Af Agnete Raahauge, Tidehverv, 2013, nr.8-9, s.174.
Torsdag den 12.september afsluttede formand Hans Gammeltoft- Hansen sin landsturne med struktur- debat-udvalget i Haderslev. Her som på debatmødet på Fyn - beskrevet af Henrik Gade Jensen og Jessica Gress-Wright i Kristeligt Dagblad den 10.september - havde Gammeltoft-Hansens præsentation af udvalgets arbejde og baggrunden for det tydelig slagside til fordel for et kirkeråd.
Formålet med et evt. kirkeråd er at fravriste kirkeministeren hans enevældige magt over folkekirkens indre anliggender og lade kirken selv have indflydelse, fastslog han. På spørgsmålet om kirkeministeren da ikke i praksis ofte havde været nødt til at rette sig efter en sædvane for hensyntagen til folkekirkens tradition, svarede formanden, at dette kun var sket på grund af ministrenes skønsomhed, og en sådan skulle man ikke påregne fremover, hvor færre og færre yngre politikere havde et forhold til folkekirken.
Men på et andet spørgsmål, om hvad der ville ske, hvis et kirkeråd blev så glad for egne visioner for folkekirkelige nyskabelser, at det dikterede forhold i folkekirken, som var i uoverensstemmelse med dens bekendelsesgrundlag, svarede Gammeltoft-Hansen, at den situation næppe ville opstå. Dertil ville kirkerådsmedlemmerne være for bundne af traditionen.
Sædvanen, som ikke kan binde en enkelt minister, kan altså ikke andet end binde et helt kirkeråd, hvor hvert enkelt medlem ellers har den for rygraden så farlige mulighed at skyde skylden på sidemanden, når tidsånden vandt over traditionsbevidstheden.
Gammeltoft-Hansen er enten meget naiv eller meget forhippet på at lave om på folkekirken - eller begge dele.