Af Claus Rasmussen, Tidehverv, nr. 1, januar, 2008, s.14-15.

”What passes as standard American history is really Yankee history written by New Englanders or their puppets to glorify Yankee heroes and ideals”.

*

De fleste fremstillinger om den amerikanske borgerkrig fremhæver unionens, altså nordstaternes, fortjenester, idet motivet for krigen syntes at have været den ideelle tanke om at afskaffe slaveriet i sydstaterne, der angiveligt overvejende var befolket af onde mennesker, som ikke foretog sig meget andet end at plage deres slaver. Sådan har vi vist alle fået historien fortalt, og den synes at falde i tråd med den almindelige dyrkelse af humane ”værdier”. Nu er det vel meget sjældent, at krige påbegyndes og under opofrelse af mange menneskeliv og store pengebeløb føres til ende udelukkende for at fremme ideelle ”værdier”. Hvis man har undret sig over, at dette skulle have været tilfældet for den amerikanske borgerkrig, er det ganske velgørende at læse James og Walter Kennedys fremstilling af borgerkrigen, eller som forfatterne konsekvent kalder den: War for Southern Independence.

Med dette udtryk er bogens tone allerede slået an. Skildringen er ikke en kølig og tilbagetrukket refleksion over historiens gang, men en lidenskabelig fremstilling af krigens (manglende) retlige grundlag og af følgerne for de sydlige stater, der hørte til konføderationen. Det påvises f.eks., at det egentlige motiv til krigen snarere var grundet på forskellene i de to statsgruppers økonomiske karakter: nordstaterne var interesserede i at beskytte den industri, der efterhånden var blevet hovedhjørnestenen i samfundsøkonomien, og disse stater ønskede derfor høje toldmure, mens sydstaterne, der var domineret af landbrugsøkonomi, af gode grunde helst så frihandel uden toldbarrierer. Argumenterne, som de ofte fremføres fra officiel side, at krigen blev ført for at afskaffe slaveriet og for at redde unionen, er i virkeligheden skalkeskjul over mere håndfaste interesser. Bogen indeholder en grundig gennemgang af historien om, hvordan slaveriet begyndte, og det påvises, at det overvejende var folk fra de nordlige stater, der stod for import og handel med sorte slaver. Her følger en beskrivelse af de rædselsfulde forhold, under hvilke de afrikanske slaver i skibe transporteredes til Amerika, transporter der medførte, at en meget stor del af disse stakkels mennesker døde undervejs. Andetsteds i bogen beskrives nordstaternes løsning af ”indianerproblemet”. I det hele taget synes forfatterne at mene, at befolkningen i nordstaterne i meget vidt omfang har været og er præget af den fromme New England-mentalitet, der har en tilbøjelighed til at betragte vindskibelighed som en dyd og forretningsmæssig medgang som et fortjent udtryk for Guds påskønnelse. Det hævdes, at alt hvad disse mennesker foretager sig, overvejende er bestemt af interessen for penge. Slaveriet havde ikke længere noget økonomisk rationale og ville hurtigt være blevet afviklet under alle omstændigheder, også i sydstaterne. Faktisk forbød konføderationens forfatning import af slaver fra Afrika. Historien om forholdet mellem slaver og herrer lader i øvrigt til at have været noget mere nuanceret end den version, vi er vant til at kende, og det beskrives, hvordan folk fra de nordlige stater gennemgående har vist større ubehag ved at omgås sorte mennesker. Forfatterne refererer f.eks. den franske filosof Tocqueville, der i en periode opholdt sig i Amerika, for en iagttagelse af, at hvide håndværkere i syden ofte arbejdede side om side med sorte, hvilket ikke kunne tænkes nordpå. Under krigen regnede nordstatslederne i hvert fald efter den mere officielle version med, at de sorte, slaver som frie, i begejstring ville revoltere mod de hvide herrer og slutte sig til unionshæren. Det viste sig at være et fromt ønske; i vidt omfang kæmpede sorte sammen med hvide for at bevare hjemegnen, som de kendte den, ikke som en fremtidig utopi. I denne forbindelse kan man ikke lade være med at sammenligne med senere historiske begivenheder og tanker. F.eks. troede mange tyskere før angrebet mod Sovjetunionen, at dette land meget hurtigt ville falde, idet indbyggerne i vidt omfang ville hilse de tyske tropper som befriere. Senest har ikke så få forestillet sig, at den formentlig almenmenneskelige begejstring for demokrati og menneskerettigheder ville få befolkningen i Irak til at juble ved den vestlige verdens intervention.

Undervejs punkteres adskillige myter, f.eks. den at unionens præsident Abraham Lincoln skulle have været en helgen uden fejl og lyder, alene optaget af målet om universel retfærdighed. I virkeligheden synes det officielle argument, at Lincoln var berettiget til at anvende ethvert middel for at bevare unionen, snarere at være betegnende for hans karakter.

Krigen, der af forfatterne betragtes som en erobringskrig med henblik på at kolonisere sydstaterne, blev med megen grusomhed undervejs ført af økonomiske grunde for at hindre sydstaternes selvstændighed og udtræden af unionen. Forfatterne drager i den forbindelse paralleller til andre historiske begivenheder såsom Texas' løsrivelse fra Mexico og fra nyere tid de østeuropæiske landes frigørelse fra Sovjetunionen. I disse tilfælde har den officielle amerikanske politik ikke haft problemer med at anerkende de udtrædende landes selvstændighed. Tværtimod blev bestræbelserne for selvstændighed ofte støttet; men da det gjaldt konføderationsstaternes selvstændighed i forhold til unionen, skyedes intet middel for at forhindre frigørelsen.

Efter borgerkrigens afslutning blev der fra unionens (læs nordstaternes) side gennemført en politik, der af forfatterne betegnes som ”cultural genocide”, en bestræbelse på at få sydstaternes befolkning til bl.a. ved at tale om skyld for fortidens syndige politik at antage det nordamerikanske syn på tilværelsen, og det påvises, at sydstaternes økonomi led skade. Forfatterne glæder sig over, at det i de senere år er blevet muligt for de afro-amerikanske borgere at dyrke deres særlige kultur, og de beklager, at dette ikke er muligt for sydstatsamerikanerne i øvrigt. Eksempelvis nedbrydes mindesmærker over borgerkrigen, og det er ikke uden videre tilladt at hejse konføderationens flag eller at synge ”Dixie” offentligt.

James Ronald Kennedy og Walter Donald Kennedy:
”The South was Right”,
Pelican Publishing Company,
Gretna, Louisiana,
431 sider,
ca. 210 kr. inkl. forsendelse ved køb f.eks. gennem www.Amazon.co.uk