"Præster uden Ansigt"

Eversharp, Tidehverv, 1930, s.16.

Ved Tage Schack

"Præster uden Ansigt"
Nu maa man ikke tro, at der kommer noget uartigt; for det gør der ikke. Det er Biskop Rud, der har sagt, at der er adskillige Menigheder, som nu fortrækker Præster, som "Hjørnetænderne var brækket af", og "Kristeligt Dagblad" finder denne Lignelse "baade frisk og rammende"; thi det har opdaget, at "Præster med skarpskaaret Profil og udpræget Standpunkt" staar lavt i Kurs. - Vi beundrer det Mod, Biskoppen neutrale Kirkelighed, og vi er glade for, at vi kan sige: "Det sagde I, Herre Konge, og ikke jeg!" Men vi venter med Spænding mere fra samme Tønde. I Ventetiden kan vi opmuntre hinanden med et Par Linier af gamle Grundtvig:

"Thi Skinnet af Freden, trods al mulig splid,
er en Perle i denne bevægede Tid".

Et forsinket Interview med Luther i Anledning af Kirkedebatten:
"Evangeliets Prædiken er ikke som en evig værende og blivende Lære, men den er som en drivende Plaskregn, der fører videre. Hvad den træffer, det træffer den; hvad den gaar forbi, det gaar den forbi; og den komme ikke heller tilbage eller bliver staaende, men Solen og Varmen kommer bagefter og slikker den op. Dette viser ogsaa Erfaringen, at Evangeliet ikke forbliver purt og rent paa noget Sted i Verden i over én menneskealder; men saa længe de har været, som har bragt det frem, er det blevet staaende og har tiltaget, men naar disse var borte, saa var Lyset ogsaa borte; og Partiaand og falske Lærere er snart fulgt efter. - Kære Bødre! Køb, medens Markedet varer! Saml ind, medens det er Solskin og godt Vejr. Brug Guds Naade og Ord, medens det er til Stede. Det har været hos Jøderne; men borte er borte, de har nu intet. Paulus bragte det til Lille-Asien, men borte er borte, nu har de Tyrken. Rom og Italien har ogsaa haft det; borte er borte, nu har de Paven. Og I Protestanter skal ikke bilde jer ind, at I skal besidde det evindelig, thi Utaknemlighed og Foragt for det vil ikke lade det blive der bestandig".