Kortere artikler i Tidehverv - Ordnet alfabetisk efter Forfatterne

Et anonymt brev i Lene Matthies-sagen

Af Niels Carl Lilleør, Tidehverv, 2007, nr. 10, december, s.209-210.

Efter et indlæg i Præsteforeningens Blad (13/7 2007) og en samtale med Kristeligt Dagblad kort tid efter, har jeg holdt en del foredrag om ”Præsternes retsforhold i den danske folkekirke.” Et emne som unægteligt har interesse – vejen rundt.

Samme emne har en brevskriver interesseret sig for bag fejhedens anonyme maske: ”Hold nu op, du dummer dig,” skrev vedkommende til mig den 12. oktober. Jeg er, med tilbagevirkende kraft, ikke ganske enig. Folkekirkens forhold ordnes som bekendt ved lovgivning på tinge efter en fri og åben debat ude i marken. Under navns nævnelse. Den debat har jeg deltaget i igennem snart halvtreds år. Aldrig anonymt, hvorfor jeg her fortsætter debatten ved at lade det anonyme brev offentliggøre til spot og spe …

Jeg vil først knytte et par bemærkninger til brevet, som følger til slut. Bortset fra anonymiteten, der i sig selv afslører en egen form for karakterbrist, tager brevskriveren fejl, når vedkommende skriver, at jeg kun kender Lene Matthies version af sagen. Den version kender jeg af gode grunde ikke, da en sådan ikke foreligger. Den kommer måske.

Jeg har holdt mig til den dokumentation Fønix har offentliggjort i sit januarnummer 2007. Her læser man, hvad ” version” angår, biskop Erik Norman Svendsens såkaldte ”Redegørelse” til kirkeministeriet, der også indeholder provst Kamstrup-Olesens problematiske indberetning.

Brevskriveren føjer endvidere til, at jeg bygger på ”fantasifulde historier”. Ingen, der har fulgt sagen ”på nært hold,” støtter Lene Matthies, hævder han.

Her tager brevskriveren fejl. Lene Matthies støttes af medarbejderrepræsentanten ved Christians kirken. I sin skrivelse, som er medtaget i Fønix-nummeret side 76, og som er sendt til Kirkeministeriet, giver medarbejdernes repræsentant Claus F. Christensen udtryk for, at han finder, at Lene Matthies er et ordentligt menneske og tilføjer : ”Jeg har kun positive erfaringer fra samarbejdet med Lene Matthies, som jeg finder imødekommende, tillidsfuld og professionel.” Den væsentligste del af præstens arbejde, gudstjenesten i sognet, afvikles altså tillidsfuldt og i et godt samarbejde.

Desuden støttes Lene Matthies indirekte af både politidirektøren og statsadvokaten. Ingen af dem har ønsket at rejse tyverisag for retten på grundlag af videoovervågningen i Stanleys Gård. Sagen holder ikke, det er øvrighedens vurdering. At provsten, på grundlag af videovervågningen, indberetter, at der er ”beviser” for, at tyveri er begået af præsten, og at biskoppen uden forbehold overtager dén ”bevisførelse”, er i strid med både provstens og biskoppens embedsførelse, decorum om man vil.

Den nedsatte kirkelige ”dekorumret” i Københavns bispegård skal kende sin begrænsning, ellers ender den i en katolsk kirkeret med ufejlbarlige og selvretfærdige gejstlige som små forvoksede overmennesker. Og med anonyme adjudanter på herrens mark i forlængelse af beluringstilbøjeligheden.

