Julius Johannes Horstmann (1915-1999) blev student i Viborg i 1933 og teologisk kandidat i 1942. Året efter, i 1943, blev han ordineret og ansat som hjælpepræst i Hjørring, og i 1946 blev han kaldskapellan ved Sankt Peders Kirke i Randers. I 1964 kom han som residerende kapellan til Esajas Kirken i København, hvor han blev indtil pensionen 1985.

Ved siden af sit præsteembede var han i årene 1969-74 og igen 1988-89 ansat som lektor i systematisk teologi ved Københavns Universitet.

I efteråret 1988 holdt Johannes Horstmann på Københavns Universitet en forelæsningsrække under overskriften: »Et grundrids af den kirkelige dogmatik«. Det blev til i alt 29 forelæsninger i løbet af dette efterårssemester, og det er manuskriptet fra disse forelæsninger, som hermed udgives.

Om titlen skrev Horstmann: »Ordet kirkelig betyder ikke, at jeg agter at tale en traditionalistisk dogmatiks sag, og at jeg ser alle ulykker som stammende fra en kritisk holdning over for skrift og trosbekendelse ... Men ordet kirkelig skal holde dogmatikken fast ved det, som er dens og den øvrige teologis anliggende, nemlig at arbejde på, at dét Evangelium på ny kan forkyndes rent og purt, som alene er i stand til at skabe og opholde kirken, og det af mennesker, der uden ophør må sige til dette Evangelium: »Doce me, undervis mig!««

»Jeg vil her nævne en anden hovedskikkelse i Tidehvervs senere periode, Johannes Horstmann, der blev K. Olesen Larsens efterfølger som præst ved Esajas kirke på Østerbro i København. Hans flid var formidabel og kan konstateres i Tidehvervs spalter, hvor man også kan konstatere hans teologiske format og dogmatiske indsigt og overblik ... det karakteristiske er, at det er denne teolog, som mange ville kalde verdensfjern, der satte sin samtid på plads og gennemskuede dens forløb« (Søren Krarup i »Historien om Tidehverv«, Tidehvervs Forlag, 2007).

Tidehvervs Forlag
www.tidehverv.dk
ISBN: 978-87-980509-5-7