Gry

Tidehverv, 1926, s.15-16.

Gry.
Koppels Forlag har genoptaget det gamle "Frem"s Idé, som Gyldendal i sin Letsindighed kasserede. Nu bringes atter i ugentlige Hefter "netop det populær-videnskabelige Bibliothek … som vort Slægtled hidtil har savnet." Redaktionen er ledende Mænd fra Studentersamfundet og Socialdemokraten.

Indholdet er - selvfølgelig - Naturhistorie, Kulturhistorie og Teknik. - Lauriens Kunsthistorie skal jo nok trække; alligevel bliver den bugseret frem ved Hjælp af Emil Hannovers Ros: "saa aandfuld og ejendommelig personlig, saa respektstridig … " - Hartvig Frisch vil i en stor Bog for Folket fremstille Sammenhængen i Europas Kulturhistorie, "idet den overalt tager Folket - den brede Masse - med ind i Fremstillingen". Den indledes med et Billede i den rigtige populærvidenskabelige Film-Stil: kravlende Hulemenneske og Mammuther. Som en Mundsmag af Texten anføres: "Hvad er Kultur? … Nogle vil mene, at Kultur betyder den polerede Overflade i Modsætning til den oprindelige Natur; andre vil hævde, at Kulturen betegner en indre Egenskab ved Racen, Standen eller Individet, og atter andre forstaar ved Kultur selve Fremskridtet … Der er ogsaa skrevet mange dybsindige Værker om Udviklingens Love og Verdenskulturernes Vækst og Forfald … Herimod vil dette Værk sætte en meget lettere og simplere Opfattelse … Kultur er Vaner taget i den aller simpleste Forstand." Ved Kolumbus' Æg! At vi ikke har set det før. Til Lykke Dranker! Intet menneskeligt er os fremmed. Kultur er Vaner - det er jo saa sandt, saa sandt. Det er lige saa forløsende, som da vi grublede over det gamle Spørgsmaal: "Hvad er Livet" - og saa læste i Fr. Weis's store Bog: Livet er et Stofskifte af Æggehvideforbindelser. Det er jo saa sandt - saa endeløst ligegyldigt sandt.

Kan man da slet ikke høre, hvor Kulturen, hvor Livet kluklér, idet de udleverer sig selv - Hud og Haar - til disse gravalvorlige Forskere og glade Folkeoplysere; - mærker de da slet ikke, at Livet driver Gæk med dem? Der er da intet paa Jorden saa naivt som naturalistisk Videnskab i dens store, samlende Øjeblikke.

- Lærerstanden er specielt udset til at bære Lyset ud, og samle Abonnenter. "De vil straks forstaa, af hvor mægtig en Betydning det vil være for hele vort Lands Ungdom." "Som Vederlag kan vi tilbyde Dem forskellige Fordele."

- Omslagsbilledet er en noget sort Mand, fra hvem der udgaar meget Lys og megen Forfærdelse over al Jordens Dyr. Han svæver; underligt nok. Mon det kan vare ret længe. For det er jo det bare Kød.

Af G. B.

"Frem.".
For ikke at synes partiske, skal vi notere, at ogsaa det Gyldendalske Frem lægger ud paany. Utvivlsomt vil det bringe adskillig Viden af Værdi. Men Lanceringen!
Det ældste "Frem" havde ingen Konkurrenter - og behøvede kun et Slagord som Reklame: Kundskab er Magt.

Det nye Frem skulde overbyde det gamle - og forærede hver af sine Abonnenter flere kaliforniske Kæmpefyrre, i en lille Konvolut. Mon de gik "søværts"?

Det nyeste "Frem" har skrap Konkurrence - og forærer 10 Bind Drachmann til hver, og mangfoldige Udenlandsrejser til de heldige blandt dem, der har gjort et "Aandsarbejde". Endvidere er det gamle, økonomisk særdeles værdifulde Slagord "Kundskab er Magt" nu blevet suppleret med to nye af stor psykologisk Interesse: Viden er Dannelse (!), og: Har De Raad til at lade andre distancere Dem?

Navnlig dette sidste - henvendt til den Enkelte, og tilstillet de 100.000 - er et uforligneligt Stykke Boghandel.

Af G. B.

Hvid og sort Religion, eller stribet.
Det er bekendt, at den hvide "kristne" Befolkning i Sydafrika ofte er forbavsende kynisk. Til Gengæld synes den sorte kristne ofte forbavsende naiv.