Præsteforeningen har i øvrigt tidligere skriftligt gjort klart, at skjulte kameraer inden for folkekirken ”er dybt krænkende og i strid med lovgivningen på området”. Præsteforeningen bør følge sin egen klare udtalelse op, inden det breder sig. Ellers må tillidsmændene til at tage affære ude i marken. Anfægtes præstens selvfølgelige retsstilling i sognet som en fri mand, og fristes han af duknakkethed, da anfægtes forkyndelsesfriheden. Hvad angår den ynkelige anonyme brevskriver, der så betænksomt advarer mig imod dumheden, vil han indgå i min ret store dumme-samling. Jeg har før modtaget tåbelige anonyme breve med højt hår og udsyn og meget store ord. Stærkere end politiet tillader, og et par gange har den anonyme i sin tankeløse tåbelighed lagt ret klare spor ud. En skærpet opmærksomhed kan her rettes mod følgende afskedssalut i det anonyme brev. Der står såmænd :”Forleden var vi samlede til konvent, og alle var enige om, at du altid har været en landsbytosse – nogle få havde hørt om dine meritter på Vesterbro, andre kendte dine år på Fyn, det er ikke noget, du kan bruge i dit cv!!”

En nærtstående konventsformand i området bør tilrettevise sine folk og forklare uden omsvøb, at her til lands lægger vi navn til. Og næste gang biskoppen møder sine præster, bør han gøre dem klart, at en ordineret præst i et luthersk sognekald skal fægte med åben pande. Den, der anbringer sig selv i mørkets muddergrøft, er ikke ganske førlig. Og trækker man et helt præstekonvent med i sit eget mudderbad, kan der opstå tjenstlige problemer. Tjenstligt er en navnløs præst på glatis og alt for genkendelig som typen, der kun forstår sig på skubbe skyld og ansvar fra sig. Her er vi ved et dekorumproblem, der kræver behandling.

Ytringsfriheden skal bruges. Det er fordringen, hvor et kristent menneskes frihed forkyndes i Guds navn. Et stift har problemer, hvor ikke alene én præst, men et helt konvent, ifølge den anonyme præst, hengiver sig til sladder og anonymitet. Det er ikke et dansk præstekonvent værdigt. Jeg skal gerne give møde og i fuld offentlighed forelægge min sag klart og tydeligt – til modsigelse og eftertanke.

Selvom jeg ikke er ganske enig med biskop Erik Norman Svendsen i visse anliggender, er vi formodentlig enige om, at anonymitetens falske og lumske nedslag skal vises bort fra sogn og samfund.

Niels Carl Lilleør

*

Det anonyme brev.
Lilleør. Den 12.oktober 2007.

Nu må det da snart være slut med al din ophidselse, som er helt ude af proportioner. Og jeg tror også, at Lene vil have det bedst med, at der ikke hele tiden bliver rodet op i hendes sag. Hun slap meget billigt ud af det hele, og det bedste ville være, om der nu snart blev ro. For det er helt tydeligt, at du ikke aner, hvad det hele drejer sig om. Det er årelang, årelang! belastning for menighedsråd, kolleger og medarbejdere, at skulle omgås en præst som Lene. Det med tyverierne er såmænd kun en perifer del af det hele. Det var efter råd fra politiet, at overvågningskameraet blev sat op.

Alle andre, biskop, provst, menighedsråd og ansatte har været underlagt tavshedspligt, og derfor er alle ting ikke kommet frem. Den eneste der ikke har haft denne begrænsning er Lene.

Lilleør, du aner ikke, hvad du taler om! Det er tydeligt!

Det er sigende, at ingen af dem der har fulgt forløbet i sognet og provstiet hele vejen igennem, er trådt frem og har støttet Lene. Ingen! Men alle jer, der selvfølgelig kun har fået Lenes version, er nu så kloge på det hele.

Lene er bedst tjent med at sagen glemmes. Hvis den blev rullet op i sin fulde udstrækning og gjort offentlig, så ville Lene virkelig stå med et forklaringsproblem og alle I åh så kollegiale ”støtter” ville være til grin. Forleden var vi samlede til konvent, og alle var enige om, at du altid har været en landsbytosse – nogle få havde hørt om dine meritter på Vesterbro, andre kendte dine år på Fyn, det er ikke noget, du kan bruge i dit cv!!

Hold nu op, du dummer dig!