Et grundrids af den kirkelige dogmatik

Af Peter Østerby-Jørgensen, Kirkelig Information, nr. 2010/3-2011/1, s.33-35.

I 1995 og 1996 havde jeg den store oplevelse at høre Johannes Horstmanns to sidste foredrag på Tidehvervs Sommermøde på Krabbesholm Højskole. Jeg kan ikke i min hukommelse skelne de to foredrag fra hinanden; men jeg husker især Horstmanns arbejde med Bibelen. I det ene foredrag gennemgik han de store linjer i Det Gamle Testamente og viste samtidig en stor fortrolighed med alle de enkelte skrifter.

Horstmanns foredrag var lange: Jeg mener, at det ene varede godt tre timer, det andet var vist lidt kortere. Deltagere i tidligere sommermøder kunne fortælle, at Horstmanns foredrag somme tider havde varet både fire og fire en halv time; men så var der frokostpause efter de første tre timer. Horstmann havde fuldt manuskript og afveg ikke fra det, men læste det op med en temmelig monoton stemmeføring, som, hvis ikke indholdet havde været så fængslende, ville have været frygteligt søvndyssende.

Med de gode erindringer om Horstmanns foredrag på Tidehvervs Sommermøde i baghovedet var det mig en stor glæde at få lejlighed til at læse bogen "Et grundrids af den kirkelige dogmatik".

Langt størstedelen af denne bog udgøres af Horstmanns manuskripter til en forelæsningsrække på Det Theologiske Fakultet ved Københavns Universitet i efterårssemesteret 1988; men som indledning har udgiverne udstyret bogen med en artikel af Horstmann med titlen: "Præsteembede, kirke, theologi og universitet", som tidligere har været trykt andetsteds.

Johannes Horstmann var født i 1915 og døde i 1999. Efter sin kandidateksamen var han nogle få år hjælpepræst i Hjørring, i 1946 blev han præst i Randers og i 1964 i København. Han gik på pension i 1985. Han blev gennem flere årtier en hovedskikkelse i Tidehverv, både i bladets spalter og som antydet på sommermøderne. I "Historien om Tidehverv" gør Søren Krarup opmærksom på Horstmanns "teologiske format og dogmatiske indsigt og overblik". Det bekræftes også i hans grundrids af dogmatikken.

Bogen er, som Horstmanns foredrag var: Tekst. Hver forelæsning udgør et kapitel. Hvert kapitel har en kort overskrift, som dog kun giver en beskeden vejledning i, hvad man kan finde i kapitlet. Svarende dertil har flere kapitler samme overskrift, kun adskilt ved et forskelligt romertal. De enkelte afsnit i hvert kapitel kan være ganske lange og har ikke egne under-overskrifter. Der er heller ikke små resumeer af kapitlernes hovedtanker - som det er ved at blive så moderne. I begyndelsen af bogen er indsat et farvefoto af forfatteren; men det er også alt af den slags. Som bogen er, svarer den måske til nogle rammende ord i den indledende artikel - rammende i forhold til mangt og meget i den moderne folkekirke:

"Det skal nok vise sig at være regelen, at stigende forståelse for evangeliets indhold er ligefrem proportional med svindende vægtlæggen på at få dette udtrykt på en tidssvarende måde. Og det er ikke underligt, at det er sådan, for det betyder, at hvor evangeliet selv presser på for at blive sagt, der vil det selv overtage ansvaret for, om mennesker hører det, og der vil det ikke finde sig i at blive gjort afhængigt af menneskers bestræbelser for alfa det sagt på en måde, der tilfredsstiller dem selv og deres tilhørere".

Selve grundridset af dogmatikken er bygget ganske traditionelt op og følger i store træk trosbekendelsen. Efter indledende kapitler om dogmatikken, åbenbaringen og Bibelen, følger kapitler om Gud, Jesu Kristi Fader og Treenigheden. Derefter behandles skabelsen og syndefaldet, læren om Kristus og læren om Helligånden. De sidste kapitler hedder: Dåben, Nadveren, Bønnen, Syndernes forladelse, Kirken i verden og Det evige liv.

I en tid som vor, hvor alt i gammel kristentro tilsyneladende kan diskuteres, hvis ikke ligefrem bortforklares, er det velgørende at møde en theolog, der taler helt klassisk om kristen tro - og det med stor frimodighed.

Horstmanns fremstilling af dogmatikken kan i mange henseender stilles ved siden af Regin Prenters. Men det er klart, at vi dermed taler om to meget forskellige theologer, som giver hver sin fremstilling af den kristne tro, men som alligevel begge er karakteristiske for den periode, de begge har baggrund i. Forskellen mellem de to ligger nok mest i, at Horstmann er en renlivet og meget bevidst luthersk theolog, mens Prenter er luthersk med grundtvigsk baggrund og økumenisk udsyn. Det kunne det uden tvivl være spændende at foretage en nærmere undersøgelse af; men det vil blive mere omfattende, end en anmeldelse tillader.

Selv om Horstmann læst i nutiden virker som en klassisk og meget traditionel theolog, tager han selv forbehold mod at blive forstået sådan. Han skriver om ordet "kirkelig" i forelæsningsrækkens titel: Det "betyder ikke, at jeg agter at tale en traditionalistisk dogmatiks sag, og at jeg ser alle ulykker som stammende fra en kritisk holdning over for skrift og trosbekendelse". Og senere: "Ordet kirkelig skal holde dogmatikken fast ved det, som er dens og den øvrige teologis opgave, nemlig at arbejde på, at det Evangelium kan forkyndes rent og purt, som alene er i stand til at skabe og opholde kirken".

(Man kan spekulere over, om Horstmann med en sådan udtalelse netop vil lægge afstand til f.eks. Prenters dogmatik og øvrige theologiske virksomhed.)

Selv om undertegnede ikke er enig med Horstmann i alt, hvad han skriver, skal hans grundrids af dogmatikken have den bedste anbefaling. Enhver med interesse for sagen vil kunne læse bogen, ikke uden ophold, men fordelt over nogen tid, sådan som den forelæsningsrække, der ligger til grund for bogen, jo varede fra begyndelsen af september til lige før Jul. Et solidt bibelkendskab vil være en fordel for læseren, men er ikke nogen uomgængelig nødvendighed.

Til slut et enkelt citat - med meget aktuel brod: Om forskellen mellem kvinde og mand skriver Horstmann:

"Skaberen vil i sin guddommelige viisdom både ligestillingen og forskelligheden. Forskelligheden hindrer ligestillingen i at gøre mennesket ene, hvad den ellers med nødvendighed gør der, hvor den vil være det hele; og ligestillingen hindrer forskelligheden i at blive til undertrykkelse, hvad den nødvendigvis bliver til, hvor den ikke på guddommelig måde holdes på den rette plads af den ret forståede ligestilling overfor den af Skaberen stillede opgave for mennesket".

Johannes Horstmann
Et grundrids af den kirkelige dogmatik
Tidehvervs Forlag, 2009
ISBN: 978-87-980509-5-7
343 sider, 190,- kr.

Peter Østerby-Jørgensen,
Galtrup.

Bogen kan bestilles hos Tidehvervs Forlag.