Af Gustav Brøndsted. Tidehverv, 1955, s.95-96. (Holger C. Dahl: Kristendom og Psykologi (119 S., Kr. 7,75); K. C. Holm: Kristendom og Humanisme (65 S., Kr. 4,75); Paul Holt: Kristendom og Kultur (62 S., Kr. 4,75)).

Folkekirkeligt Oplysningsforbund har paa Nyt Nordisk Forlag paabegyndt nogle Serier Skrifter beregnet paa Studiekredse (med ca. 10 Sammenkomster for hvert Skrift). 1. Serie foreligger nu med tre Bøger:

Holger C. Dahl: Kristendom og Psykologi (119 S., Kr. 7,75)

K. C. Holm: Kristendom og Humanisme (65 S., Kr. 4,75)

Paul Holt: Kristendom og Kultur (62 S., Kr. 4,75)

Hovedtanken i Holger Dahls Bog er, at hverken Theologien eller Sjælesorgen kan undvære Psykologien, der arbejder paa at klarlægge Menneskets Opbygning, ogsaa moralsk og religiøst. Evangeliets Sigte er et ganske andet - det taler om Menneskets Forhold over for Gud - men den bibelske Tale vil ofte blive stillet i et klarere Lys, mener Forfatteren, naar vi læser den med Psykologiens og Psykoterapiens Erfaringer in mente. - Gennemgangen af Stoffet (historisk og principielt) er overskuelig og klar, en hel Del letlæselig Litteratur er draget ind i Tekst og i Tillæg. Men netop fordi Bogen Gang efter Gang giver Udtryk for, at eet er Psykologi, thi det er Naturvidenskab (ogsaa "Dybdepsykologi" og "fortrængte Komplekser" og deres Overvindelse ved at "acceptere" sine Drifter), et andet er Evangeliet, der siger Synd og Skyld og Naade, - netop derfor forbløffes man over den Ro og Tryghed, hvormed det hævdes, at Psykologien og "Theologien" (theoretisk og praktisk Sjælesorg) supplerer hinanden i Arbejdet paa at "hjælpe Mennesker". Man maa virkelig haabe, at en og anden i en eventuel Studiekreds vil komme med saa ubehagelige Spørgsmaal, at Harmonien gaar fløjten og Brodden i hele Sagen kommer anderledes klart frem.

K. C. Holms lille Bog er langt den bedste af de tre. Det beror meget paa, at "Humanismen"s Fremtrædeformer i de historiske Oversigter fra Sokrates' Dage til vore, er skildret som Typer, en Gruppe af Livssyn med vidt forskellig Livsholdning; men endnu mere beror det paa, at Grundforholdet mellem Humanisme og Kristendom er fastholdt: For Humanismen er Mennesket overladt til sig selv, Jorden tilhører Mennesket, Mennesket har sin Værdi i sig selv, er "alle Tings fulde Maal", Historien er Udvikling og Menneskeidéen dens Sigte, i Menneskets Haand; for Kristendommen er Mennesket ikke overladt til sig selv, hvert Slægtled og hvert enkelt Menneske i dette er Historiens Hensigt og Maal, fordi det er til "for Guds Æres Skyld", uanset Historiens eventuelt katastrofale Forløb. - Mennesket som Grundled eller Gud som Grundled.

Paul Holts Bog behandler paa en alt for omtrentlig Maade et alt for krævende Emne. Naturligvis er der gjort Forskel paa Kulturens Sigte og Evangeliets Sigte; men det er ikke nok at begrunde vort Pligtforhold til baade den materielle og den civilisatoriske Kultur (Augustin osv. i Middelalderen, Calvin osv. i vore Dage) med det evangeliske, at "vi skylder os til hinanden". Hvis dette nemlig blot betyder, at vi ikke skal "gaa ud af Verden", men leve det Liv, der er hver enkelt Tidsalder og hvert enkelt Menneske givet, ja, saa er det sandt. Men naar "et nyt levende Fællesskab" (det kristne) skal være Middel for "en frugtbar udvikling ud i fremtiden", saa vil der uvægerlig blive Tale om en "Kultursynthese" - og saa er det lige meget, om man tænker sig en augustinsk Guds-Stat, der fører til Pavekirken; eller et calvinsk gammeltestamentligt Kultursyn, der fører til en anden Art Storkirke; eller en "social Kristendom", hvis Opgaver er Samfundsproblemerne og stilles af Samfundsforholdene og "Udviklingen" - - det betyder dog alt sammen Evangeliets Sæcularisering. Kultur og Evangelium er "defineret", Spørgsmaalet er op stillet - men opløst igen.