommelsen): "ham kender jeg ikke nok til"! Hvis humanisme, om hvilken meget forskelligt kan siges, bl. a. skal betyde: respekt for mennesket, repræsenterer da ikke Solzjenitsyn netop denne tradition? Han som med en sjælden intensitet har påvist de totalitære ideologiers skånselsløse konsekvenser!

Det er ikke videre opløftende at høre direktøren for Gyldendal, en af de førende skønånder, i visse kredse anset som "kulturprofet", fremkomme med den slags undvigelsesmanøvrer og således røbe, at han - trods megen tale om ansvar i øst og vest, ja, for alle jordens skabninger - ikke har glemt de nære ting: ikke at fornærme de rigtige.

Thormod Sk. Andersen.