Ny-grundtvigianisme

Eversharp Tidehverv, 1984, s.40.

Ny-grundtvigianisme
Danske Kirketidendes meget ny-grundtvigske redaktør Lars Holm har lagt mærke til, at der med den nye årgang er sket et par ændringer i Tidehvervs redaktion og udgiverkreds, og i en meget vittig kommentar - grødomslag og våde klude - afventer han virkningerne. Han konstaterer, at Tidehverv hævder at have en opgave, som ingen andre kan tage op. Og han konstaterer videre, at Tidehvervs opgave bestemmes som forkyndelsen af, "hvad det er at være menneske: en fordret og dermed ansvarlig skabning i solidaritet med næsten".

Og så gør ny-grundtvigianeren Lars Holm sig lystig over, at denne opgave kan ingen andre tage op...
Men Lars Holm ville ikke være ny-grundtvigianer, hvis han ikke i samme nummer af Danske Kirketidende demonstrerer, hvorfor han i hvert fald ikke kan. På bladets lederplads skriver han om det TV-Byting, der drøftede folke-kirkens forhold til fredsbevægelserne, og har her nogle kritiske bemærkninger om Knud Møllers valg af professor Bent Jensen som vidne. Meningen med dette valg står ikke Lars Holm ganske klart. "Det kunne nemlig være for at få sagt, at kristendom og kommunistisk ideologi er hinandens modsætninger. Hvis det er tilfældet, så gør Knud Møller kristendommen selv til ideologi og dermed til en politisk størrelse". (Dansk Kirketidende nr.4, 1984).

Ja, så er vi atter i ny-grundtvigianismens vanlige verdensbillede af både-og, ja og nej. Her må intet være alvor. Her må der for ingen pris trædes i karakter. Og til at bevare sin nygrundtvigske status af uforpligtet snaksomhed kan Lars Holm bruge den totale politiserings påstand om, at alt er politik. Sådan forstår denne løgstrupske grundtvigianisme folkeliv og politik. Det giver sig da af sig selv, at den intet forstår af, hvad kristendom er - "en fordret og dermed ansvarlig skabning i solidaritet med næsten". For Lars Holm er en ideologi bare et harmløst legedyr. Ny-grundtvigianerne klør pludrende og småsnakkende ideologierne bag øret og aner fred og ingen fare. Et tomt og udflydende univers. Uden fordring, uden alvor og derfor uden virkelighed. Ideologiens djævelskab gjort til en gemytlig gyngehest, som grundtvigianerne professionelt muntert tager sig en ridetur på.

"Vær piat - og du skal se, alle vanskeligheder forsvinde!"

sk.