En dom i USA

Af sk., Tidehverv, 1995, s.191.

Er det et retssamfund?

Frifindelsen af den amerikanske sportsstjerne O. J. Simpson peger endnu en gang på det multietniske samfunds skræmmende realitet. Vi udtaler os ikke om selve dommen. Den er vi ude af stand til at anfægte. Men begivenhederne omkring den afslører, at lov og ret faktisk ikke er en mulighed, hvor samfundet befinder sig i en reel borgerkrigstilstand på grund af etniske modsætningsforhold i befolkningen.

Et land, hvor hudfarven bestemmer bedømmelsen. Et land, hvor en domfældelse af en sort anklaget på forhånd er stemplet som "racisme" og vil skabe krig i gaderne. Et land, hvor sandheden er blevet sorteper, fordi de bristefærdige spændinger mellem forskellige befolkningsgrupper gør alt andet end taktiske og politiske hensyn irrelevant.

Et land, hvor man ikke turde dømme O. J. Simpson skyldig.

Sådan er virkeligheden i del multi-etniske USA. Det er denne virkelighed, vi i Danmark er ved at nærme os.