Af k.. Tidehverv, 2002, s.92-93.

"Kristelig Dagblad skriver vel ikke om andet end om livet og døden?" "Er der andet at skrive om?"

Sådan lyder en reklame for Kristelig Dagblad, men læseren af avisen vil vide, at den sandelig har andet at skrive om - præstesladder for eksempel.

Det viser avisens dækning af den såkaldte Stauning-sag, hvor et menighedsråd er trådt tilbage i protest mod præstens privatliv uden at ville konkretisere den sladder, der er baggrund for dette drastiske skridt.

Lige før påske skrev chefredaktør Erik Bjerager en leder om sagen, hvor han indledningsvis understregede, at rygter er den bedste gift, der kan lægges ud, hvis man vil genere et andet menneske. Men, men men. Det kunne jo være, der var noget om den snak, menighedsrådet udenfor referat har fodret journalisterne med. Hvorefter han selv på forblommet måde videregav sladderen og på den måde selv bidrog til at lægge gift ud mod præsten i Stauning.

Begrundelsen for denne infamitet var, at præstens privatliv "reelt hører til offentligheden", som det hed i lederen, og derfor burde "tågen få lov til at lette over Stauning". Tågen er her et andet ord for privatlivets fred, der skal lette, så offentligheden kan få lov at bore sin næse ned i præstens privatliv. Hver en privat sten skal åbenbart vendes, før chefredaktøren på Kristeligt Dagblad slipper interessen for denne pseudosag, må man konkludere.

Hermed var den redaktionelle bold givet op, og efter påske fulgte lange artikler, hvor det blev blotlagt, at menighedsrådet ikke engang vil stå ved den sladder, de selv har sat i omløb. Og at der derfor ikke er fugls føde på sagen og at menighedsrådets sag hører hjemme i kloakken. Men i modsætning til alle andre aviser, åbnede kristeligheden kloaklåget og lod det strømme ud med udokumenterede rygter. "Præst beskyldes for hustruvold" lød overskriften 3. april, og da ingen i menighedsrådet vil lægge navn til denne anklage, må subjektet for anklagen være Kristeligt Dagblad. Kristeligt Dagblad anklager præst for hustruvold, for de har hørt en, der sagde, at han vistnok havde hørt, at der var en, der havde sagt ... Og så videre.

Kristeligt Dagblad skriver sandelig om meget mere end om livet og døden - selv om vi må indrømme, at løgnagtig sladder selvfølgelig også er en del af livet. Men de fleste har den opfattelse, at det hører til i samme hjørne af livet som sivebrønde og kloakker. Og ligesom de færreste mennesker bryder sig om, at gaderne flyder med menneskelig afføring, er det en uskreven regel, at man lægger låg på sladder-kloakker og lader dem leve deres eget underjordiske liv langt fra det offentlige rum.

Denne regel følger man ikke på Kristeligt Dagblads chefredaktion. Her letter man gerne på låget til kloakken og lader dens indhold fylde siderne, hvis det er i en hellig sags tjeneste: at blotlægge præsters privatliv for offentlighedens nyfigne blik.

Der bliver meget at tage fat på med denne nye redaktionelle linje, for der er præster, privatliv og rygter nok til at fylde siderne i det kristeligste af alle dagblade.

k.