Et sydafrikansk Blad, Daily Mail i Johannesburg, indeholdt en Artikel, der gav Udtryk for den kendte - og rigtige - Tanke, at dersom Islam vinder Indgang blandt de sorte i den sydafrikanske Union, vil de som Fugle slippe de hvide ud af Hænderne. Det er derfor de hvides paatrængende og uafviselige Pligt, siger Daily Mail, at blive Forkyndere af Evangeliet; thi denne Forkyndelse vil være til Fordel ikke blot for Missionærerne selv, men ogsaa for alle de hvide i Sydafrika.

Saa langt det sydafrikanske Blad (citeret - med et Par angivne Mellemled - i Dansk Missionsblad).

- Og "Kristeligt Dagblad" havde nylig en Samtale med Negeren Mr. Yergan, Generalsekretær i Sydafrika. Vi gengiver her en Del af hans interessante Udtalelser: "Tre Fjerdele af den indfødte Befolkning er stadig Hedninger, hvilket vil sige, at de lever uden den formildende og opløftende Indflydelse, som Opdragelse (d. v. s. education), forbedret Hjemmeliv og Arbejdsmetoder skaber. Missionærerne gør alt, hvad de kan; men Midlerne er smaa og Nøden blandt de Indfødte stor, saa før hele den europæiske Befolkning faar Øjnene op for, at det er til deres egen Fordel, at Fremskridt bliver muliggjort blandt Afrikanerne, maa det jo gaa langsomt. Imidlertid synes det nu, at alle Parter" (d.e.: de der vil holde Afrikanerne nede; de der, om end med Ængstelighed, vil give dem en Chance; og de, der vil søge at forsone europæisk Civilisation og indfødt Tradition) "bliver mere og mere enige om, at Kirken skal blive sat i Stand til i videst muligt Omfang at kunne naa frem med den religiøse Indflydelse, og den Tid er næppe fjern, da Regeringen vil yde Missionen sin fulde Støtte. Mange Mennesker ser alligevel Fremtiden i Møde med Mismod; men jeg er overbevist om, at det Samarbejde, der nu er ved at komme i Stand, vil gøre en fuld og snarlig Forstaaelse mellem de to Racer mulig, og at hele den indfødte Befolkning ad Aare vil blive vunden for Kristendom og Civilisation.

Saa langt Mr. Yergan eller Kristeligt Dagblad.

- Man forstaar, om Negrene i Sydafrika er noget i Tvivl om, hvilken af de to Religioner, de skal vælge, Europæernes eller Arabernes.

Alt vel overvejet tror jeg virkelig at jeg foretrak Islam - eller beholdt min gamle Fetisj.

Af G. B.

"Omkring" Karl Barth.
To Artikler i "Kirke og Folk" af Pastor H. Wellejus bevæger sig i forsigtige Vendinger og passende Afstand "omkring" Karl Barth - uden dog at naa hen til ham. At Barths Navn beroligende kan bruges til at rubricere hjemlige Foreteelser, som forklares og udtømmes for alt virkeligt Indhold ved Betegnelsen: "Barthianere", det vidste vi. At han ogsaa kan tages til Indtægt for Ortodoksien, ser vi i en Artikel af Dr. A. Th. Jørgensen i "Kirkeligt Landsforbunds Blad". Nu er han endog - støttet paa Udtalelser i et Brev fra ham selv (i "Kirke og Folk") - blevet "kirkelig" - til Fryd og Glæde for "Berlingske Tidende"s Kirkeside. Til Barths Undskyldning maa dog fremføres, at han lykkeligvis kun kan have meget svage Forestillinger om, hvilken Sum af Selvtilfredshed og Indelukkethed Ordet "kirkelig" for Tiden kan dække over paa Dansk.

Af T. S.

Vi klarer den nok!
I en Anmeldelse i Teol. Tidsskrift (VII, 47-48) hedder det: "I det Hele ser Scheel ikke lyst paa Lutherdommens Fremtid. Sverige kan ikke for anden Gang redde Wittenbergreformationen, siger han. Deri har han maaske nok Ret, men han undervurderer dog det samlede Nordens Betydning; Kombinationen Finland-Sverige-Norge-Danmark, der jo dog, trods mange og store indbyrdes Forskelle, Aar for Aar bliver stærkere i fælleskirkelig Henseende, er ved at blive en luthersk Stormagt. Men hvad Scheel utvivlsomt ogsaa selv snart vil iagttage, er den amerikanske Lutherdom. Den store amerikanske Sammenslutning National Lutheran Council skal nok give Lutherdommen nye Chancer, ikke mindst fordi den har aabnet saa kraftig en Vekselvirkning med Europas lutherske Kirker."

- - Stakkels Luther, det saa sandelig heller ikke lyst ud for ham, og han havde endda kun Sandheden, Ordet at stole paa. Vi har da heldigvis baade det samlede Norden og Amerika.

Af N. O. J.