Af K. Olesen Larsen. Tidehverv, 1928, s.91. (Alfred Zimmermann: Die innere Not des Protestantismus, Gedanken der heutigen Lage. (Friedrich Reinhardt's Verlag, Basel)).

Forfatteren giver først en Skildring af de kirkelige Forhold i Tyskland i Øjeblikket: Kirkens Forkyndelse finder næsten ingen Gehør. Ikke blot Arbejderstanden, der næsten helt er afkristnet, men ogsaa de andre Klasser har lidet eller intet med Kirken at gøre, og er i Stedet optaget af Politik, Penge, Selskabelighed, Teknik og Sport. Kirken gør sig uden Held store Anstrengelser for at vinde de tabte Faar tilbage, men disse har fundet andre Græsgange og vil ikke lytte til dens lokkende Røst. Krigen bragte kun en tilsyneladende Bedring i Situationen, og nu er det meget værre, end det var før.

Dette korte Afsnit er det interessanteste i Bogen, men desto mere maa man beklage, at Forfatteren saa hurtig er blevet færdig med Undersøgelsen og er gaaet i Lag med at give Løsningen paa Vanskeligheden. ,,Det positive" er meget lidt værd: Aarsagen til Miséren er Kirkens Forkyndelse; i Stedet for at bringe et virkeligt Budskab fra Gud, gives der en uendelig varieret Tale om Gud. Det, der skal forkyndes, er Guds Riges Komme. Men Teologien og Smitteprincippet har været den stadige Hindring for den klare Forstaaelse heraf, nu har Blumhardt og Kvækerne vist os Vejen; Blumhardt ved sin Tale om Rigets Komme, og Kvækerne ved deres Tro paa, at Gud ikke blot aabenbarede sig i sin Tid, men ogsaa nu igennem det indre Lys.

Mod Slutningen af Bogen gør Forfatteren det af med den naturalistiske Hindring for Troen; hertil benyttes William James. Og Spørgsmaalet, om hvorvidt Aktivismen eller Kvietismen har Ret, finder sin Løsning: begge har Ret - for Aktivismen kan ogsaa overdrives!

Alfred Zimmermann:
Die innere Not des Protestantismus, Gedanken der heutigen Lage.
(Friedrich Reinhardt's Verlag, Basel).