Den stadige Strid

Af Karl Robert Adamsen, Tidehverv, februar, 1928, s.23-24.

I "Kristeligt Dagblad" for 20. Januar 1928 findes et Stykke med Overskrift: Sæt de unge i Skat. Det indeholder en stærk Opfordring til Familiefædre om at sørge for, at de Døtre og Sønner, der hjælper til i Hjemmet og som Vederlag faar Ophold og vel som Regel noget mere -, bliver sat i Skat ved selv at forlange en Selvangivelsesblanket, hvis denne ikke er blevet tilsendt.

Er det for at opfordre de troende til at være et Lys i Verden ogsaa paa denne Maade (ved hensynsløs Ærlighed paa dette vanskelige og noget ømfindtlige Omraade)? Ak nej, det er kun de unge Mennesker, der fylder 25 Aar inden 15. Marts 1929, der saaledes skal lade deres Lys skinne for Menneskene, og ikke for at være ærlige, nej, for at sikre sig Valgret til det kommunale Valg 1929. Efter K. D.s Mening er der i København "Tusinder af unge Mennesker, som opfylder alle andre Krav for at faa Valgret, men som ikke opnaar denne Ret, fordi de svigter Skatteydelsen"'. Men hvorfor er Bladet dog saa bekymret for unge Menneskers Valgret, in casu forhaabentlig unge troende Menneskers Valgret? Er det fordi Kr. D.s "kristelige Etik" paabyder en vis Deltagelse i det offentlige Liv? Nej, det er fordi det er en af Vejene til paany at sikre et borgerligt Flertal i Københavns Styrelse.

I Sandhed! Der skal undertiden stærke Motiver til for at gøre sin Pligt, især for at opfylde en saa sur Pligt som at betale Skat, naar man ellers nemt kan løbe fra det. Vi maa jo haabe, det hjælper med denne Opfordring. Lidt indre Kamp bliver der nok - det er vel forøvrigt det, man kalder Striden mellem Kød og Aand.