I historien - og ikke over historien

Af Monica Papazu, Tidehverv, 2001, s.100.

Ole Brehm Jensens artikel med titlen "Afsluttende spørgsmål til Monica Papazu" (april 2001) viser endnu en gang den forskel, der forbliver imellem os, i opfattelsen af den historiske fortælling, som Ole Brehm Jensen forstår som et udtryk for "selvkærlighed" og "selvretfærdighed". Af denne grund - mener han - skal den altid læses med synden som fortegn og afmytologiseres ved en tilbagevenden til de rene fakta.

Denne opfattelse kan godt tage sig ud som en radikal forkyndelse, men den beror i mine øjne på en misforståelse. Der er ingen grund til at undtage en faktahistoriografi fra syndens kategori, fra den selvhævdelse, der er karakteristisk for mennesket, der vil hævde sit ene standpunkt i modsætning til den fælles nedarvede historieforståelse, og bringe sig selv ud af sit vilkår, som er selve sin historiske eksistens i et konkret historisk fællesskab.

I virkeligheden behøver den historiske fortælling ikke nogen ekstra markering af menneskets synd. Den taler åbenlyst om den. Den historiske fortælling, sådan som vi kender den hos de kristne folk i Europa, er et udtryk for det at leve sin historie i Evangeliets lys. Den indeholder en forkyndelse - en forkyndelse i situationen. Ofte er den en fortælling om synd, smerte og død, i håbet på Opstandelsen. (Kosovo-fortællingen er af denne kategori.)

Syndsbevidstheden, som Ole Brehm Jensen finder fraværende hos serberne, der ikke kunne opgive Kosovo (den har aldrig været fraværende i Kosovobiskoppens prædikener og offentlige taler og breve!), fritager ikke mennesket for den tragiske forpligtelse til at kæmpe for sit fællesskabs overlevelse. Ikke en selvhævdelses- eller selvretfærdighedskrig, men en "forsvarskrig", som Chesterton med rette betegnede som "den eneste krig, der kan forsvares".

Var dette forsvar nødvendigt? Ja! I sit aprilnummer bringer Dansk Folkeblad (Dansk Folke-partis publikation) den foreløbige liste over 27 kirker og klostre fra Middelalderen, som er blevet ødelagt af albanerne (UCK) siden den 13. juni 1999. (Hertil kommer 53 kirker af nyere årgang.)

Hermed takker jeg Ole Brehm Jensen for denne diskussion, som har givet os begge mulighed for i dialogform at uddybe nogle af vore tanker.