Nedlæg Mellemkirken!

Af NCL., Tidehverv, 1993, s.93.

"Udvalget mener at en ny struktur for det mellemkirkelige arbejde bør afprøves i praksis i en forsøgsperiode på 5 år - om muligt regnet fra den 1. april 1989"

Den "nye struktur", som det kirkeministerielle udvalg i sin visdom fandt frem til, var den, at Det Mellemkirkelige Råds arbejde nu skulle betales via kirkeskatten. Indtil 1989 havde man levet af indsamlede midler, så godt som.

Men som pastor Johannes Langhoff så rigtigt beretter, folk vil ikke længere spytte i bøssen, det private initiativ halter. Og konsekvensen heraf var jo så den jordiske, at man lukkede butikken.

Men nej. Nu talte mellemkirkens talsmænd om den mellemkirkelige nødvendighed: Vi, der formidler forholdet til andre kirkesamfund. Og man fik de sædvanlige ideologiske slogans at putte i munden på sig selv og andre: "Vær dig selv, men ikke dig selv nok". Det blev et af Britta Schall Holbergs storslåede argumenter, thi således havde en norsk digter engang fået det sagt. Sådant lyrisk kling-klang lader sig høre. Også på dansk.

Og de præster, der vælger at passe deres sogne og som iøvrigt på egen hånd arbejder "mellemkirkeligt" - hvem har ikke i sin vennekreds en brav katolik eller en hæderlig baptist - betegnes fra nu af i den offentlige polemik som sogneromantikere og indadvendte gadekærsnostalgikere.

Så er den på plads, og så vedtager det progressive og moderne folketing en ny lov, der er så gammeldags i sit afsæt som tankegangen bag den katolske kirkestruktur i Rom. Det drejer sig om "at strukturere" en pæn og fin og - tilsyneladende - folkelig model. Derpå kan man i demokratiets navn tage folket ved næsen og lade dem betale for resten. For det nye arrangement bærer demokratiets glorie.

Det er denne nye struktur, der "bør afprøves i praksis", som skrevet står. Og nu er prøvetiden snart forbi, hvorfor det ligger lige for at fremsætte følgende forslag: Nedlæg Mellemkirken!