Konfirmandundervisning i 80'erne

Eversharp, Tidehverv, 1983, s.68.

Konfirmandundervisning i 80'erne
To nydelige, smilende præster, Ulla Sandbæk og Elisabeth Uldall, har fremstillet "80'ernes konfirmandmateriale", meddeler Haases Forlag, som tilsender alle interesserede en reklametryksag, på hvis forside de to forfattere smiler nydeligt til læserne. Det hele har titlen "I virkeligheden", og "hensigten er at lade de unge opleve muligheder i samværet med andre, at give dem indsigt i menneskers - og dermed i Guds - muligheder, således at de oplever den religiøse dimension som en integreret del af den sammenhæng, de selv står i".

Præster, som er hårdt plaget af alskens tryksager, kan uden vanskelighed finde ud af at lade også denne forsvinde i papirkurven - men mens man kaster et afskedsblik på de to elskværdige ansigter, spørger man sig selv, hvorfor de dog forfalder til at tænke og arbejde i så poppede baner. Der er sikkert ingen mangel på god og ærlig vilje. De vil utvivlsomt gerne lave en lødig konfirmandundervisning. Og så ender de med at ville "lade de unge opleve mulighederne i samværet med andre, at give dem indsigt(!) i menneskers - og dermed i Guds(!) -muligheder" - en gang pop, som råber én i møde fra al anden humanistisk pædagogik, og som ikke blot er noget ugudelig snak, men som også er et udtryk for teologisk og intellektuel underlødighed. Hvorfor dog sætte sig sine mål så lavt? Hvorfor blot snakke den pædagogik efter munden, hvis sammenbrud vi i stadigt stigende grad oplever just i 80'erne, hvor de arme unger formelig skriger efter at møde noget andet end sig selv og deres egne "oplevelser" og "muligheder" - udfordringer, fordringer, virkelighed?

Der er endnu en gang grund til at glæde sig over, at der findes både en bibel og en salmebog i konfirmandstuen.

sk.

Luther og forskningen
"Luther-forskningen i dag anlægger i stedet for en biografisk betragtningsmåde en socialhistorisk og bestræber sig på at se Luther i forhold til tidens fyrster, bønder m.v., siger Leif Grane." (Flensborg Avis 8. april).

Ja, den forskning, den forskning. Ingen djævel kan følge med den. At læse Luther for at se, hvad Luther siger, er slet ikke nok for forskningen. Den er anderledes smidig og fleksibel og registrerer hvert vindpust i tiden. I dag skal Luther ses i "socialhistorisk" belysning og udlægges i henseende til samfundsforholdene. Jvf. Engels, Ernst Bloch m.fl. Og så er det forskningen uvedkommende, at Luther selv afviste denne tankegang med lidenskab.

Leif Grane udsender til efteråret på Gads forlag en ny Lutherbog, som omhandler manden og hans værk. Den skal afløse en 15 år gammel Luther-afhandling, "som i dag forekommer mig for eksistentialistisk, fordi den naturligvis bærer præg af sin tid".

Os andre uvidenskabelige forekom det væsentligere, om den bar præg af Luther. Umiddelbart må det synes vigtigere, at Leif Grane forholder sig mere til Luthers forkyndelse og gerning end til nutidens skiftende moder. Rent ud sagt synes vi, det må være forbandet svært for Leif Grane at være Leif Grane, når han på denne måde skal lade sit forhold til Luther bestemme af omgivelsernes sidste signaler.

Men vi er jo heller ikke forskere.

sk.